|
|
|
|
Ej dine mennesker, kunder og ansatte / Mor, jeg er blevet overfaldet!
Folkemødet på Bornholm / Henning Daverne anbefaling
|
|
|
|
NÅR DU EJER DINE MENNESKER, SÅ.....
|
|
Det er åbenbart et internationalt problem, konstaterer jeg, da jeg kigger udover forsamlingen af 800 stomi-sygeplejersker fra hele verden, der har samlet sig her i Cape Town til deres årskonference.
Jeg har netop bedt dem om at række enten den røde seddel op, hvis deres arbejde primært bliver målt ud fra om de excellerer i produktiv kapital; altså om de er gode til at levere synlig effektivitet og leve op til nogle målbare resultater.
Eller den grønne seddel, hvis de i stedet bliver målt på deres evne til at skabe tillidsvækkende relationer, fællesskab og deres kontakt med andre (både kollegaer og patienter) er domineret af empati og engagement; det jeg kalder for relationel kapital.
Da jeg kigger udover salen, har de næsten alle forventeligt rakt den røde seddel i vejret. Et hospital adskiller sig ikke fra andre arbejdspladser i kravet om at skulle levere effektive resultater.
Overraskelsen kommer, da jeg beder dem om at række enten den røde eller grønne seddel op, i forhold til hvad deres patienter har mest brug for i kontakten med sygeplejerskerne.
Nu er næsten hele salen grøn.
I Danmark har vores kultur i flere generationer været præget af social ansvarlighed og et bevidst fokus på styrkelse af den relationelle kapital. Men selv i fattige lande, hvor den tekniske helbredelse kan tænkes at være patients største ønske, er det altså stadig kontakten og relationen til sygeplejersken, der er det vigtigste. Og er samtidig det, der har mindst fokus og bruges færrest penge på i næsten alle hospitalssystemer verden over.
Gælder det mon kun for hospitalsverdenen?
|
|
|
|
Selvfølgelig ikke! Det er et problem for de fleste organisationer. Og jeg forestiller mig, at det er noget, du selv har lagt mærke til der, hvor du arbejder.
Man plejer at sige, at folk bliver ansat på deres kvalifikationer, men fyret på deres personlighed. Well – det gælder i høj grad også arbejdspladser!
Igennem mange generationer har vi været vant til at tænke, at hvis bare en organisation havde et unikt produkt (om det er en serviceydelse eller et fysisk produkt er underordnet) så var den hellige grav velforvaret. Men sådan er det bare ikke længere. For det første fordi alting kan kopieres ekstremt hurtigt. For det andet fordi uanset hvor cool en organisation end er, gider de færreste at blive der, hvis ikke de behandles ordentligt.
Den eneste vej frem er at skabe nogle gode, stabile, ligeværdige og respektfulde relationer. Hele vejen rundt. For uanset hvor hurtigt vores tid udvikler sig, hvor meget vi kan connecte over sociale medier og ”go viral” og få ”instant fame” (læs: kendskab) osv, så er det de nære relationer mellem mennesker, der holder længst. Og overkommer flest problemer.
Det er nemlig baseret på noget, som vi aldrig kan købe os til: Tillid.
Frygt kan vi købe os til. Og det kan være meget effektivt. Men vi kan ikke købe os til ægte tillid og blivende loyalitet, for det er baseret på autentiske følelser, frivillighed og lyst. Derfor er den største og vigtigste opgave at komme til at eje sine mennesker. Selvom det lyder helt skørt i 2016, så er tanken bagved altså god nok :-) For der er tale om et frivilligt ejerskab. Som er gensidigt.
I bogen "Den Lille Prins" af Saint Exupery findes måske den smukkeste måde at sige det på: At gøre tam.
Hvem er du? spurgte den lille prins, du ser så pæn ud….
- Jeg er en ræv, sagde ræven
- Vil du ikke lege med mig? Spurgte den lille prins. Jeg er så ked af det.
- Jeg kan ikke lege med dig, sagde ræven, jeg er ikke gjort tam.
- Åh, så må du undskylde, sagde den lille prins.
Men da han havde tænkt sig lidt om, tilføjede han: Hvad er det at blive gjort tam?
- Du stammer nok ikke herfra, sagde ræven. Hvad søger du egentlig?
