Se dette nyhedsbrev i en browser
VINDER FUNDET ♥ VINDER FUNDET
Bridget Jones kommer til Danmark med baby
#sætprispåbrysterne ♥ ElskHjertet 
Nickelback i Boxen ♥ Elevate Konferencen  

DET VIGTIGSTE VED AT VÆRE MENNESKE

"Bridget Jones....highlights og bedste grin.....hvor skal jeg starte? Har set 1’eren mere end 50 gange og elsker den stadig lige højt.
 
Elsker Bridgets ”non-existing skirt”, hendes ”Hello Mummy” spanx trusser, virkelig ringe karaokee stemme, uduelige kogekunst med blå suppe og appelsin marmelade, kæmpe knalde hår efter en tur i åben sportsbil, bunny kostume til en almindelig havefest, hendes åbenhed for forelskelse, svaghed for mad og cigaretter, hendes gå-på-mod og ikke mindst hendes umiddelbarhed.
 
Vi har alle lidt Bridget i os og det er derfor jeg elsker hendes karakter så højt. Griner på den måde lidt af mig selv når jeg ser Bridget Jones. Glæder mig til 3’eren som det lille barn hun nu venter :)
 
Mange hilsner
Trine Jellingholt"
 
Da jeg læste dette svar på konkurrencen om at vinde 2 billetter til gallapremieren på Bridget Jones's Baby den 7. september, fik jeg straks lyst til at sætte de to første film på. Samtidig! Bare for at få det hele med så hurtigt som muligt :-)
 
Dette er vindersvaret på konkurrencen, så tillykke til dig Trine og god gallaaften <3.
 
Tak til alle jer, der sendte mig en begrundelse for at vinde de to gallabilletter! Jeg ville ønske, at jeg kunne have taget alle - og I var helt vildt mange! - med i biffen. Sikke en vidunderlig fest, vi kunne få!
 
Alle jeres svar viser mig, hvad det er der gør Bridget Jones så populær. Og skal vi lave en samlet omelet ud af dem er det faktisk ret enkelt:
 
Hun er menneskelig. Punktum.
 
Og det gør, at vi både elsker hende. OG også kommer til at elske os selv! Bare en smule mere. Og det er både befriende og livgivende.
 
Det vigtigste ved at være menneske er nemlig - overraskende nok - at være menneskelig. Og med det mener jeg, at vi kan være både helt fantastiske og helt forfærdelige, være storsindede og egoistiske, være generøse og smålige, være smukke og grimme (både indeni og udenpå), være sjove og kedelige. Fortsæt selv listen... 
 
Men vi render alt for ofte rundt og tror, at vi kun skal være tjekkede og altid top-populære, og det er der selvfølgelig ingen, der er. 
 
Heller ikke Bridget Jones. Specielt ikke Bridget Jones. Og derfor er hun så befriende! Også for mænd, ved jeg. For det første fordi mange mænd elsker, når kvinderne slipper tøjlerne og bare er. Og ligesom mænd er vilde med kvinder, der tør være sig selv - så er kvinder også vilde med mænd, der tør være sig selv!
 
Så mand - hvis du tror, at du skal have en stor bil/visitkort/bankkonto/brystkasse mm, så husk på, at det vigtigste du kan gøre for din kvinde, er at få hende til at føle sig godt tilpas. Hvilket du gør bedst, ved at have det godt tilpas med dig selv. Læs: Være dig selv OG holde af det. Intet er mere befriende, livgivende, charmerende og elskeligt end mennesker, der tør være sig selv og holder af sig selv.
 
Det er derfor, at Bridget Jones også har en masse at sige mænd. 

Et af de andre svar, ramte også lige ind i hvorfor vi er vilde med hende - fordi hun taler til en længsel, som vi alle har: 
 
"Det bedste ved Bridget Jones er hendes skønne humor, og scenen, hvor Marc Darcy fortæller hende, ”I like you – just as you are”, og hun efterfølgende reflekterer over hans ord sammen med vennerne.
 
Jeg tror, at det er første gang, at det går op for hende selv, at hun er super skøn, præcis som hun er, og det er vel noget, som enhver kvinde drømmer om.... at blive elsket præcis som vi er :-).
Mvh
Dorte"
 
Et andet meget tydelig træk ved hende, som vi kan lide er hendes selvironi og mod:
 
"Det bedste ved hende er, det helt umiddelbare, næsten frygtesløse måde, hun begår sig på - trods de mange fejl hun laver og hvor kikset hun selv mener hun er. Hun rejser sig op, pudser sig selv af og med hagen løftet, går hun videre ...
 
Hun er SJOV, hun er EMPATISK - vi så det i fængslet i Thailand og hun er kærlig - med en STOR portion selvironi, som gør hende ELSKELIG.  Nå ja - jeg skulle kun nævne ét egenskab :-D :-D   
Tak for fine mails.   
Sayeh" 
 
Hendes umiddelbarhed er også noget, som tæller højt: 
 
"Jeg er fuldstændig pjattet med scenen hvor Bridget Jones "brager ind" i bestyrelsesmødet gennemblødt efter løbeturen i snevejr og  straks begynder sin tale. SÅ skønt med en kvinde opslugt af behovet for at levere sin kærlighedserklæring, fuldstændig befriende og rørende med kærlighed, der får én til at glemme alt omkring sig.  
 
