De unge mænd kopierer hellere deres mor end deres far
♥ Få de nyeste artikler i Børsen-serien: Vær Broen  
Derudover får du også:
Pop-Op til hjernen med gode anbefalinger
 
 

KARRIEREFÆNGSLET OG GLASLOFTET

Hvordan man som leder motiverer de unge generationer, er et af de spørgsmål jeg får oftest, når jeg holder foredrag.
 
Og det at de unge har et mere ubundet forhold til deres køn, skaber nogle nye udfordringer i organisationerne, fordi du som leder ikke længere kan regne med at motivere hverken mænd eller kvinder efter de parametre, som før har været gældende. 
 
Altså er der nu på begge sider af kønnet behov for at skabe andre vilkår for de mennesker, der befolker arbejdspladserne, så de oplever, at der kommer mere balance mellem de ambitioner den enkelte har, de talenter de vil bringe i spil og fordelingen af tid og opmærksomhed mellem arbejde og privatliv
 
I Sarah Louise Muhrs bog ”Ledelse af køn” citerer hun Mads, der arbejder i en stor organisation, og formelt er udnævnt til at være en såkaldt rising star
 
”Det føles nogle gange som et fængsel, som noget, jeg ikke kan slippe væk fra. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var en kvinde – eller blev syg – så jeg bare kunne slippe ud af det, slippe væk. Men jeg kan ikke gå op til min chef og sige, at jeg ikke vil mere. Han regner jo med mig. Hvad skal jeg sige? At jeg faktisk bare har lyst til at være sammen med mine unger. Han vil jo grine mig lige op i mit åbne ansigt.”
 
Hvorfor det ikke er særlig underligt, at mange unge frasiger sig kønsteoretyperne, og ser køn som en begrænsning mere end noget andet. For arbejdsmarkedet er stadig organiseret efter nogle værdier, som ikke stemmer overens med de unge generationers ønsker.
 
Det afholder både den enkelte kvinde og mand fra at udfolde deres talent, hvilket har den konsekvens, at arbejdsgiverne netop ikke får talentet godt nok i spil, og dermed ikke får det overskud af kreativitet, produktion og økonomi, som de reelt kunne få. 
 
Her i min seneste Vær Broen artikel kan du kan læse meget mere om, hvordan man så leder 'de kønsløse unge', og hvordan begreberne feminin og maskulin ikke længere er knyttet til de forestillinger som stadig bosætter samfundet og arbejdspladsere.

Og apropos køn, og frisættelse af samme, så kan du den 8. oktober komme med til et godmorgen-møde hos Dansk Erhverv.
 
Her holder jeg nemlig foredraget Ustyrlige Kvinder har det sjovere! 
 
Og så bidrager de til et mere helt og kreativt samfund. Kvinder har traditionelt været styret af samfundet i deres
  • skønhed
  • seksualitet
  • socialitet
Og det betyder, at alt for mange kvinder kun har både levet halvt og bidraget halvt til samfundet. Fordi de ikke har været frie til at
 
  • tage deres plads
  • bidrage med deres egen frie kreativitet
  • skabe en social kultur med sunde fællesskaber og relationer
Det har samtidig begrænset de fleste kvinder i både at opnå en selvstændig økonomi og magt.
 
Heldigvis er historien fuld af ustyrlige kvinder!
 
Som har flyttet verden og stadig gør det - mens de selv har det sjovere! De er nemlig ustyrlige af andres forestillinger, tidens strukturer og værdier, mænds forventninger og alt andet, som kunne bokse kvinder inde - både dengang. Og nu.
 
Til gengæld er de styret af deres egen lyst.
 
Og dermed deres egen kreativitet og kan derfor give deres eget frie bidrag til fællesskabet. Til alles fælles udvikling og styrke. Ustyrlige kvinder er nemlig ofte super inspirerende, sjove, levende og spændende at være sammen med. Fordi de tager imod livet med åbenhed og glad forventning om at bidrage ind i det med deres egen originalitet. Til gengæld har de ikke så travlt med at forsøge at reproducere alt det kendte, det pæne, det forudsigelige, det kontrollerede, det til tider meget, meget…kedelige. Og være så pokkers ”rigtige”.
 
Foredraget tager på en både skarp og humoristisk måde fat i mange af de begrænsende fordomme og historier i historien og kulturen, som kvinder stadig bliver mødt med. Samt sætter skarpt på de nye muligheder verden efterspørger, og som giver kvinder nye og befriende muligheder for at bidrage til. Og gennem mange eksempler på ustyrlige kvinder og gode historier, bliver man selv inspireret til at blive lidt mere ustyrlig 😊
 
Meld dig til her og bliv inspireret til at blive lidt mere ustyrlig. 

