Se dette nyhedsbrev i en browser
Særligt sensitiv - arrrgghhh! ♥ Kan du se om dit barn lyver?
Flytter de snart? ♥ Skønhedstips fra Charlotte og Uffe
Elsk Hjertet & Dine Veninder ♥ Stiletter du kan løbe i (spar 15%)
 A Simple Mess ♥ Bridget Jones is back! Vind galla-billet
  

SÆRLIGT SÅRBAR - MOI?!

Da jeg første gang hørte om prædikatet særligt sensitiv, slog jeg en høj latter op:  
 
"Hvad fanden – endnu en mode-diagnose, der bekvemt skal tage ansvaret for at være ansvarlig fra de mennesker, der giver sig selv den undskyldning!” udbrød jeg højt. 
 
Og nogenlunde så unuanceret var min holdning indtil for et par måneder siden.  
 
Hvor jeg med gru måtte konstatere, at jeg i den yderste rand af min bevidsthed pludselig var blevet invaderet af en tanke, der var så alien-agtig, at jeg slet ikke opfattede den som en tanke, før det var for sent, og den derfor havde nået at manifestere sig tilpas stærkt til, at jeg ikke længere kunne sende den tilbage i mørket.  
 
Måske var jeg særligt sensitiv???  
 
Tanken føltes som et totalt forræderi mod alt det, jeg forstod mig selv som. Jeg synes nemlig, at det kommer til at lyde så frygteligt krukket og prætentiøst; som om jeg enten fosøger at gøre mig maaajet interessant, sådan på kunstnermåden. Eller som om, der nu skal tages et ganske særligt hensyn til min lille sarte blomst af en personlighed. Og i det ligger også, at begge dele giver mig den fedeste undskyldning for at være uansvarlig, egoistisk, total flygtig og ikke til at regne med.  
 
Og sådan én vil jeg jo ikke være.  
 
Det handler naturligvis om fordomme. Og personlige skygger. Sider af mig, som jeg har, men som jeg ikke har lyst til at vedkende mig. Så det handler også om skam. Skam der bunder i at disse karaktertræk ville trække grimme fede streger i billedet af en kvinde, der i tyve år har været selvstændig og derfor nødvendigvis må være initiativrig, robust og handlekraftig. Som de fleste kvinder i dag skal være for at klare sig på arbejdsmarkedet.  
 
Dermed er skammen ikke kun knyttet til min egne fordomme, men også forbundet med en kulturel og historisk forestilling om, at det at være særligt følsom trækker ned i ens værdi og status. Personificeret i sætningen: ”Nu skal du jo ikke tage det personligt!”  
 
Men det er noget vrøvl. 

 
For det første fordi alt er personligt. Og dernæst fordi alt det her følevæsen er adgangen til at være menneskelig.  
 
I maj var jeg til koncert med Adele i Boxen og hun slog totalt benene væk under mig med sin ærlighed og sit vidunderlige nærvær. Men det der især ramte mig, var, at hun turde stå i og eksponere sin sårbarhed så nøgent, at hun også frisatte mig – og alle de andre tusindvis af mennesker, der stod der sammen med hende.
 
Hun viste hvor needy, dum, hævngerrig, sølle, fiaskoramt, uelsket og mere i samme skuffe hun også er - og dermed gjorde hun os alle mere menneskelige, for sådan er vi naturligvis også.  
 
Selv er jeg ikke nået dertil, hvor jeg helt uforbeholdent vedkender mig at være både beriget og belastet med en særlig sensitivitet. Nok mest fordi jeg stadig synes, at det virker krukket. Men jeg ved også, at jeg aldrig kunne udføre mit job, hvis ikke jeg var det.
 
Prisen er, at jeg kan blive så træt, så træt af at føle meget. At være påvirkelig. Og i sidste ende være sårbar. For det er det, jeg har måttet erkende, at jeg er (uh, den er stadig svær!).  
 
