Se dette nyhedsbrev i en browser

Væksten gør dig for meget Las Vegas og for lidt Grand Canyon!


Hvis ikke rejsen var blevet afbrudt midt i det hele og havde ændret totalt karakter, havde du slet ikke fået dette nyhedsbrev. Istedet havde jeg måske skrevet om hvordan det moderne samfund skaber nye familieformer, som både giver udfordringer og muligheder for alle involverede. Vi var nemlig to ekskoner til den samme mand, der havde fundet sammen om at tage den helt store Californien-tur med hendes tre børn og mine to og det skulle foregå i en kæmpe motorhome, som vi skulle svinge rundt i kløfter, bjerge, ørkener og byer, og alt var blevet klappet af med FDM, så vi bare kunne nyde turen. Og det gik fantastisk!

Lige indtil de to ekskoner pludselig blev til en, fordi en telefonsamtale kaldte den ene hjem og hun tog datteren med, og så stod jeg der alene med ansvaret for fire drenge, hvoraf to af dem var mine, en af dem næsten-min (min ekstrasøn) og en af dem var lånt.

Det er måske overflødigt at nævne, at jeg var ved at dø af angst over alt det, der kunne gå galt. Og for at stå med ansvaret helt alene. Men hvordan man med fordel kan æde sin angst og gå styrket ud af en situation, man overhovedet ikke ønskede at stå i, og få en fuldstændig fantastisk oplevelse alligevel, er heller ikke budskabet i dette nyhedsbrev. Selvom det også er et budskab, som det hyper-kontrollerede moderne menneske ofte nok skal mindes om. Inklusive mig selv!

Og dog. Begge budskaber er nemlig indeholdt i det centrale i dette nyhedsbrev: Nemlig at vi i disse kommende væksttider skal huske - pinedød! - at sørge for at have balance i vores liv.

Nu har vi haft vækst i seks kvartaler i træk, og det betyder, at vi som samfund for alvor tror på, at det nu kun går fremad. Opad. Og at det betyder mere. Bedre. Større. For de mange. Men det giver os ikke desto mindre to store udfordringer:

1. Det er i væksttider, at det for alvor er svært at have ægte succes; altså en succes der får en til at føle sig levende og glad og som ikke bare handler om at vise nogle særlige statussymboler frem. For når alt går i bedre, mere, større retning, hæver det også barren for, hvornår vi selv er en succes. Og så er det pludselig ikke nok "bare" at have et job. Næh, man skal have en synligt succesfuldt karriere. Bare som et eksempel. Eller det er ikke nok "bare" at komme på ferie, næh, vi skal på den store eksotiske ferie, som giver gode fortællinger om middagsbordet, næste gang man er inviteret til middag. Gerne noget med et særligt antroplogisk tilsnit, hvor man har besøgt nogle "ægte lokale" eller hvor man har udført frivilligt arbejde. På den måde skal der ikke så meget til før man føler sig som en fiasko i forhold til andre, selvom det jo faktisk går ret godt!

2. At finde balancen mellem mål og nydelse. Eller nydelsen set som evnen til bare at være og modtage. 

Hvordan vi knækker dén nød, kræver mere end et enkelt nyhedsbrev. Men familiens tur til USA sidste år hjalp mig til at minde mig selv om, hvad det er, der egentlig får mig - og sikkert også dig - til at føle mig levende og til stede, nemlig natur og kultur.


Vi mennesker er nemlig både intellekt, men så sandelig også sanser, og det har vi en tendens til at glemme i dette hæsblæsende kloge vidensssamfund, som vi lever i. Derfor har vi brug for at udsætte os selv for nogle sansemættede oplevelser af både naturmæssig og kulturel karakter, der kan få vores hoveder til blidt og jævnligt at eksplodere i en befriende forståelse af, at livet er så meget mere end at opnå kendte mål, køre en karriere, tjene masser af penge og ikke mindst opnå udelt opmærksomhed fra omverdenen. Og at relationer og situationer ikke altid lader sig styre, men kan sende en de mest utrolige steder hen, som man ikke selv havde fantasi til at forestille sig.

Heldigvis!

Den store dannelsesrejse til USA, var ikke kun en vidunderlig ferieoplevelse for hele familien. Den gav os en ramme for at tale om livet. Om hvad der har værdi. Og hvordan især de unge kan placere sig selv med mening og retning i det, der virker som en syndflod af muligheder, som det moderne børne- og ungdomsliv i dag tilbyder, men som virkeligheden er super smalt, for hvis ikke man er "på" er man uigenkaldeligt "af" og dermed er man ingen og har ingenting. Hvilket de fleste voksne godt ved er løgn, men selv falder i med jævne mellemrum.

Disse børn og unge har brug for en sund modvægt til denne hype, så de ikke ender med at være "af" sig selv, og derfor har jeg besluttet, at mine unger skal udsættes for langt flere oplevelser indenfor to områder: Natur. Så de kan mærke roen og tiden. Og kultur. Så de kan mærke sig selv. Vel og mærke kultur, som mor her har udvalgt, for at give dem et nødvendigt alternativ til den ofte medierede virkelighed, som de ellers hvirvles rundt i, og som kan gøre dem status-blinde og begrænsede på en måde, der ikke er befordrende for deres selvværd. Kunst og kultur har jo den helt særlige gave, at det kan sætte form og tanker på det vi nærmest kun sanser, og kan derfor tale til vores sjæl og møde den, før den måske har mødt sig selv. Og på den måde få os til at forstå os selv, vores medmennesker og vores tid bedre.