Til slut vil jeg også gerne lige dele lidt stil-lir. For hver eneste gang jeg har de øreringe på, som du ser på billedet, så får jeg en eller flere beskeder fra andre, som gerne lige vil vide, hvor de selv kan få dem. Og derfor tænkte jeg, at det måske er en god idé, at give linket hertil. Det er Michaela der laver dem i hendes smykkefirma Djarlings by Charling
  
Under aktuelle artikler nedenfor får du links til hele 3 podcasts om Digitale Nomader, Konstant Pressede Individer og manglen på kvinder i topposter. Derudover får du link til min seneste klumme i Femina og de to nyeste artikler fra Vær Broen-serien i Børsen. Og så ligger der to must-have bøger til de lune sommeraftener under Pop-op til hjernen. 
 
Kærlig hilsen og skøn sommer til dig
Emilia 
 
PS: 
Vil du og dine kollegaer vide mere om generationerne YZ, kan I også booke mig til et foredrag om dem. Læs mere her 

AKTUELLE ARTIKLER & TV

Hermed de seneste 2 kronikker i Børsen-serien: Vær Broen. 
 
 
De unge mænd kopierer hellere deres mor end deres far, så de slipper for karrierefængslet. De unge kvinder kæmper stadig med glasloftet. Begge synes virksomheder, der italesætter køn, er håbløse. Faktisk ser de sig selv som frisat kønnet, fordi det giver mange flere muligheder i livet. Det stiller nye krav til ledere og strategier for fastholdelse.
 
Den enkle konklusion er altså, at arbejdsmarkedet stadig er organiseret efter nogle værdier, som ikke stemmer overens med de unge generationers ønsker. Det afholder både den enkelte kvinde og mand fra at udfolde deres talent, hvilket har den konsekvens, at arbejdsgiverne netop ikke får talentet godt nok i spil, og dermed ikke får det overskud af kreativitet, produktion og økonomi, som de reelt kunne få. For begge køn gælder det, at fastholdelse dermed bliver en...
 
 
 
Fremtidens arbejdsmarked kræver især to egenskaber og den nye regering skal være med til at sørge for, at de unge generationer kan leve op til dem. I forvejen kæmper generationerne Y og Z med at leve op til fire krav, som skaber en grundlæggende usikkerhed og stress i deres liv. De virksomheder der forstår at balance bliver det femte krav, er dem der bedst vil kunne tiltrække og fastholde de unge.

Hvis Lars Løkke Rasmussen er lidt træt af den nuværende statsminister, kan det være, at han får lyst til at gå ind på sitet https://willrobotstakemyjob.com/ og tjekke ud, hvor stor sandsynligheden er for, at hun mister sit job til en robot inden de fire år er gået. Chancen for at svaret bliver ”you are doomed”, er nok minimal. Men det er den til gengæld ikke for en lang række jobs, som blot for få år siden var den sikre vej til en god karriere. Advokatfuldmægtig er fx et af dem, der får den dom, for den stilling har 94 procents risiko for at blive afløst af en...

 

JP: Når de unges liv er for meget Las Vegas og for lidt Grand Canyon

Det er måske overflødigt at nævne, at jeg var ved at dø af angst over alt det, der kunne gå galt. Og for at stå med ansvaret helt alene. Men hvordan man med fordel kan æde sin angst og gå styrket ud af en situation, man slet, slet, overhovedet ikke havde ønsket at stå i, og få en fuldstændig fantastisk oplevelse alligevel, er heller ikke budskabet i denne kronik. Selvom det også er et budskab, som det hyper-kontrollerede moderne menneske ofte nok skal mindes om. Inklusive mig selv!

Og dog. Begge budskaber er nemlig indeholdt i det centrale i denne kronik; nemlig at vi som samfund har et enormt ansvar for at lære vores unge at...

 

JP: Vi skal have et Nationalt Relations Index

Hvilket jeg vil retfærdiggøre ved at hævde, at de to ting jeg vil gennemføre er siamesiske tvillinger, der deler et fælles sæt ben. Det de står på, er nemlig det, som gør mennesker sunde og lykkelige. Og da det eneste formål med et samfund nødvendigvis må være at tjene menneskene og skabe de bedste vilkår for dem (for det er jo ikke for systemernes og økonomiens skyld, at vi lever, vel?) følger det naturligt, at vi selvfølgelig først og fremmest skal bygge vores samfund op omkring det, som tjener menneskene bedst. Hvad det er, har en række af undersøgelser påvist, og jeg vil særskilt fremhæve Harvard Study of Adult Development, der har kørt siden 1938. Så hvad gør mennesker lykkelige og sunde? Relationer. Gode relationer. Ikke penge. Berømmelse. Magt. Ting. Men...

 

Femina: Faldet fra piedestalen

Den halve orm og hvad der måtte være af dens lort og efterladenskaber, er nu nede i min mave og det, der undrer mig mest, er, at det ikke rører mig. Altså, jeg synes jo det er ulækkert. Men min reaktion er at kigge nærmere på pæren og finde et andet sted på den, langt væk fra ormehullet, hvor jeg kan tage en ny bid. Mens jeg tænker på, om den råddenskab, som pæren er blevet inficeret med i den ene ende, mon også breder sig til den ende, hvor jeg nu er ved at tage en bid?