I virkeligheden tror jeg, at vi alle er særligt sensitive. Mange lærer bare tidligt at lukke af for den ekstreme følsomhed, fordi det gør for ondt at stå så pivåben hele tiden. Og det er derfor, at vi har brug for mennesker som Adele. Der tør vise os det og kan rumme at stå i skammen, sårbarheden, følsomheden. Menneskeligheden.  
 
Derfor er hun kommet op og hænge på den væg, jeg kigger på hver dag, når jeg sidder og skriver. Mens jeg øver mig i at sige:
 
Jeg er særligt sensitiv. Og det er cool. (Arrggghhh!) 
 
Denne klumme har lige været i Femina og der må være en hel del "derude" der har det som mig, for jeg har fået overraskende mange mails og beskeder fra kvinder og mænd, der alle lider lidt under at have det sådan. What to do? Tal om det. Uden at gøre det til et problem. Det vil med sikkerhed få flere ud af skabene og samtidig få de, der ikke har det helt på samme måde, til at forstå dig bedre.
 
En lille slutbemærkning: Hvis du er særligt sensitiv, har du måske også fået smidt "Du er altså også så nærtagende!" i hovedet mere end en gang? Pænt irriterende, ik?! Og hvis man viser sin irritation, synes de, at de blot bliver bekræftet i deres antagelse. Sidste gang nogen sagde det til mig, svarede jeg: "Ja, det er jeg nok. Men det kan jo også bare være dig, der er afstumpet? Siden du ikke føler mere, altså?" Han kiggede overrasket på mig - og så var der balance i samtalen igen ;-)
  
God fornøjelse med rejsen!
 
Kærlig hilsen
Emilia
 
PS: Succes og særligt sensitiv er ikke altid gode venner. Og slet ikke, hvis man på arbejdet har en succeskultur, hvor det handler udelukkende om målbare resultater. I mit foredrag Fri os fra succestyranniet tilbyder jeg et alternativ til det. Bla at fiasko er nødvendigt for at opleve succes. Det er nemlig på tide at vi tager et opgør med succestyranniet, der mest af alt bare bryder folk ned, når vi har brug for at bygge folk op. Hvordan man kan gøre det, kan du høre mere om i foredraget. 
 
PPS: Er du selv ung? Eller arbejder du og lever med unge under 27 år? Så er foredraget Formålsgenerationerne Y&Z måske noget for dig. Hvem er de? Hvad vil de? Og hvordan får du det bedst med dem? Underholdende og informativt foredrag for alle. 

AKTUELLE ARTIKLER & TV

De unge har svært ved at komme ud af reden...selvom selvstændighed faktisk er den vigtigste værdi i dansk børneopdragelse. Hvordan hænger det sammen? Er det curling? Økonomi? Maden og hjemmeservicen? Læs artiklen der var i Politiken i sidste uge.
 
Denne oplysende TED talk kan hjælpe dig til at forstå din hjemmeboende bedre. Også til at vide, om det i virkeligheden er på tide, at de skal hjemmefra ;-) 
 
Du MÅ altså læse denne fuldstændig fantastiske kommentar om hvordan de uønskede kroppe må blive ved med at insistere på at blive hørt, set og forstået, ellers forbliver omverdenens uvidenhed og fordømmelse intakt. "Så selv, når vores værdighed kastreres med en sløv fjerkræsaks, skal vi kæmpe. Vi har ikke noget andet valg"...

POP OP TIL HJERNEN

Verden er fuld af spændende mennesker, gode organisationer, skønne produkter og vidunderlige oplevelser! Her har du nogle af mine udvalgte til inspiration. Denne uge er det Københavns Modeuge, og derfor er der en hel del om skønhed, mode og bolig! 
 
