Gratis webinar 24. januar Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Elsker du din kollega?

 
Julen er slut - men hjerterne består 🥰 😍 😘
 
Sådan kunne man godt tale om den 27. december. For jo, jo, julen er jo nok hjerternes fest, for de fleste ønsker at finde sammen med de mennesker, som betyder mest for dem i disse dage, men...
 
...vi menneskers grundelement er altså kærlighed. Som i ❤️ Og den er jo ikke kun afgørende i juledagene. Den er det hele tiden.
 
Til gengæld kan kærlighed heldigvis findes i mange, mange relationer. Og selvom vi jo i vores kultur har et ret udtalt kærlighedshierarki, så er der én kærlighed, som vi vist aldrig rigtig taler om, men som er temmelig afgørende for, at du har en god arbejdsdag, nemlig
 
kollegakærlighed
 
 
Og nej - det er netop IKKE den slags du ser lige deroppe 😀
 
Det er den du ser dernede ↓
 
Det er flere år siden, at jeg begyndte at tale om "kontorkærlighed", som jeg kaldte det i starten, hvilket jo må siges at være meget ekskluderende ift hvor mange arbejdspladser, der ikke foregår på et kontor. Derfor lavede jeg det snart om til kollegakærlighed, da det er langt mere spejlende for virkeligheden for de fleste.
 
Jeg har skrevet om det tidligere og har brugt det i mine foredrag, men pludselig fik dette interview over 50.000 visninger på LinkedIn og en masse positive kommentarer, så jeg tænker, at det er noget folk kan genkende. Da du måske samtidig allerede er tilbage på jobbet eller snart skal være det igen, tænkte jeg, at det er en skøn måde at blive mindet om vigtigheden af dine kollegaer.
 
 
Og lige under billedet finder du et lille uddrag af interviewet:
"Vi kigger ofte på bruttonationalproduktet, for at aflæse værdien af et land, men i virkeligheden burde vi etablere et Nationalt Relations Indeks (NRI), der måler på, hvor forbundne vi er rent relationelt - for det siger også rigtig meget om et lands værdi,” siger Emilia van Hauen og fortsætter:

“Det er mange gange blevet bevist, at et lands sociale kapitel har direkte indflydelse på BNP’et, men NRI har mere at gøre med lykkelige befolkninger, der er i stand til at skabe overskud på flere parametre. Det skyldes, at den faktor, der er mest afgørende for at have et sundt og et lykkeligt liv, er gode relationer.”

Emilia van Hauen uddyber:

“Bruttonationalproduktet af orienteret bagud og handler om, hvad vi har skabt. Men det siger ikke en pind om, hvordan vi har skabt det - eller om grundlaget for at skabe noget i fremtiden.” 

Også ledere bør måles på deres evne til at skabe kollegakærlighed: 

“Hvis en leder blev målt på, hvor gode venskaber og hvor stor kollegakærlighed, vedkommende kan skabe, vil det også kunne sige noget om evnen til lede medarbejderne frem til iderigdom, kreativ kraft og produktivitet.”

Emilia van Hauen mener ligefrem, at man i landets folkeskoler bør have et fag med titlen ”identitet og fællesskab”, hvor ét af emnerne skulle handle om, hvordan man skaber gode relationer og fællesskaber. 

Børn bør simpelthen lære de grundlæggende principper om, hvad det vil sige at være et menneske, hvordan man skaber sig et godt liv - og hvordan man skaber gode fællesskaber, mener hun.

I artiklen finder du også ud af, hvad jeg mener med kærlighedshierarkiet.

Her til sidst en lille servicemeddelse, for den 24. januar holder jeg et 

Gratis webinar: De unge viser vejen til fremtiden

Husk at tilmelde dig det, hvis du med.
 
Til aller sidst: Husk at du kan få løbende opdateringer ved at følge med på instagramfacebook eller linkedin
 
Jeg ønsker dig den dejligste, sjoveste og skønneste januar måned - og husk, at lyset får mere og mere magt for hver dag der går 
 
De kærligste nytårshilsner 🥳
 
Emilia 
 
 
 

On the fly

Sådan undgår du (måske) at blive skilt
 
Huslige pligter.
 
Voila! Det er simpelthen koden til et lykkeligt ægteskab. Nogenlunde ligelig fordeling vel og mærke.
 
Et nyt studie far Rockwool Fonden viser, at kvinden må tage større del i husarbejdet end manden, hvis parret vil have størst sandsynlighed for ikke at gå fra hinanden: 60 procent af det huslige arbejde skal gå til kvinden, mens 40 procent skal gå til manden. 
 
Du kan læse om det her. 
 
Hvad får man frem, når man på gratis billedsøgemaskiner søger på "Woman cleaning"? Og det nederste er når man søger på "Man cleaning"? Gæt selv, hvilket billede, der hører til hvilket spørgsmål. Der var faktisk nærmest ikke ét billede med en mand, der gjorde rent.
 
