....de vil i første omgang "bare" kunne se, at de der er et overordnet formål med det de gør. Også for dem selv! Og det er her, at vi kan genkende de unge som almindelige unge! De er hverken mere eller mindre narcissistiske eller egodrevne end alle andre tidligere generationer af de unge; de er "bare" unge, der skal finde deres plads i verden.
Omnipotente - O'et i FLOP
Z'erne har i endnu højere grad en Y'ere....storhedsvanvid! De kan ikke forestille sig, at der er noget, som de ikke kan. Enten ikke kan gøre, få adgang til, lykkes med, påvirke, ændre eller noget der minder om. Med andre ord oplever de sig selv som omnipotente. Verden er virkelig deres og det interessante er, at der faktisk er mange af de unge, der kan enormt mange forskellige ting! Deres sind er kun småt begrænset, for gennem alle deres kontaktflader oplever de hele tiden, at det kun er dem selv, der sætter forhindringer op, hvilketinspirerer mange af dem til at kaste sig ud i sindssyge projekter...der lykkes! Og mange gange ikke lykkes...men det er de lidt mere ligeglade med end vi andre, for så finder de bare på noget nyt. Og mere. Og dog. Mere om det lige om lidt...
"Vi er meget bevidste om ikke at sætte os i en situation, hvor vi er nødt til at arbejde. Altså ikke forgælde os eller binde os til noget, hvor vi er fanget i at skulle arbejde for at holde en vis levestandard.”
Alexandra og Rasmus drømmer ikke om attraktive F1-lån, en børnehaveplads eller ansættelse i en stor global organisation (den skaber de jo selv!). De vil hellere selv bestemme hvornår (også på dagen) de skal arbejde og især hvem de vil arbejde for. Til gengæld er de meget fleksible af to årsager: Deres fag kan klares over de digitale medier. Og de er kun to personer. Når det er nødvendigt, henter de ekspertise hos andre; på den måde er de en uendelig stor organisation med en uendelig kapacitet og en uendelig varieret arbejdskraft med et uendeligt arsenal af kompetencer at trække pål Ressourcer som kunden ikke skal betale for, med mindre det er direkte knyttet til deres opgave.
Professionelle - P'et i FLOP
”Generelt er min oplevelse, at afstanden ikke gør så meget, så længe vi sørger for at være nærværende. Og med det mener jeg, at kommunikere tydeligt og være proaktive. Og så er vi heldige at komme fra en arbejdskultur med meget høj disciplin og professionalisme, hvilket er den feedback vi har fået fra alle vores kunder. Det er næsten som om, at nogen er overrasket over, at et lille tomandsbureau kan arbejde så professionelt :-)”
En af de store ændringer vi kan se i udviklingen fra Generation X til GENYZ, at de har en professionel tilgang til nærmest alt i livet! Det at have en coach, en personlig træner, en stylist, en mentor, en parterapeut, en forældrerådgiver, osv er på ingen måde et særsyn for de unge. Samtidig bruger de helt naturligt deres netværk som rådgivere og også en masse fremmede, som de connecter med via grupper på nettet, så hvis der er noget, de skal kunne, starter de sjældent med "bare" at øve sig. De starter med at spørge og blive klogere gennem dem, der allerede ER kloge.
GENYZere ser livet, som en prof aktivitet. Punktum. Og de er egentlig sjældent selv klar over, hvor meget de i virkeligheden dyrker den side af livet.
Og hvis du har GENYZ'er ansat, skal du være meget obs på det, som Alexandra siger her. Det gamle paradigme handler om, at store organisationer sikrer en høj kvalitet. Det nye er, at professionalisme ikke har noget med størrelse at gøre, men derimod det, som GENYZ selv efterspørger: Nærvær. At være nær sine kunders opgaver, behov, ønsker og længsler. Med andre ord at være nær i relationen. Derfor er den fysiske afstand underordnet.
Så det, der karakteriserer GENYZ er altså, at de er formålsdrevne, omnipotente og professionelle. Så langt, så godt.
Men....og nu kommer vi til det element, hvor de kan knække livet. Nemlig L'et i FLOP.
Liket - L'et i FLOP
Fordi de er så forbundet med omverden gennem de sociale medier, er de også langt mere eksponeret end nogen andre generationer. Problemet er blot, at lige præcis her er de ikke professionelle. Og med det mener jeg, at de færreste har en psyke eller har lært, hvordan de skal håndtere, at de sætter sig selv i en situation, hvor de faktisk beder om at blive anerkendt og set af...."de andre". Hvem de andre så end er, for det er jo i princippet en hel masse fremmede.
De unge lever et liv, der er eksponeret i en grad, som vi aldrig før har set det - men fordi de er unge og fordi de sjældent har lært, hvad det vil sige, at gøre sig selv så sårbar, som de jo gør ved at udstille sig selv og gøre sig tilgængelig for mange, kan de blive ramt af afvisning, meningsløshed, selvhad og meget mere i samme skuffe.
Og det er en tragedie!
Derfor handler det om at hive L'et ud af ligningen. GENYZ skal lære, at det at være liket af alle er en dødsrute at bevæge sig ind på, og at de i stedet skal koncentrere sig om at vælge:
Hvem skal have adgang til mig?
Hvem skal have ret til at mene noget om mig, som jeg også tager ind?
L'et skal ud af FLOP. Helt enkelt. Så bliver de unge "bare" FOP'ere - og selvom det lyder virkelig mærkeligt, er det altså meget bedre :-)
Konklusion? Vi har nogle vildt spændende, videbegærlige, bidragende unge mennesker omkring os - brug dem alt hvad du kan på den gode måde ved at involvere dem.
I sidste uge holdt jeg et foredrag om GENYZ for Microsoft - og det var en fest! Det bliver helt sikkert en del af min portefølje af foredrag, men først vil jeg arbejde videre med det og teste det er par gange før jeg lægger det op op, som et af mine standardforedrag.
Står du imidlertid allerede nu og savner et foredrag om de unge, så
skriv til mig
Der er mere info om de unge lige nedenfor...
Kærlig hilsen
Emilia
