Aldrig en identitet. For det handler om menneskelighed
Succestyranniet udkommer 2. maj ♥ At føle sig isoleret
Tag aldrig identitet efter en succes eller en fiasko
Mit weekend-jeg er som vinden blæser 
Japansk visdom: Træ-badning er sundt
 

ALDRIG EN IDENTITET!
Kan du huske din seneste succes?
 
Og din seneste fiasko?
 
Hvordan fik de dig til at føle dig?
 
En af de vigtigste indsigter i min kommende bog - synes jeg selv - er, at hverken succes eller fiasko må blive til en identitet.
 
Vi må ALDRIG tro, at bare fordi der er noget, som vi har gjort, der er gået galt, at vi så også selv er det. Gal på den. Forkerte. En fiasko.
 
Ej heller gælder det om succes. For hvis jeg er en succes lige nu, fordi jeg har gjort noget godt, hvad er jeg så, hvis jeg ikke længere kan levere en succes?
 
Ingenting?
 
Nej, vel! Desværre har jeg i løbet af de sidste tre år, hvor jeg har interesseret mig for hvad succes og fiasko egentlig er, stødt på mange, mange mennesker, der har taget identitet efter enten succes eller fiasko. 
 
Og begge dele er altså lige invaliderende. På hver sin måde.
 
I bogen giver jeg et alternativt svar til, hvordan vi skal opfatte succes og fiasko, så vi istedet sætter os selv fri og bliver klogere. Og som hjalp mig meget gennem min egen krise, da jeg først havde knækket den nød.
 
Det kan du læse meget mere om i Succestyranniet. Og vejen ud som du kan forudbestille her.
 
Men det jeg vil dele med dig i dag, er et uddrag af den, som fortæller om, hvorfor vi har så meget brug for at ophæve tabuet om fiaskoer.
 
Basalt set handler det om menneskelighed. Fordi succes og fiasko på en eller anden måde altid gør os mere umenneskelige. Hvis vi vel og mærke tillader det at blive en identitet.
 
Here goes:
 
Vi har alle nogle livssår, som kan springe op, hvis omstændighederne er de rigtige. Vi har alle nogle sider af vores personlighed, som vi synes mindre om, og som kan virke ikke kun som en motor for at opnå nogle særlige mål i livet, men også som en stor sårbarhed, der
kan slå os momentvis i stykker.
 
Det er bare sådan, vi mennesker er, og mon ikke du selv ved, hvor dine sår findes?
 
Forskellige situationer kan udløse smerten og sende os endnu en tur rundt i den karrusel, og måske kan du derfor også følge mig og selv genkalde dig en periode i dit liv, hvor du bare ikke kunne bevæge dig ud af en dårlig stemning i dig selv, selvom du syntes, du var færdig
med at forstå og derfor burde kunne komme videre.
 
Det kan også være, at du synes, at ovenstående (jeg har lige fortalt, hvor ked af det jeg blev over at få den dårlige anmeldelse, red.) er den værste gang ynk, du længe har læst. Og måske er du faktisk ret ligeglad.
 
Men jeg opdagede, at jo mere jeg delte min oplevelse og frustration med andre, desto flere historier fik jeg om livskriser og ufrivillige fiaskofølelser, hvoraf jeg kunne genkende nogle, mens andre var mig totalt fremmede.
 
Til gengæld var der én ting, der gik igen i alle historierne:

 
Oplevelsen af at stå alene med følelsen af fiasko og social isolation.
 
Ikke fordi de ikke havde nogen nærmeste, de kunne dele det med.
 
Ikke fordi de forsøgte at skjule, hvordan de havde det.
 
Men fordi de ikke oplevede, at det var o.k. at have det sådan. Selv dem, der havde været udsat for virkelig modbydelige ting, havde en klar følelse af, at de burde komme hurtigt videre.
 
Især hvis de fik psykologisk hjælp.
 
Og derfor var også de skamfulde over, at det tog dem lang tid at føle tillid, glæde og positiv forventning til livet igen.

Det er dette tabu, denne manglende plads til frustration og sorg, der især fik mig til at skrive denne bog. For kors, hvor er der mange, der hver eneste dag dealer med et indre mørke, som de efter kortere tid ikke længere har lyst til at dele med andre af frygt for at fremstå som ynkværdige og svage! Især hvis der er tale om helt almindelige hverdagsproblemer, der strækker sig over længere tid.
 
Men når en stor del af os oplever dem på den måde, og det derfor ikke er et isoleret individuelt problem, men en udfordring, der faktisk findes på samfundsplan, er det så ikke værd at være åben omkring det, så vi kan afmystificere det? Og måske i stedet skabe et sundt fællesskab om det?
 
Ikke for at dyrke det.
 
Men for at gøre det legalt, så presset kan blive taget af situationen i tide, og på den måde skabe et reelt overskud til at komme videre?
 
I mine øjne handler det om at befri os fra illusionen om perfektion, som alle alligevel hader, og som vi, som samfund, i én uendelighed har debatteret og taget afstand fra (prøv selv at google ordet »perfektion« og se, hvor mange artikler der popper op!), men som på mystisk
vis alligevel sniger sig ind et eller andet sted i vores selvforståelse som et ideal, der burde forfølges.

Bare lidt.
 
Fordi vi gennem medierne og al vores adgang til viden løbende får præsenteret alskens problemer (hvoraf der er flere, som vi slet ikke vidste, at vi havde, før vi hører/læser om dem) og løsninger til samme, og bliver man fanget på det forkerte ben, er der ikke langt til
konklusionen:
 
Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre for at gøre det rigtige, så nu har jeg ingen undskyldning for ikke at gøre det! Hvilket vi ikke gør. Og så er det, at vi kan lande i sumpen af dårlige undskyldninger og blakket samvittighed i stedet for at sige:
 
Pyt! Jeg er cool nok, som jeg er, og mit liv er helt normalt uperfekt! 
 
Kærlig hilsen
Emilia
 
PS: Har din arbejdsplads også brug for at få lidt positiv inspiration til at kigge på suces og fiasko på en mere befriende måde - og iøvrigt skabe større fællesskab? Så kommer jeg gerne og deler mine tanker med foredraget Succestyranniet. Og vejen ud. 
 
PPS: Jeg er mor til 3 drenge i alderen 14-21 år, så de tilhører de to nye generationer, nemlig Y og Z. Har du - eller dine kollegaer (og chef?) selv brug for at vide mere om dem, så er foredraget Formålsgenerationerne Y&Z måske noget for dig. Hvem er de? Hvad vil de? Og hvordan får du det bedst med dem? Underholdende og informativt foredrag for alle. 

AKTUELLE ARTIKLER & TV
Kristeligt Dagblad har en serie kørende om, hvornår man kan mærke det er weekend - og hvad man bruger den til. Her er mine svar. Der er noget om at Nordhavn, selskab mere end mad og tv-serier.

POP OP TIL HJERNEN
Verden er fuld af spændende mennesker, gode organisationer, skønne produkter og vidunderlige oplevelser! Her har du nogle af mine udvalgte til inspiration.
 
I Japan har skovbadning været en del af Japans sundhedspolitiske program siden 1982, kaldet shinrin-yoku. Det har været bevist længe, længe, længe at træer gør godt for immunforsvaret og den mentale sundhed. Her kan du læse om hvorfor du skal gå ud i skoven og bare...være et træ. Næsten.
 
Frameld dig denne e-mail-liste