Se dette nyhedsbrev i en browser
VIND ♥ vind ♥ VIND ♥ vind ♥ VIND
 Bridget Jones is back! Nu med baby!
Vind 2 x galla-billet
Forskellen på mænds og kvinders humor...og orgasmer
The good wife ♥ #sætprispåbrysterne ♥ ElskHjertet 
  

DERFOR ELSKER VI BRIDGET JONES!

Engang var en blondine dum, naiv og forførende. I dag er blondinen udfordrende, selvstændig og forførende. Og nogle gange er hun også sjov på den helt befriende måde. Sådan en er Bridget Jones. Og hun kommer til Danmark for 3. gang den 7. september!
 
Normalt handler det at være blond om magt. Mænds magt. 
 
Da Norma Jean skulle iscenesættes som sexbomben over alle sexbomber blev hun af filmstudiet sendt til frisøren med en besked om at komme platinblond tilbage.
 
Det gjorde hun – og sådan kickstartede man myten Marilyn Monroe. Den lidt hæse stemme, den indladende attitude, den dumnaive opførsel og en nærmest historisk timeglasfigur forstærkede indtrykket og mændene var solgt. Helt solgt.  
 
Da den søde og blide skolelærer Samantha Caine efter otte års hukommelsestab pludselig opdager, hvem hun i virkeligheden er – nemlig CIA agent med speciale i drab – farver hun sit kommunefarvede hår helt platinblondt og smører tykt med sort om øjnene.
 
Nu er hun tilbage til at være Charly Baltimore: hårdtslående, intelligent, uovervindelig. Kun hendes sexede udseende vidner om, at hun er kvinde; ikke hendes opførsel.
 
Filmen er ”The Long Kiss Goodnight” med Geena Davis som heltinden, der ender med at farve sig selv tilbage til kommuneblond og et lykkeligt familieliv, da hun først har banket skurkene tilbage til det sorte helvede, som de kom fra.  
 
Men så kom Bridget Jones!
 
Og blondine blev til cool kiksethed, der satte alle andre kvinder fri fra at være perfekte - og samtidig være både attraktiv og super charmerende.
 
Det handler stadig om magt. Men fra at den platinblondes egenskaber ændrede sig fra at være et sex-instrument, der skulle få mændene til at spille efter hendes melodi, over et statement, der handler om selvstændighed, fanden-i-voldskhed og sex-på-mine-præmisser, handler det nu i stedet om, at kvinderne i dag har tilstrækkelig meget magt i samfundet til at de nu har råd til at gøre grin ad sig selv.
 
Og det er faktisk det, der er den samfundsmæssige revolution med Bridget Jones. 

I dag er kvinder hverken økonomisk, seksuelt eller mentalt i lommen på farmand! Tvært i mod har de masser af formel og uformel magt i samfundet - og kan derfor også gøre grin med sig selv og sine svagheder. Netop fordi de ikke er svage længere.
 
Da Bridget Jones kickstartede bølgen af kvindehumor, var det et signal til, at kvinder ikke længere burde frygte at miste hverken social status eller deres fysiske sikkerhed, fordi de selv påpegede deres svagheder - for selvom de gjorde dem tydelige og viste dem frem, var de i stand til at beholde deres status fordi de SELV havde skabt den.
 
Bridget Jones var en af de første skikkelser, der på en ny måde kombinerede humor med kvindelighed og styrke...uden at det var styrken, der var i højsædet. Men præcis derfor frisatte hun millioner af kvinder, der kunne genkende alle de kiksede, svage og pinlige sider ved sig selv - og som samtidig gav dem en happy ending som alle jo drømmer om :-)
 
Den 7. september er der gallapremiere på Bridget Jones 3 - og jeg kan næsten ikke vente! De trailere jeg har set og det jeg har hørt om sneak-peaken gør, at jeg ville ønske, at jeg skulle se den NU :D
 
Jeg får lov til at indlede filmen med en lille åbningstale - og DU kan sidde i salen og vente spændt på filmen med hundredvis af andre kvinder, hvis du vinder de 2 billetter, som jeg har fået lov til at udlodde til mine læsere.
 
Hvordan deltager du?
 
Ved at fortælle mig, hvad DU synes er det BEDSTE ved Bridget Jones. Det kan være alt fra den bedste scene, det bedste citat, den bedste egenskab, det bedste grin - det bedste hvad-som-heslt! Skriv til mig på emilia@emiliavanhauen.dk og vær med i konkurrencen. 
 
Send mig svaret senest den 30. august kl. 23.59 - vinderen vil blive offentliggjort den 1. september i det nyhedsbrev, du får den dag. Vinderen får dog direkte besked.
 
Og her til sidst en slags fun fact:
 
Forskellen på mænds og kvinders humor, er som forskellen på deres orgasmer. Hørte jeg engang en humorforsker fortælle. Hvordan det? Jo, mænd elsker vittigheder, hvor der bygges op til klimaks, og når så pointen kommer, eksploderer alle af grin… og går hver til sit.
 