Hver dag dør 18 kvinder af en hjerte-kar sygdom og er en af de hyppigste dødsårsager for kvinder. Det er der mange, der ikke ved, fordi hjerteslag mm alt for ofte knyttes til mænd. Men der er brug for særlig forskning, der tager udgangspunkt i kvindehjerter, for de er bla. mindre og kræver dermed mindre redskaber, når der skal opereres. Hjerteforeningen har i mange år indsamlet penge til forskning i kvinderhjerter og jeg har været ambassadør for dem siden 2009. DU kan støtte ved at købe disse smukke armbånd til dine veninder. Eller ved at melde dig ind.
 
Min dygtige veninde Louise Dorph har tegnet, skabt, tænkt og udført 200 skønne, vidunderlige boligting, som du nu kan hapse på hendes site A SIMPLE MESS. Hun har været en hel masse i Viborg, hvor hendes coop-partner befinder sig (læs: dem der har sørget for at det er blevet produceret osv) og også i Kina, Indien og andre spændende lande. Jeg er ikke selv den store bolig-passionist (det hedder det vist ikke?) men det er HUN altså, så næste gang jeg skal have indrettet mit hjem, ringer jeg til hende :) 
 
Bridget Jones 3 er tilbage i skikkelse af Renee Zelweger - nu med baby. Tjek traileren ud, grin dig igennem flere minutter skøn og vidunderlig menneskelig kiksethed - og ikke mindst glæd dig til gallapremieren den 7. september, hvor DU måske kan komme med, for jeg har fået lov til at udlodde 2 billetter til mine læsere. I næste nyhedsbrev finder du ud af, hvordan du kan forsøge at vinde dem. I mellemtiden går jeg og tænker over, hvad jeg skal sige før filmen, for jeg har fået den dejlige ære at holde åbningstalen - og går også og overvejer, om jeg mon skal tage de store trusser på, have blå tænder, iføre mig bunny-ører og hale eller gøre noget helt fjerde. Gode forslag tages imod med kyshånd :D
 
Nogle gange er man bare heldig - og det var jeg i mandags. Min anden kære veninde Charlotte Torpegaard (hende med bloggen I love beauty) og skønne og skøre ven Uffe Buchard (en af modebosserne) havde inviteret til Beauty Buffet, hvor de præsenterede en masse nye spændende produkter, som vi alle kunne gå og prøve, snuse til og selv spise (sangerinden Szhirley smagte rent faktisk på en creme sidste gang - den var øko og lige til at spise, sagde producenten :)) og det var altså en fest! De har lavet en masse små oplysende og sjove videoer, hvor de fortæller, hvad man kan bruge produkterne til og hvordan. Du har det første link ovenfor - og derfra kan du selv gå videre på opdagelse. God fornøjelse!  
 
Jeg har til min store glæde fået lov til at NAVNGIVE en SKO! Det er jo helt fantastisk for sådan en som mig, der har et ret lidenskabeligt forhold til netop sko. Og især Roccamores, der er lavet af seje Frederikke Schmidt, der selv manglede nogle komfortable stiletter, som hun nu skaber under under mærket Roccamore.
 
Hendes nye kollektion er på hylderne - og det er i den forbindelse, at jeg har fået lov til at opkalde en sko. Det er en smuk, smuk bordeaux stilet i ruskind og med sorte remme, der er lidt mere raffinerede end t-rem (som jeg også elsker) og jeg har kaldt den Serafina. Efter en vidunderlig heks fra bøgerne om Lyra (Det gyldne kompas-trilogien). Jeg synes nemlig, at der er alt for mange kvinder, der glemmer at være gode og smarte og modige hekse i hverdagen ;-)  Gå til sitet og scroll lidt ned, og du vil se billeder af Serafina. Jeg kan garantere for deres komfort - havde dem på en hel dag og aften, den dag de blev lanceret til modemessen.
 
Og Frederikke har været så sød at give jer en særrabat 15% på alle sko. Skriv "roccamorefriends" i "coupon" feltet og vips, så har du fået dine nye fede behagelige stiletter til særpris :-) 
Frameld dig denne e-mail-liste