Kh og god dag
Dorthe, nygift og netop fundet min egen "Mark Darcy" efter for 5 år siden at have gennemgået en hård og uventet skilsmisse"
 
Tillykke med det, Dorthe, og skønt at høre! Også inspirerende for alle, der endnu ikke har fundet sin Mr. Darcy :))
 
Jeg vil lade Ulla få det sidste ord, for hun opsummerer på fin vis, hvad jeg mener med menneskelig: 
 
"Jeg elsker ikke Bridget (og Nynne), fordi de er 'kiksede'. Det er de nemlig ikke i mine øjne. De er menneskelige. Ukuelige. Sjove. Og fyldt med drømme og længsler, der til forveksling ligner mine egne. Dét trøster mig. Og derfor vil jeg så gerne sidde i den sal.
 
Kram
Ulla"
 
Tusind tak til alle jer, der deltog i konkurrencen og delte jeres tanker og oplevelser om denne vidunderlige kvinde, der sætter os andre fri til at være præcis som vi er - samtidig med at vi griner os til mere liv!
 
Og god fornøjelse med filmen :-)
 
Kærlig hilsen
Emilia
 
PS: Bridget Jones er sjovt nok en kæmpe succes, selvom hun er blevet kendt for at være en fiasko! Men hun er det heldigvis på den skønneste menneskelige måde - og det er faktisk også det jeg taler om i foredraget Fri os fra succestyranniet  Det er på tide at vi tager et opgør med succestyranniet, der mest af alt bare bryder folk ned, når vi har brug for at bygge folk op. Hvordan man kan gøre det, kan du høre mere om i foredraget. 
 
PPS: Bridget Jones er ikke længere ung. Men hun er omgivet af unge - og måske ville hun få gavn Er du selv ung? Eller arbejder du og lever med unge under 27 år? Så er foredraget Formålsgenerationerne Y&Z måske noget for dig. Hvem er de? Hvad vil de? Og hvordan får du det bedst med dem? Underholdende og informativt foredrag for alle. 

AKTUELLE ARTIKLER & TV

Dette råd er 100 år gammelt og må siges at være gennemprøvet. Det er også super praktisk og næsten absurd enkelt. Og for en listeperson som mig, er det meget anvendeligt. Læg hertil - noget der ikke står i artiklen - at du afsætter et særligt tidsum til opgaverne og ikke bruger mere end du har planlagt - og voila: Succes! Nysgerrig? Læs i linket.

POP OP TIL HJERNEN

Verden er fuld af spændende mennesker, gode organisationer, skønne produkter og vidunderlige oplevelser! Her har du nogle af mine udvalgte til inspiration. Denne uge er det Københavns Modeuge, og derfor er der en hel del om skønhed, mode og bolig!
 
Igen i år kan du melde dig til Elevate Konferencen, der giver dig 3 dage fulde af inspiration og opløftende møder med mennesker fra - ja, hele verden! Både på scenen og til frokost og i pauserne. Det er Danmarks og årets bedste konference med internationale topspeakere. Jeg glæder mig SÅ meget. Måske er det også noget for dig? 
 
“Get ready Europe, we are bringing one hell of a loud party to our fans over there!”
Nickelback har cementeret sig som en af de mest kommercielt levedygtige og vigtige acts de seneste to årtier. Gruppens salg overstiger på verdensplan 50 millioner enheder, og deres uimodståelige kæmpehit  “How You Remind Me” forbliver Billboards ”Top Rock Song of the Decade”. Undervejs har de modtaget svimlende ni Grammy Award nomineringer, tre amerikanske Music Awards, en World Music Award, og en People’s Choice Award. I deres hjemland Canada, har bandet modtaget 36 JUNO Award nomineringer, hvoraf de 12 er vundet i en række forskellige kategorier, og er blevet optaget i Canadas Walk of Fame. Så gæsterne i Jyske Bank Boxen 8. september 2016 kan godt glæde sig til en verdensklasse oplevelse - er du blandt dem?
 
Hver dag dør 18 kvinder af en hjerte-kar sygdom og er en af de hyppigste dødsårsager for kvinder. Det er der mange, der ikke ved, fordi hjerteslag mm alt for ofte knyttes til mænd. Men der er brug for særlig forskning, der tager udgangspunkt i kvindehjerter, for de er bla. mindre og kræver dermed mindre redskaber, når der skal opereres. Hjerteforeningen har i mange år indsamlet penge til forskning i kvinderhjerter og jeg har været ambassadør for dem siden 2009. DU kan støtte ved at købe disse smukke armbånd til dine veninder. Eller ved at melde dig ind.
 
Kampagnen kører stadig, så tag et billede af dine to ynglingsting og smid det op på linket....og del det med andre. Dine veninder. Din mor. Alle. Selv Pjerrot er med :D
Frameld dig denne e-mail-liste