Kvinder, derimod, skaber sammen en grineperiode, hvor alle bidrager med de sjove kommentarer, som bygger videre på det, der lige er blevet sagt, og på et eller andet tidspunkt ligger alle og har ondt i maven, eller har tisset i bukserne af grin. Og så stopper det. Måske. For nogle gange starter det bare forfra med en enkelt bemærkning…
 
Måske er det noget, du kan genkende? Jeg synes i hvert fald at bemærke, at mænd bare ælsker vittigheder, og kappes gerne og gladelig om at kunne fyre flest af og være sjovest på tø-hø-hø måden. Og kvinder dyrker sjældent humoren eksplicit, men har mere en tendens til at sidde nogle stykker i et hjørne og skraldgrine, mens mændene sender nervøse blikke derover.
 
God fornøjelse med konkurrencen :-)
 
Kærlig hilsen
Emilia
 
PS: Hvad mon Bridget Jones egentlig tænker om succes og fiasko? Hun har i hvert fald sin helt egen måde at opleve det på! I mit foredrag Fri os fra succestyranniet tager jeg fat i vores ødelæggende måde at tænke succes på og tilbyder i stedet et alternativ til det. Bla at fiasko er nødvendigt for at opleve succes. Det er nemlig på tide at vi tager et opgør med succestyranniet, der mest af alt bare bryder folk ned, når vi har brug for at bygge folk op. Hvordan man kan gøre det, kan du høre mere om i foredraget. 
 
PPS: Er du selv ung? Eller arbejder du og lever med unge under 27 år? Så er foredraget Formålsgenerationerne Y&Z måske noget for dig. Hvem er de? Hvad vil de? Og hvordan får du det bedst med dem? Underholdende og informativt foredrag for alle. 

AKTUELLE ARTIKLER & TV

Bridget Jones drømmer om bryllup og ægteskab - og måske får hun det i denne film...men historien om ægteskabet er lang og kompliceret og meget, meget nuanceret, for der har godt nok været mange udgaver af det. Og mange grunde til at gifte sig. Se historien om ægteskabet foldet ud i denne TEDed-tegnefilm.
 
Det var Kristeligt Dagblad der fangede en ny stemme fra Sverige, som fortalte, at hun hadede morrollen selvom hun elskede sine børn. Det har jeg udtalt mig om flere gange - og her senest i en god artikel fra Vores Børn. Der er så mange tabuer og fordomme om mødres kærlighed til deres børn og ikke mindst hvor meget man bør ofte, for at være en "rigtig mor". Godt vi får et mere nuanceret billede af moderskabet, så der er plads til flere måder at være en god mor på. For det er jo det, der er pointen: At disse mødre er dødtrætte af at skulle være mødre på én særlig måde.

POP OP TIL HJERNEN

Verden er fuld af spændende mennesker, gode organisationer, skønne produkter og vidunderlige oplevelser! Her har du nogle af mine udvalgte til inspiration. Denne uge er det Københavns Modeuge, og derfor er der en hel del om skønhed, mode og bolig! 
 
Så kører kampagnen for fuld styrke - tag et billede af dine to ynglingsting og smid det op på linket....og del det med andre. Dine veninder. Din mor. Alle. Selv Pjerrot er med :D
 
Hver dag dør 18 kvinder af en hjerte-kar sygdom og er en af de hyppigste dødsårsager for kvinder. Det er der mange, der ikke ved, fordi hjerteslag mm alt for ofte knyttes til mænd. Men der er brug for særlig forskning, der tager udgangspunkt i kvindehjerter, for de er bla. mindre og kræver dermed mindre redskaber, når der skal opereres. Hjerteforeningen har i mange år indsamlet penge til forskning i kvinderhjerter og jeg har været ambassadør for dem siden 2009. DU kan støtte ved at købe disse smukke armbånd til dine veninder. Eller ved at melde dig ind.
 
Skønne Roxana Kia og hendes mand Lars Lundbye holder et vidunderligt retreat i mindfulness, nærvær og personligt lederskab i Tyrket den 10.-16. oktober. Det handler om at styrke dit overskud, forny din energi og træne dit fokus. Jeg har selv fulgt Roxana Kia igennem et 8 måneders forløb, hvor hun trænede min personlige performance - og hun er ganske enkelt genial, så glæd dig!
 
Jeg er kommet til sæson 5 i denne ret geniale serie, der på overfladen er en total klassisk advokatserie, så der er et spændingselement i alle afsnit, men det er faktisk hovedfortællingen, jeg synes er bedst. Om en voksen kvindes dilemmaer med kærlighed, børn, karriere, venskaber, skilsmisse, elskere, kollegaer osv. Den kan streames på viaplay. Og ja, den er bestemt ikke ny - men den er god.
 
Frameld dig denne e-mail-liste