Måske er alle de mandlige billedredaktørerne skilt....
 
 

Aktuelle artikler & TV

 
Voksenlivet er den fase vi lever i længst, men den har ingen status. Til gengæld vil vi helst være unge, så længe som muligt, mens vi bliver ”gamle” alt for tidligt. Og det er en fejl. Både på det personlige og samfundsmæssige plan. Hvilken alder tror du, at størstedelen af verdens befolkning synes man kan have, hvor man stadig tilhører kategorien ”ung”? Det kan den britiske aldersforsker Dominic Abrams svare på. Tallet er nemlig... 
 
Relationer mellem kolleger er vigtigere end nogensinde, mener kultursociolog Emilia van Hauen. Derfor bør det indføres som et fag i folkeskolen, siger hun. Kollegakærligheden fungerer som et vitalt enzym på rigtig mange arbejdspladser. Men vi taler alt for lidt om betydningen. Det mener kultursociolog Emilia van Hauen. Hun finder det vigtigt at tale om...
 
 

Pop op til hjernen

 
Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere.   
  
Serier
 
Beskrivelse: The White Lotus er en bidende social satireserie, der følger en række ansatte og gæsters færden og gøremål ved et luksuriøst feriecenter i løbet af en uge præget af dramatiske forandringer. I denne sæson er et hold nye gæster - og en enkelt genganger - tjekket ind på luksushotellet i Sicilien.
Meget bedre end første sæson, mindre ekstrem på den gode måde og fede karakterer.
 
Beskrivelse: I Philip Pullmans episke His Dark Materials fantasy-trilogi, følger vi den unge forældreløse Lyra på et utroligt eventyr ind i en parallel verden, hvor et menneskes sjæl eksisterer uden for ens krop - i form af et talende dyr. Den tredje og sidste sæson i triologien er netop landet. 
Fra det øjeblik jeg begyndte at læse Det Gyldne Kompas af Pullman var jeg solgt. Og denne serie lever op til en masse af bøgernes magi. En virkelig fantastisk serie med så mange lag.
 
Beskrivelse: En postapokalyptisk saga, der foregår over flere tidslinjer og følger de overlevende efter en dræbende sygdom, mens de forsøger at genopbygge og forestille sig en ny verden, samtidig med at de holder fast i det bedste fra fortiden.
For nogle er denne genial og jeg prøvede at hænge på i flere episoder, men jeg blev aldrig fanget af den, selvom dens præmis om at Shakespeare giver mening, også når vores civilisation er forsvundet, er god.
 
Beskrivelse: Smertefuldt morsom og hjerteskærende ærlig – velkommen til den bizarre verden på fødegangen i det britiske sundhedsvæsen. Ben Whishaw spiller hovedrollen i Adam Kays rå, komiske rutsjebanetur af en dagbog over livet som læge.
Den har fået super gode anmeldelser og hovedpersonen er god, men jeg var allerede på forhånd træt af den kække og lidt villede skøre tone i den, så sikker på den er noget for dem, der gider det.
 
Beskrivelse: This Is Us er en amerikansk familiedrama-tv-serie, der følger to forældre og deres tre børns liv og familier i flere forskellige tidsrammer. 
Har fået over 8 i rating på IMDB (hvilket er meget højt) og den er faktisk også virkelig god, men uvist af hvilken årsag har jeg ikke lyst til at blive hængende til udover S1E5, så måske er det bare mig.
 
Beskrivelse: Fra deres frieri til deres exit fra det kongelige liv - Harry og Meghan deler deres komplekse rejse med deres egne ord i denne dokumentarserie.
Den mest streamede premiere nogensinde i Netflix historie - og jeg holdt kun ud i første episode. Det blev simpelthen for uinteressant, unuanceret og ensedigt for mig.
 
Beskrivelse: Udenrigsministeren, Elizabeth McCord, driver internationalt diplomati, kæmper mod bureaukratiet og omgås reglerne, mens hun forhandler globale og indenlandske problemstillinger både i Det Hvide Hus og hjemme.
Tror den faktisk er virkelig god, men jeg orkede kun E1 - den virkede simpelten gammeldags på mig og den har jo også en del år på bagen, så måske derfor. Men jeg er vild med Tea Leoni, der spiller hovedrollen.
 
Beskrivelse: Kriminalinspektør Jimmy Perez er født på Shetlandsøerne, og nu er han tilbage og fast besluttet på at beskytte befolkningen ved at opklare komplekse forbrydelser i det tæt knyttede øsamfund.
Endelig en serie jeg har binget og nydt - måske fordi jeg er så vild med Skotland :) Den har også høje ratings på IMDB, +8) og jeg kan utroligt godt lide den underspillede skotske stemning, der er i den. Og helt genialt er det pludselig to midaldrende mænd, der bor sammen ved et sært tilfælde - det ser man ikke så tit.
 
