|
Da jeg var ung, havde jeg engang en kæreste, der var meget ked af størrelsen på sit…udstyr. Ja, beklager, håber ikke du får morgenkrydderen galt i halsen, men lige om lidt vil du forstå, hvorfor jeg starter nyhedsbrevet sådan her.
I virkeligheden er det nemlig en kronik, som jeg havde i Jyllandsposten i søndags og som jeg også lagde op på Facebook, hvor den foreløbig har fået mere end 105.000 visninger. Måske er den derfor også noget for dig? Her har du i den hvert fald...
Hans udstyr var faktisk et usædvanligt smukt eksemplar, samtidig med, at den ikke hørte til i den lille kategori. Men han gik altså og havde forfærdelige komplekser over den, og ham ville jeg ønske, at jeg havde haft med på mine daglige gåture i den ferie, jeg lige er kommet hjem fra.
Hver morgen gik jeg nemlig gennem en nudiststrand, hvor alt hang løst og til skue, og jeg døbte den hurtigt til ”pung og pølse stranden”, for selvom jeg naturligvis mest kiggede ud på vandet, hang mine øjne jo indimellem fast i et bryst, en penis, en pung eller en pussy (vi har altså bare ikke en godt ord for på dansk!) og mange gange måtte jeg skjule et lidt smørret grin bag mine solbriller.
Smørret, ikke fordi det var pinligt, men fordi jeg hver gang glædede mig over den usandsynlige mangfoldighed, som disse dele af kroppen udviste. Og jeg skal love for, at de fås i ALLE udformninger, størrelser og farver, med og uden hår, med og uden rynker, med og uden fylde.
Og proportionerne er bestemt heller ikke givet på forhånd, for jeg så venstre og højre bryster, der lige så godt kunne have siddet på to forskellige kvinder, så forskellige var de i størrelsen, og jeg så punge, der var MEGET længere end penis, og det var ikke fordi, at der var tale om en cocktailpølse.
Men det var jo ikke kun de normalt skjulte dele af kroppen, som jeg der fik frit indblik i. Det var lige så meget resten af kroppen, der helt tydeligvis blev promeneret med en anden frihed, end på den strand, hvor jeg kom fra. Store behårede ølmaver, såkaldte man-boops, olieglinsende numser i alle tænkelige designs, mænd med strækmærker, kvinder med appelsinhud de mest utrolige steder, kødgardiner på ryggen i flere lag, navler der faldt ud og navler der sumpede ind, og som enten var aflange, runde eller helt fladmaste, kvinder med smalle hofter, så de lignede mænd bagfra, og kvinder med brede hofter, så de fik timeglasfigur, mænd med smalle hofter og fuglebryst, mænd med bløde hofter og fuldskæg.
Alt hvad du nærmest kan forestille dig plus en hel masse mere, mødte mit synsfelt i de uger og lagrede sig som en hyldest til den menneskelige biodiversitet.
Og til den kropslige frihed ikke mindst, for jeg måtte indimellem vende ansigtet hastigt mod havet, når en nøgen mand med behåret bagdel stak den i vejret med frit udsyn til alt, fordi han skulle rette på et håndklæde, eller en kvinde, der praktiserede yoga og dermed indviede resten af stranden i hendes indre anatomi.
Det blev simpelthen for frit og intimt til mig, men jeg kunne samtidig ikke andet end glæde mig over, at de turde. Altså være så frie i deres kroppe.
Alt dette er kun interessant...
|