Lad mig sige det med det samme: Min plan møder ikke samme begejstring hos drengene som hos mig! Og det paradoksale er, at jeg blev inspireret til den, da vi var i den by, som mange mener ikke ejer skyggen af hverken natur eller god kultur.

Efter ni timers ørkenkørsel, hvor vi havde ladet tankerne og samtalen flyve i alle retninger, mens det tørre sand og de enorme vidder gav luft til nye perspektiver på gamle problemstillinger, ramte vi Las Vegas og kørte direkte ind på The Strip. Her gik vi alle amok over denne sindssyge og sindssygt fascinerende by, der er så modsætningsfyldt, at man næsten ikke kan kapere det, for på det ene gadehjørne står en go-go-danser komplet med fjer på numsen, fjer på hovedet og bryster nærmest lagt på fad, og lige ved siden af står en prædikant og tordner over byens synd, mens levendegjorte tegneserie-myter vandrer rundt og forsøger at få børnenes og vi andres opmærksomhed.

Intet – intet(!) – virker naturligt i Las Vegas og det er samtidig parret med en afsindig energi, der både løfter og skræmmer én, så man hele tiden er splittet mellem beundring og afsky. Og hvis du ikke har besøgt Las Vegas endnu, så skal du gøre det. Den oplevelse er for fabelagtig i ordets oprindelige forstand, til at gå glip af. Og sætter det moderne liv i en meget synlig kontekst. Det moderne liv, som det vel og mærke kan blive, hvis ikke vi har dens modsætning.

Vi forlod nemlig Las Vegas for at tage til Grand Canyon. De mange timers køretur rensede noget af hurlumhejet ud af hjernen, men det var først, da jeg sad på jorden med min yngste søns varme kind mod min, at jeg mærkede hvordan han tillod sig selv at falde ind i sig selv, falde ind i naturen, falde ind i historien og lod sit sind strække sig uden mål og med og bare tog verden og livet ind, mens vi sad og kiggede udover Grand Canyons næsten ubegribelige skønhed og blev behageligt tissemyresmå.

Det er i spændingsfeltet mellem Las Vegas og Grand Canyon at vi i disse væksttider skal finde vores egen identitet, mening, værdier og ståsted. For når sjælen synger, bliver mennesket helt. Og det har vi alle - også samfundet - gavn af.

Rejsen hjalp mig også til at sætte endnu mere fokus på hvad der egentlig er succes og fiasko i det moderne samfund og medførte foredraget I dag er en god dag! Fra succestyranni til fællesskab  som jeg efterhånden har holdt en hel del gange. Hver gang kommer der flere op til mig bagefter for at fortælle deres egen historie om, hvordan de også var fanget i et succestyranni, og hvor befriende det er, at der bliver sat ord på det. Det viser mig bare, at vi som samfund virkelig har brug for at tage den debat - og derigennem hjælpe hinanden og os selv til at skabe denne nødvendige sunde balance mellem den indre og ydre succes, så vi ikke vækster os selv til personlig fiasko! 

God fornøjelse med at finde frem til dine kultur/natur oplevelser, der minder dig om hvad der gør dig glad og hvorfor du egentlig er her på Jorden :-)

PS: Vil du høre foredraget (eller et af mine andre), så kig i kalenderen til højre og find den dato, der passer dig bedst. Og hvis du vil booke foredraget til dit arbejde eller en konference du skal holde eller noget helt tredje, så send mig gerne en mail herfra 

PPS: Giver væksten også dig mulighed for forretningsudvikling? Og savner du at få noget kvalificeret rådgivning om, hvordan du kan bruge alle de nye tendenser til at styrke din markedsposition, så ring eller skriv! Jeg hjælper mange forskellige organisationer til at forstå den moderne forbruger bedre - og bruge de kræfter der ligger i tidens trends og tendenser til at nå kunderne mere direkte. 

AKTUELLE ARTIKLER

Agassi har været en af verdens bedste tennisstjerner. Ever. Og han hadede tennis! Altid. Også når han vandt. Du SKAL læse han selvbiografi - og læs i min anmeldelse til Københavns Universitet hvorfor den også er relevant for dig, der ikke engang ved, at en bold er rund....

I mit sidste nyhedsbrev satte jeg fokus på ensomhed som tema - og mange reagerede positivt på, at der generelt kommer mere og mere opmærksomhed om det, så vi kan bryde tabuet og få flere ude af ensomheden. I Femina skriver jeg også om det - om den type ensomhed der er tæt forbundet med misundelse - og meget, meget, meget lidt beundringsværdig, men til gengæld ret udbredt! 

BLANDEDE BOLSJER


Vi har snart 1000 forskellige udtryk for forskellige kropsidealer...og nu er den så her: Kroppen som vi alle sammen kan være med på! Og som vi oven i købet kan claime er sexet, attraktiv og meget mere af alt det gode. Klap klap klap :-) Men så er der lige jo liiige det med de der idealer.... Se mere i Aftenshowet, hvor vi diskuterer den nye udgave.

Klamt! Ulækkert! Pøøøj!!! Menstruationsblod er blåt, det ved vi alle sammen, alle os, der ser reklamer. Ikke? Flere og flere kvindelige kunstnere bruger menstruationen som budskab - og nogle gange også som materiale i deres kunst. Alt for Damerne har interessant artikel om emnet. Vi er kun kvinder der udtaler os... ;-)
Frameld dig denne e-mail-liste