- Jeg søger mennesker, svarede den lille prins. Men hvad betyder ”gøre tam”?
- Noget man i alt for høj grad har glemt. Det betyder at knytte bånd.
- Knytte bånd?
- Ja vist, sagde ræven. Endnu betyder du ikke andet for mig end en lille dreng, mage til hundrede tusinde andre små drenge. Jeg har ikke brug for dig, og du har ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv mage til hundrede tusinde andre ræve. Men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste i verden for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig.
- Åh, vil du ikke godt…vil du ikke nok gøre mig tam? sagde den.
- Jeg vil gerne, sagde den lille prins, men jeg har ikke megen tid. Jeg skal have fundet venner, og der er så meget, jeg skal lære at kende.
- Man lærer kun det at kende, som man gør tamt, sagde ræven. Menneskene har ikke mere tid til at lære noget at kende. De køber alting færdigt hos de handlende. Men der findes ingen butikker, hvor man handler med venner. Menneskene har ikke mere nogen venner. Hvis du ønsker en ven, så gør mig tam.
Organisationer er bedst, når de er "tamme". Og relationer dur faktisk kun i længden, hvis de er tamme. Så jeg ønsker dig hermed en virkelig tam weekend :-)
Kærlig hilsen
Emilia
PS: Relationer er i høj grad også den bærende bjælke på FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM. Jeg kommer til at være der i hele perioden og kunne du tænke dig et indlæg fra min side, så skriv til mig her
PPS: Starten af teksten i nyhedsbrevet kommer fra en kronik, som jeg havde i Børsen 31.3, men som tager en noget anden retning, end det du kan kæse ovenfor. Læs den her
|
|
|
|
|
....lørdag aften for tre uger siden, fik jeg så en af de opringninger, man som forælder håber aldrig at få. Tjeneren havde lige efterladt min ledsager og jeg med en velkomstdrink, da min mobil ringer. William var taget til Næstved, for at sælge noget tøj til en yngre mand, som han havde skabt kontakt med via Facebook. Generation Y og Z har en lystig forretning kørende, hvor tøj og sko skifter ejermand ved at annoncere køb og salg gennem de sociale medier. Om eftermiddagen havde han fået et (for!) godt tilbud på en t-shirt og en hoodie, hvis han tog til Næstved, for at aflevere det. Min automatreaktion var at sige blankt nej! Jeg har flere gange sat nogle ufravigelige regler op for mine sønner, som satte dem i bedre forhandlingssituation og sørgede for, at de ikke gjorde sig sårbare overfor vildt fremmede mennesker, som de kun kendte via de sociale medier. Jeg er imidlertid længe blevet punket over, at jeg er overbeskyttende, ikke fatter deres generation og i øvrigt ikke forstår, hvordan de laver såkaldte ”legit-tjek” (altså tjekker profilens troværdighed ud via de andre brugere) og derfor skulle jeg bare blande mig udenom.
Denne eftermiddag gav jeg slip. William er 15 år og på vej til at blive voksen. Eneste betingelse var...
(Kronik i Jyllandsposten 6. marts 2016 - der i høj grad også handler om relationer. Virkelig grimme relationer...)
Børsen: Du skal eje dine kunder og ansatte!
....Nutiden viser os allerede, at det med at eje et produkt, der sælger sig selv ved at være noget særligt, kun holder i ganske kort tid, fordi de fleste produkter i dag faktisk kan kopieres usandsynligt hurtigt. Modebranchen, der er en af de brancher med hurtigste omsætnings- og forældelsesfrister, oplever nu, hvordan de store modehuse allerede få uger efter, at de har vist deres kommende kollektioner på catwalken til modemesserne, ser dem til salg på stativerne som billige kopier i forretninger som Zara og H&M; altså måneder før modehuset selv kan levere kollektionen!
(Kronik i Børsen den 31.3)
|
|
|
|
|
|
Hvis du er stresset, har brug for ro i hverdagen, vil tage din meditation til næste niveau eller bare få gode inputs på hele denne verden, vil jeg anbefale dig at gå ind på Henning Davernes hjemmeside og kig dig omkring. Meld dig evt til et kursus. Eller download hans app. Jeg har selv været til et af hans kurser, og hans særlige baggrund med kampsport på højt niveau, giver en større spændvidde end så mange andre. Tjek ham ud - og få ro i bærret :-)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
