Normalt er det helt forbudt at få terapi af et menneske, der er nær på en. (Og lige præcis terapi er måske netop det, der er et virkelig stort behov for i disse dage :)

Men jeg har ikke desto mindre gjort dette forbudte, der til gengæld har virket helt ekstraordinært fantastisk. For jeg har nemlig igennem mere end et år fået terapi af en nær veninde. Som har virket, fordi Louise Leth uden sammenligning er den dygtigste og mest vidunderlige terapeut, jeg i mit liv har været i stolen hos. 

Hvilket jeg har været hos en hel del. Som næsten uden undtagelse har været super dygtige.

Det skete fordi jeg en dag, var så stjernetræt af at rode rundt i en tristesse, som igennem nogle år havde forfulgt mig og som ingen synlig grund havde, at jeg højlydt luftede min frustration. Og så kiggede hun bare på mig med det kærligste og bestemteste blik og sagde: 

”Hør her, klat-terapi er fint. Men hvis du virkelig vil ændre på dine dybe mønstre, må du også gå her, når du har det godt. Og helst fast en gang hver anden uge.”

Og det er så det, jeg har gjort.

Historien om, at det var mig, og ikke ham, der havde et problem og spørgsmålet om "elsker du hende?" kan du læse i den Femina-klumme, jeg skrev om gaverne ved terapi. Hvor jeg bla. også skriver:

"Vi har alle den slags historier. Alle har noget med sig, der forhindrer dem i at være frie og elske sig selv. Og alle – alle - kan gøre noget ved det, hvis vi vil. Heldigvis. At det også kan freake mig lidt ud som mor til tre drenge, forsøger jeg at holde i skak ved at tænke på den hemmelige konto jeg har oprettet, og som er mærket:...." Læs videre her