|
|
|
|
At blive 50 er at blive... / Den proffe folkefest / Erotisk Intelligens
|
|
|
|
|
50.
Det blev mit tal i sidste måned. Halvtreds. Halvvejs. For jeg bliver mindst 100 har jeg besluttet mig for :D Og selvfølgelig på den fede måde. Dvs uden Alzheimers, kunstig hofte og ensomhed.
Og ensomhed blev jeg i hvert fald ikke mødt med på hverken dagen. Eller de kommende weekender. For efter lange overvejelser om alt fra cocktailparty, traditionel middag, udlandsrejse mm endte jeg med at bestemme mig for det nære og kærlige. Så to lørdag aftener var vi 13 og 14 veninder i min stue (jeg har nemlig kun plads til 12 om mit spisebord - og kun 12 stole!), hvor vi delte livshistorier, alle rundt om bordet, og det blev til to fuldstændig magiske aftener.
Først flere timer efter midnat var vi færdige med fortælle og lytte og dele, og det var virkelig også mange smukke, sørgelige, sjove, vidunderlige, opløftende og livsbekræftende historier som vi de aftener pludselig blev en del af. Og da alle var gået hjem og solen stået op, satte jeg mig ind i stuen for at forlænge følelsen af samhørighed og tage alt den kærlighed, der var blevet delt, ind i det inderste af mine celler, og da jeg endelig gik i seng var det med en følelse af dyb taknemmelighed over de kvinder, der er i mit liv.
At blive 50 viste sig at være meget anderledes end at blive 40. Da jeg blev 40, blev jeg voksen. Endelig! Men til min overraskelse blev jeg noget helt andet, da jeg blev 50.
Fra 40 til 50 viste sig at være .....lettere indeni end udenpå. Udenpå kan jeg, på de 10 år der er gået, først og fremmest hænge en skilsmisse, der helt skizofren hænger og skinner i alle farver og former, som en livskugle på mit livstræ. På de tunge dage er den kantet, skarp, mat, afvisende og grim. Bare virkelig hæslig. I alle sine afskygninger af sort. For sådan synes jeg det var, er, at bryde en kærlighed, en familie og en livshistorie op. På de lette dage lyser den. Er blød og rund, har spændende indfald og udfald og stråler i alle nuancer af vidunderlige kulører, som jeg ikke kendte til før.
Denne livskugle har taget mange andre kugler med sig. En ny kæreste, der i nogle år viste mig en helt anden måde at være mand og kvinde på - og som har gjort mig mere hel. En flytning med blandede følelser. Bogudgivelser med uforventet indhold. En udvidet social skare af berigende mennesker. Større egofest hver anden uge. Nye familietanker/former/liv. Mere selvstændighed og stamina ved at stå alene, som forsørger. Måske større ambitioner? Og så er der de livskugler, der ville være kommet uanset hvad. Som teenagedrenge, der for alvor er på vej væk fra mig. En krop der ikke længere kan manipuleres lige så let med, som før. For mange + endnu flere sko…
Jeg blev altså voksen i løbet af 40erne. Hvad blev jeg så, da jeg blev 50?
|
|
|
|
Mig selv.
For selvom sorgerne har skåret dybere end jeg nogensinde før har følt dem. Selvom jeg har følt mig mere forladt og alene og ulykkelig end nogensinde før i liv. Så har det på sær vis stadig været lettere indeni end udenpå. Jo, jeg har ligget og grædt og tudet, hulket og savlet på køkkengulvet i afmagt over tabene i mit liv. Men samtidig begyndte en indre stemme af fred og tilhørsforhold også at lyde. Som en beroligende stabil tone af sikkerhed og kærlighed, der gav mig tilpas nok snor til at løbe udover kanten, men aldrig falde ned i afgrunden. For at blive der.
Miraklet er, at denne nye tone kommer fra mig selv.
Det lyder frelst og selvsmagende. Og jeg hader, at det gør netop det, for bag den let ironiske tone af glamourøs narcissisme, er jeg faktisk fyldt af ren og skær taknemmelighed. De første næsten 50 år af mit liv har jeg nemlig aldrig haft nok tiltro til, at jeg kunne være min egen iltmaskeperson. Så jeg koblede mig op på andre, der virkede stærkere og mere hele end mig, og gav dem min iltmaske, så de kunne redde mig, når det var nødvendigt.
