• Skønhed (hvor meget og hvordan må du tage din plads i verden?)
• Seksualitet (hvor meget udtrykker du din kreativitet og livskraft?)
• Socialitet (hvem dyrker du egentlig og hvad giver det dig?)

Det er en af de virkelig dårlige sociologvittigheder, som oftest bliver afleveret med et vådt grin en sen nat, når tiden er komme til det platte og indlysende. Men så dårlig er den nu alligevel ikke, for den samler noget fuldstændig essentielt om vi mennesker, nemlig:

Uden de andre, er vi ingen!

Og vi ved det jo godt. Helt instinktivt ved vi godt, at det eneste, der virkelig tæller, er vores relationer. Det er blevet bevist i utallige undersøgelser, og et af de mest imponerende studier over deres betydning er nok Harvard Study of Adult Development, som har kørt siden 1938. Dengang samlede man 268 mandlige 2. års studerende fra Harvard University og 456 unge mænd fra Bostons fattigste kvarterer og fulgte dem i 75 år (!), hvor formålet var at finde svaret på det måske vigtigste spørgsmål, vi som art kan stille os selv...

Femina: Ustyrlige kvinder danser med lukkede øjne

Mit danseliv startede i 5. klasse, hvor vi til en fest dæmpede lyset og vrikkede prøvende rundt til Fox on the run med Sweet og Donny Osmonds bløde stemme. I gymnasiet tog jeg det et trin videre og snød mig ind på falsk sygesikringsbevis til natdisk på Montmartre, hvor funken burde have gået mig i blodet, men mest af alt bare irriterede min krop og gjorde mine bevægelser mere artige end jeg selv synes var sjovt.

Men så opdagede jeg yuppi-diskotekerne, der spillede Isla Bonita med Madonna, Two Tribes med Frankie goes to Hollywood og Let’s dance med Bowie og de satte min dansekrop fri. Magien opstod og i timevis kunne jeg lade musikken overtage min krop, mens mit sind vandrede hjem i seng. I mange år var musik en ekstra hud, jeg også boede i og som forløste alt fra tårer og glæde til vildskab og blidhed.

Og så fik jeg børn...