Film  
 
Biografen: Avatar 2: The Way of Water
Bekrivelse: I James Camerons efterfølger til science fiction-eventyret Avatar fra 2009 bor Jake Sully med sin nye familie på planeten Pandora. Da en velkendt trussel vender tilbage for at færdiggøre en mission, må Jake arbejde sammen med Neytiri og en hær af Na'vi'er for at beskytte deres planet. 
Jeg så den i 3D og fik på intet tidspunkt uro i benene, selvom den varer over 3 timer. Den har fået ret blandede anmeldelser, men jeg synes denne er langt mere interessant end 1'ern, for denne har flere facetter i historien, især ift personernes karakteristika. Og så er den atlså helt vild at opleve! Så - ja, se den.
 
Beskrivelse: Den historiske storfilm The Woman King er baseret på virkelige hændelser, som fandt sted i Kongeriget Dahomey, i Afrika. Filmen fortæller historien om Nanaisca, general for den kvindelige militærenhed Amazons, og hendes datter Nawi, som sammen bekæmpede de franskmænd og nabostammer, der gjorde deres folk til slaver.
Også en film med blandet modtagelse og flere kritiske artikler om dens historiske ophav, men jeg synes at filmen som historie holder og især Viola Davis er fantastisk i sin version af the woman king.

Beskrivelse: I Hilma af Klints testamente befalede hun, at hendes abstrakte malerier først måtte udstilles mindst 20 år efter hendes død. Måske fordi hun også godt selv vidste, hvor langt forud for sin tid, hun var? Men også fordi hun var vant til at blive misforstået. I dag ved vi, at svenske Hilma af Klint var en af historiens vigtigste banebrydere for abstrakt og endda proto-psykedelisk kunst. 
En total must-see! Det er så vildt, at hun først nu er begyndt at få den anerkendelse hun burde have fået i sin samtid. en Virkelig fin og vigtig film om et fantastisk menneske.
 
Viaplay: Hilma
Beskrivelse: Baseret på den sande historie om Hilma af Klints gådefulde liv. Hilma blev gennem sin revolutionerende kunst anerkendt som en af Vestens første abstrakte kunstnere og et feministisk ikon.
En dramatiseret historie om Hilma. Den er også fin, og giver en anden slags beskrivelse af kunstneren og mennesket, og så elsker jeg bare Lena Olin.
 
Beskrivelse: I denne fortsættelse af biograf-hittet 'Enchanted' fra 2007, er det femten år siden, at Giselle og Robert blev gift, men Giselle er blevet desillusioneret over livet i byen. De beslutter sig for at flytte deres voksende familie til det mere stille forstadssamfund Monroeville i jagten på et mere eventyrligt liv. Desværre er det ikke den hurtige løsning, hun havde håbet på.
Jeg var glad for 1'eren, Enchanted, sjov og original, men denne, 2'eren så jeg kun halvdelen af, for da jeg opdagede, at jeg havde kedet mig det sidste kvarter og var fuldstændig ligeglad med, hvad der kom til at ske, fordi jeg var sikker på, at jeg vidste, hvad der ville ske, så forlod jeg den. Anmeldelserne er vist også enige med mig.
 
Beskrivelse: Baseret på en sand historie om venskabet mellem en handicappet millionær og hans hjælper, der er eks-svindler, skildrer The Intouchables et usandsynligt kammeratskab med rod i ærlighed og humor mellem to individer, som på overfladen ikke ser ud til at have noget til fælles.
Jeg så den første gang, da den kom ud, og genkigget gjorde den bestemt ikke værre. Jeg ELSKER denne film og at den er baseret på virkeligheden, gør den endnu bedre.
 
Beskrivelse: Den ulykkeligt gifte aristokrat lady Chatterley indleder en hæsblæsende affære — og bliver dybt forelsket — i skytten på sin mands landejendom.
Den har faktisk mere i sig end jeg først regnede med og hun er en langt mere interessant karakter end jeg forventede, så den var værd at bruge tid på.
 
Beskrivelse: I fremtidens Los Angeles udvikler en ensom forfatter et forhold til Samantha, en indsigtsfuld og følsom kunstig intelligens.
Også en ældre sag, men virkelig cool og interessant! helt klart seværdig.
 
Diverse
 
Beskrivelse: I 1978 dør hundredvis af mennesker i en enorm brand i biografen Cinema Rex i det sydlige Iran. Hvordan hænger den her brand sammen med den iranske revolution? Hvorfor er der behov for så store forandringer i Iran netop nu? Og hvad for en virkelighed fører omvæltningerne til?
En af mine ynglingspodcast og denne gang om den iranske revolution, hvilket gør den meget aktuel. Den skal du klart lytte til.
 