I stedet for at rejse mig op, finde en vask og forsøge at gylpe det klamme op, bliver jeg siddende i kantinen, hvor jeg i øvrigt er helt alene og derfor godt kunne smide...

 

Podcast: Small Great Nation: KPI = Konstant Pressede Individer

Dette er episode 15 i Small Great Nations podcast-serie, som er et samarbejde mellem Deloitte og tænketanken Kraka. Når vores succeser skal opgøres, anvender vi ofte Key Performance Indicators, som de fleste kender som KPI’er. Men ifølge dagens gæst, kultursociolog Emilia van Hauen, burde KPI i stedet stå for ”Konstant Pressede Individer”, som hun mener er resultatet af det performancesamfund, vi lever i. Vært på programmet: Peter Mogensen, direktør i Kraka og politisk kommentator. Medvirkende: Emilia van Hauen, kultursociolog, og Anders Dons, Nordisk CEO for Deloitte. 

 

Podcast: Tea Talk med Sociolog Emilia van Hauen

Sammen med Emilia van Hauen sætter Louise Rygaard fokus på manglen på kvinder i topledelser fra en ny vinkel, som ikke handler om det kønnede talent men om et forældet og rigidt karrieresystem. De taler blandt andet om udfordringerne for kvinder i forhold til at nå til tops i et ensporet karrieresystem, som karakteriserer moderne organisationers mindset for talentudvikling i dag. Det sociale køn, og hvordan ændrede kønsopfattelser, herunder ændrede forventningerne til mænd og kvinder, har indflydelse på den nye generations karriereønsker og opfattelsen af det gode arbejdsliv. Kønskampen anno 2019 og 'det flydende køn', der ændrer diskursen om ledelsesværdier fra at være domineret af forventninger til lederen baseret på lederens køn til at handle om mennesket bag. 

 

Podcast: Millespeak - Digitalt indfødt eller immigrant?

Hvad betyder det egentlig, at kulturen vil ændre sig. Det betyder, at du i fremtiden vil have langt bedre muligheder for at arbejde remote. De unge kommer nemlig med nogle helt andre krav til arbejdsmarkedet, end vi har været vant til og virksomhederne må følge med. Det er godt nyt for dig, der vil leve mere remote. Det gode er, at du helt sikkert i fremtiden vil kunne arbejde meget mere fleksibelt uden at føle, at det er forkert. I dagens podcast kan du høre om de forskellige generationer på arbejdsmarkedet, og hvad der kendetegner dem. Du bliver klogere på generation X, Y  Z og Alpha Generationen, og hvem af dem, som ser sig som en omvandrende reklamesøjle. Hvem er digital indfødt og hvem er immigranter i den teknologiske verden? Mille Sjøgren og Emilia van Hauen diskuterer, hvordan vi kommer til at indrettet vores arbejdsliv i fremtiden. I denne podcast bliver du klogere på samfundet, arbejdsmarkedet, og hvem du hører til. 

POP OP TIL HJERNEN

Verden er fuld af spændende mennesker, gode organisationer, skønne produkter og vidunderlige oplevelser! Her har du nogle af mine udvalgte til inspiration.
 
En af de bedste tv-serier ever! Om en tragedie, der skete da jeg var ung og som i høj grad var med til at forme verdenshistorien. Man siger, at muren nok ikke var faldet i 1989, hvis ikke katastrofen var sket. Se denne fremragende serie! Den giver dig alt hvad du ønsker at vide. Og meget mere end det.
 
Rune Lykkeberg har skrevet en bog. En bog jeg have med mig på sommerferie. Et muligt svar på det spørgsmål man efter en omgang nyheder næsten altid stiller sig selv: Hvordan kan det være, at Vesten, der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt, er ved at tabe sig selv? Bogen er analystik, med inddragelse af kultur og historie, og diskuterer Vestens politiske, intellektuelle og kulturelle højdepunkter og faldende status. Skarp sommer-læsning til den lidt mere seriøse bogorm. 
 
Apropos alt snakken om digitale unge, ældre og nomader, så har Imran Rashid skrevet bogen SLUK, der handler om kunsten at overleve i en digital verden. Det handler ikke om at lukke teknologien ude, men hvordan vi på bedste vis kan leve side om side med den. Køb et vækkeur og oplad telefonen ude i køkkenet. Brug forstyr-ikke funktionen så ofte som muligt. Og fjern det nok så stressende batteri-ikon, som enhver får svedige hænder af. Dette er et par af de mange gode idéer fra bogen. SLUK giver et dybdegående indblik i, hvordan digitaliseringen påvirker hjernen, kroppen, mennesket, relationerne, virksomhederne og samfundet. Budskabet er klart: Vi må blive bevidste, før det er for sent! Derfor slår jeg et slag for netop denne bog til de lange sommerdage. 
Frameld dig denne e-mail-liste