|
"Sådan en som dig, kan da ikke tillade dig at få gjort sådan noget!"
Det var en af de kommentarer jeg engang fik midt på Strøget af en fremmed kvinde, fordi jeg havde skrevet en kronik om hvorfor jeg var blevet ambassadør for rynkereduktionsklinikken N'Age.
"Øh? Hvad mener du med "sådan én?"
Det viste sig at være "en", der talte om køn og kvinders frihed til selv at skabe sig sit eget liv.
Hvilket var præcis derfor, at jeg både var blevet ambassadør og havde skrevet kronikken og som (vistnok) en af de første kvinder der herhjemme gik offentligt ud og sagde, at jeg indimellem benyttede mig af det.
Hun var ikke den eneste, der stoppede mig. Hvilket kom lidt bag på mig. Nogle var kritiske. Men rigtig mange udtrykte glæde også over, at jeg tog emnet op på den måde og nu selv havde fået mod på at gøre det, de havde lyst til.
Uden at føle sig forkerte.
Hvilket var præcis mit ærinde med kronikken og at stå offentligt frem:
Give os frihed til at gøre det - eller ikke. Men ved SELV at tage et oplyst valg.
Som jeg skriver i kronikken i Jyllandsposten:
Denne kollektive undertrykkelse er, hvad der provokerer mig mest.
Hvorfor er det lige, at man bliver et dårligere menneske af at lamme panden, eller fylde rynkerne ud med restylane?
Hvis jeg ender med at ligne et meget glat lig, er det så ikke mit problem? Jeg begynder vel ikke at tale som en Pixibog, fordi jeg ikke længere kan rynke brynene lige så meget som før?
I mit tilfælde er jeg bare blevet gladere, hver gang jeg kigger mig i spejlet, og det har sjovt nok ikke haft en negativ indvirkning på mine omgivelser.
I dag løfter vi ikke et øjenbrynshår når folk farver håret, får lavet extensions, barberer os, lakerer (kunstige) negle, går i høje sko, tatoverer og piercer os selv, tager hormoner mod bumser og overgangsalder, udvikler vores hjerner og hjerter gennem uddannelse og terapi, og tusind flere ting, som alle er indgreb mod den vi er, og som vi ser ud fra fødslen af. Meget af det er ligefrem nødvendigt, hvis vi vil klare os godt i samfundet.
Men at bruge botox og restylane er selvudleverende pinligt og afslører en svag personlighed. Hvorfor er det, at grænsen går lige her? Alt er jo alligevel snyd, hvis 100 procent naturlig er idealet, så hvorfor er dette værre end alt det andet?
Der er sket en udvikling mod større åbenhed og oplysningen siden jeg skrev kronikken for de år siden, og det er jeg glad for. For som forbruger kan du tage et bedre valg, når du ikke skal skjule dit forbrug eller føler dig dømt af det, fordi du åbent kan indhente info og udveksle erfaringer med andre. Blandt andet om hvor og hos hvem du skal få det gjort.
For den aften inviterer vi i fællesskab til en aften i ustyrlige kvinders tegn.
Ustyrlige af andres fordomme og vurderinger. For hvis du er nysgerrig og vil vide mere, skal du ikke begrænse dig selv, fordi andre synes det er forkert.
Kom med og hør også om hvorfor Ustyrlige Kvinder har det Sjovere.
Jeg holder nemlig også et foredrag om det på aftenen.
Du kan melde dig til her. Der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe med at melde dig til, hvis du er nysgerrig. Du får bla. også et gavekort på kr. 500 med i købet.
|
