Se dette nyhedsbrev i en browser
Succestyranniet udkommer 2. maj  ♥  Boghandlerturné i hele landet 
 ♥ Du kan komme med til gratis foredrag - helt eksklusivt ♥
♥ Regler om mænd og kærlighed er ubrugelige ♥ 
Se Danmarkshistorien på DR
 

GRATIS FOREDRAG. OG DU KAN KOMME MED!

I lørdags var jeg i Boxen i Herning for at høre Ed Sheeran.
 
Vi var 15.000 mennesker, der fik fornøjelsen af ham, der stod hele alene på scenen. Kun i selskab med sin looper. En dims, der kan optage og afspille den musik, han selv indspiller på scenen. Så det kommer til at lyde som om der er flere musikere, der spiller sammen.
 
Det var en magisk aften.
 
Det er nemlig SÅ vildt, når et menneske er SÅ færddigbagt i sit talent i SÅ ung en alder. Han er 26. Seksogtyve!
 
På overfladen handler det om tonsvis af hits, som det synlige bevis på hans succes. Og det er selvfølgelig super cool. Men det er ikke det, som jeg synes, er det mest fascinerende. 
 
Det er, at han i så ung en alder ser ud, som om han gør de to ting, der skaber mening, værdi og nærvær i livet:
 
Nemlig at bidrage med det, man helst vil.
Og samtidig dyrke ens vigtigste relationer.
 
Når jeg tror det om Ed Sheeran, er det fordi han tydeligvis bidrager med noget, der er meget ægte og originalt for ham. Og den måde han var i kontakt med os på, som publikum, gav mig indtryk af et menneske, der er autentisk i sine relationer, fordi de betyder noget for ham. Meget ukrukket. Meget nærværende.
 
De to ting skriver jeg en hel del om i min nye bog, som jeg præsenterede for første gang i sidste nyhedsbrev. Den hedder Succestyranniet. Og vejen ud. og udkommer den 2. maj. Er du dog interesseret allerede nu, kan den forudbestilles her.
 
På bagsiden står der:

 
Det moderne liv har givet os en masse frihed til at vælge, hvilket liv vi vil leve.
 
Desværre har denne frihed også medført, at alt for mange går ned med stress, angst og depression eller har en hverdag, hvor de konstant føler sig pressede og bagud med det meste.  
 
Emilia van Hauen spidder tidsånden i en højaktuel, tankevækkende og underholdende bog, der tager udgangspunkt i vores tids usunde præstationskultur, som især handler om at være produktiv, synlig, liket og i udvikling. For mange udvikler det sig til et ufrivilligt succestyranni.  
 
Bogens enkle budskab er, at et liv med mening og nærvær bedst opnås ved at have fokus på kun to ting:  
 
1.      Yde vores bidrag til fællesskabet
2.      Dyrke de menneskelige relationer, der betyder noget for os  
 
Men den måske vigtigste pointe er, at vi skal gøre op med ideen om, at vi er en succes eller en fiasko.
 
SUCCESTYRANNIET er en øjenåbnende og opløftende rejse i selskab med filosoffer som Aristoteles og Zygmunt Baumann over fænomener som skam, ensomhed, angst, nysgerrighed, coaching, reality-programmer, sociale medier og meget mere.  
 
 
Gratis foredrag den 4. maj kl. 17-19 - KUN for mine abonnenter!
 
I det sidste nyhedsbrev lovede jeg, at I ville få en gave. Gaven er, at jeg holder et gratis foredrag.
 
Kun for modtagerne af mit nyhedsbrev!
 
Jeg har kun én gang tidligere holdt et gratis foredrag, og dengang var det også for jer. 
 
Der er 100 pladser og hvis det går som sidste gang, skal du være meget hurtig til at reservere en plads. Sidste gang gik siden nemlig ned efter en time. 
 
Efter 2. maj tager jeg rundt på boghandlerturné i hele landet og til højre kan du se kalenderen. Her vil jeg naturligvis også tale om bogen, men det er KUN den 4. maj, at I får HELE foredraget, så hvis du vil høre det - og ikke kan få din arbejdsplads til at booke mig til at komme og holde foredraget - så er du NU, du skal være hurtig på tasterne og reservere din plads!
 
Du bestiller din gratis plads ved at følge linket her
 
 
Vil du læse mere om foredraget?
 
Foredraget følger bogen, men hvis du vil læse lidt mere om foredraget, kan du læse om det her. Og hvis du nu ikke når at få en plads, er du da mere end velkommen til at se, om du kan sælge det ind hos dine kollegaer og chefer ;-)
 
 
Og nu til noget helt andet!
 
I søndags havde jeg et indlæg i Berlingske om, at man skal glemme alle regler om mænd og kærlighed, for de dur ikke! Altså reglerne :D
 
Det har åbenbart ramt noget hos mange, for det var det mest læste på deres site og trendede også på de sociale medier. Det kan du læse længere nede, hvis du bliver nysgerrig.
 
Jeg glæder mig til at møde 100 af jer den 4. maj på mit forlag Rosinante! 
 
Kærlig hilsen
Emilia
 
PS: Jeg er mor til 2 teenagere og 1 ungvoksen (hedder det vist), så de tilhører de to nye generationer, nemlig Y og Z. Har du - eller dine kollegaer (og chef?) selv brug for at vide mere om dem, så er foredraget Formålsgenerationerne Y&Z måske noget for dig. Hvem er de? Hvad vil de? Og hvordan får du det bedst med dem? Underholdende og informativt foredrag for alle. 

AKTUELLE ARTIKLER & TV

 
"Du skal helst underspille din styrke”
 
”Du skal sørge for at gafle ham lige når han er blevet skilt, ellers er han hurtigt videre!”
 
”Mænd vil helst have kvinder under 35, så….” efterfulgt af et underfundigt blik.
 
”Hvis ikke han har ringet igen efter to dage, så glem alt om ham!”
 
”Mænd er mest interesserede i sex. Og du må endelig ikke knalde på den første date! Så mister han interessen!!”  
 
Er du også træt nu?  
 
Det her er nemlig nogle få af de ”regler”, som jeg har fået stukket i hovedet af velmenende mennesker, siden jeg blev single for lidt over et år siden. Efter 21 års faste forhold. Og måske fordi det netop er så længe siden, at jeg sidst var ”på markedet”, har de set det nødvendigt at prep’e mig, så jeg ikke skulle….dumme mig for meget? Blive for hurtigt skuffet? Blive såret? Eller invaderet. For regler om hvordan jeg kan holde dem på behørig afstand, har jeg såmænd også fået rigeligt af!  
 
I starten stod jeg bare og undrede mig, når jeg fik....

POP OP TIL HJERNEN

Verden er fuld af spændende mennesker, gode organisationer, skønne produkter og vidunderlige oplevelser! Her har du nogle af mine udvalgte til inspiration.
 
I søndags havde DR premiere på deres nye store serie om vores historie. Og den er virkelig god! Jeg kan kun anbefale dig at se den. Og måske også tage testen, om du ville overleve i stenalderen, hvilket var det, som 1. afsnit handlede om. 
 
Jeg tog testen og - ja, ikke for at prale (jo, selvfølgelig er det for at prale! :D) fik 7 ud 7 rigtige plus prædikatet: Stenalderguru. Hvilket kom ret meget bag på mig! Men altså...hold dig til mig, hvis verden går under på torsdag. Eller i weekenden. Jeg ved åbenbart hvordan man overlever i en primitiv verden ;-)
Frameld dig denne e-mail-liste