Men for få måneder siden opdagede jeg en morgen, at jeg hellere ville tale med mig selv (og lidt med universet). Og først langt henne i samtalen gik det op for mig, hvad der egentlig var sket med mig: At jeg var blevet min egen første person. Den jeg tyr til først, når jeg skal have et godt råd. Eller når jeg har brug for trøst, håb eller styrke. Og det er måske den største befrielse jeg nogensinde har oplevet. Og den største gave.
Så selvom mit livstræ i dag ser langt mere rodet ud med skårede, halve og hele kugler, der slet ikke passer sammen, er der samtidig meget mere orden i grenene indeni. Jeg bilder mig ind, at det ikke kun er bedst for mig. Jeg håber og tror på, at det også er bedst for min omverden. Fordi jeg nu har overskud til at give mere. Forstå bedre.
Måske bare være mere menneskelig?
Billedet er taget på min fødselsdag (næsten) da jeg vågnede. Jeg tænkte, at jeg skulle have et minde om, hvordan jeg så ud som præcis 50årig - uden makeup og hår og lys og filter sat. Til gengæld ligger jeg ned, så rigtig meget er glattet ud helt af sig selv - smart trick, ik? ;-)
Til sidst vil jeg ønske dig en smuk, super, skøn, sexet, suveræn sommer, hvor alt i dit liv går i opfyldelse og hvor nydelsen er max. Jeps, intet mindre fortjener vi af denne sommer 2016, som bliver den bedste sommer vi nogensinde kommer til at opleve. Altså lige indtil 2017 :-)
Kærlig hilsen
Emilia
PS: Leder du efter et foredrag til efter sommer, så er Fri os fra succestyranniet måske noget for jer? Vi lever nemlig i en tid, hvor der slet ikke er plads til fiasko, og det udmatter og bryder folk ned. Det er på tide, at vi tager et opgør med det - og det gør jeg i dette foredrag. Som iøvrigt kommer som bog til maj næste år.
PPS: Lever eller arbejder du sammen med unge under 27 år? Så er foredraget Formålsgenerationerne Y&Z måske noget for dig. Hvem er de? Hvad vil de? Og hvordan får du det bedst med dem? Underholdende og informativt foredrag for alle.
|
|
|
|
|
|
Jeg havde min debut på Folkemødet i sidste uge - og sikke en FANTASTISK oplevelse! Det var som at deltage i en stor FEST, hvor alle var søde, sjove og sociale og ikke mindst super spændede at tale og grine med. Næste år er allerede plottet ind i kalenderen! Søndagen inden havde jeg denne kronik med i Jyllandsposten, der handler om, hvordan vi skal bevare folkefesten, så det ikke bare bliver til en total DJØFstortion :-)
|
|
|
|
|
|
Jeg støder hele tiden på spændende mennesker og organisationer, som jeg synes har meget at byde på - og det vil jeg gerne dele med dig. Her har du lidt forskelligt at vælge mellem. Og du er mere end velkommen til at tage det hele...
Leder du efter en fantastisk dygtig og vildt sympatisk astrolog, kan jeg varmt anbefale Karl-Aage Jensen, der har arbejdet som astrolog næsten hele livet og som ubetinget er en af Danmarks, måske verdens (!) dygtigste fortolkere af stjerner. Og hvad dertil hører. Jeg var hos ham i en to timers lang session, hvor vi kom forbi bedste udgivelsesdato på min nye bog (vi tjekkede udgivelsesdatoen for min sidste bog - og jeg skulle nok have valgt en anden!), kærlighedsliv, børn og arbejdsliv og det var overraskende præcist og givende. Han har været astrolog i 35 år. Til dagligt driver han AstrologiHuset, hvor der foregår en masse ting. Bl.a. udgiver han Astrologimagasinet HOROSKOPET og har en online shop, www.astroshop.dk – herfra sælger alt fra personlige dåbs- og navngivningsbøger til buddhaer og syngeskåle. Du kan abonnere gratis på hans ugebrev med forudsigelser om politik og samfund samt ugehoroskoper for alle tegn: tilmeld dig på astrologihuset.dk
I sidste uge var jeg inde og høre Esther Perrel, der har skrevet den legendariske bog Mating in captivity, der har fået den danske titel Erotisk intelligens. Hun er SÅ indsigtsfuld, at uanset om du er i et forhold eller ej, så SKAL du se hendes TEDtalk, for du kan ikke undgå at få et bedre forhold (også til dig selv) efter det. Enjoy ;D
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