Beskrivelse: Den her bog er på mange måder et skamløst værk. Men hvad er skam? Og er det ik’ meget fedt at være fri for? Velkommen til Tobias Rahims første og måske sidste ’digtsamling’. Han har skrevet den, fordi han havde lyst.
Altså - jeg er bare vild med den! Jo, jo, billederne er pæne, og det er cool at se en mand bruge sig selv på den måde, uden at det på noget tidspunkt bliver klamt eller selvsmagende på den uheldig måde. Men det jeg elsker mest ved den er den umiddelbarhed parret med en lyst til at bare at være til stede - med stavefejl og overstregninger.
 
Beskrivelse: Jeanette Varbergs "Enkernes land" indledes på gruopvækkende vis, da hjemmehjælperen Jette gør et makabert fund hos den aldrende fru Jensen. Hun hænger i et reb fra vasken, mens hendes blod er spredt ud over vægge og gulvet. Det ligner et selvmord, men ville hun virkelig være i stand til det i en alder af 98 år?
En flot debut (det kræver afsindigt meget at skrive sådan en fortælling) men hvor ville jeg ønske, at redaktøren havde været meget mere nidkær med sit arbejde og havde skærpet sproget og fortællestilen. Jeg tror, at hun vil udvikle sig meget som forfatter, hvis hun altså ønsker det, og det glæder jeg mig til at opleve.
 
Beskrivelse: Kendte Forsvarets Efterretningstjeneste på forhånd til det frygteligt terrorangreb imod København? Graverjournalist Charlotte Junckersen får et tip, men møder modstand, bl.a. fra sin mand, Martin. Satans sommer er andet selvstændige bind i serien om Martin Juncker og Signe Kristiansen af Janni Pedersen og Kim Faber.
Alle fire bøger i serien er gode krimier med gode karakterer - kan klart anbefales, hvis man er til krimier.
 
Bog: Kvæler
Beskrivelse: Kvæler er Janni Pedersen og Kim Fabers tredje bog i Juncker-serien om de tidligere politikolleger Juncker og Kristensen. Efter Martin Junckers tid i Sandsted vender han tilbage til hovedstaden og genforeningen med makkeren Signe Kristiansen. Skilsmissen er undervejs for Juncker, og han har bosat sig i en mindre lejelejlighed i den københavnske Nordvestkvarter, mens han genoptager arbejdet hos Personfarlig, da e nsag havner på hans bord: En kvinde er dræbt, kvalt ihjel på Amager Fælled. Der er umiddelbart ingen spor at gå efter, men sagen minder Juncker om én fra ti år siden.
 
Beskrivelse: Skyggeriget er Janni Pedersen og Kim Fabers fjerde og nyeste bog i deres populære Juncker-serie om makkerparret Martin ‘Juncker’ Junckersen og Signe Kristiansen. I Skyggeriet er klimaterrorisme kommet til Danmark: Først bliver et nordjysk kraftværk udsat for et voldsomt angreb, og samme dag bliver klimaministerens søn fundet død i København. Er der en forbindelse mellem de to sager? Det er der umiddelbart intet, der tyder på, men så gør en af Juncker og Kristiansens kolleger en opdagelse, der vender op og ned på hele sagen. 
 
Hver morgen når jeg går ned med Tintin, er dette min udsigt. Du kan lige skimte ham snuse til bænken til venstre. Jeg elsker simpelthen mit hood og er så dybt taknemmelig over at blive mødt af havet 20 meter fra min port. Da vi flyttede hertil var vi 236 mennesker i alt i bydelen og der var ikke engang en vej, hvor vores hoveddør var. Nu er det blevet til en levende bydel med masser af stemning og masser af mennesker.
 

Kalender

Du kan høre mere om webinaret i en lille videohilsen fra mig her
 
17. marts 2023, CFL, København: Er din organisation woke nok?
 
 
25. april 2023 kl. 17.00, CBS, IBC CBS Medlemsforening - Ledelse af unge generationer
 
2023: Jeg holder også mange foredrag for ledernetværket F5 i år og næste år - og måske kunne det være noget for dig? Du kan læse mere om hvordan du bliver medlem her 
(og helt tilfældigt (virkelig!) er min søn blevet sælger derinde, så hvis du får lyst til at høre mere, kan du også skrive direkte til Silas på silas.h@f5.dk eller ringe til ham på 30907262)

Book et foredrag

Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Et stærkt og meget underholdende foredrag om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere - så man bliver ustyrlig af andres og samfundets forestillinger om, hvordan kvinder skal være. Især mht skønhed, seksualitet og socialitet.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og Twitter
 
Og her kan du dele nyhedsbrevet med andre, hvis du tror de vil få glæde af det
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet