Se dette nyhedsbrev i en browser
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit.
Årgang 1, vol. 3

KÆRE LÆSER

Er du fremtidens totalforbruger? Mange går med den fejlagtige opfattelse, at forbruget vil blive mindre i fremtiden og belaver sig på en mindre bekvem hverdag, men sådan bliver det nok ikke. Tværtimod. Vi vil med stor sandsynlighed blive ved med at forbruge mere og mere, men bare på en intelligent og ressourceforøgende måde, så fremtidige generationer og jordens balance (intet mindre!) vil blive styrket. Månedens matrix og temaartikel handler om fire forbrugerlivsformer, hvoraf fremtiden findes i det cirkulære og funktionelle princip. Denne uges gæsteskribent er Pernille W. Lauritsen, der er medforfatter på bogen Tweens. Hvad det er, kan du læse meget mere om i hendes artikel – men det er et udtryk, du bare skal kende, hvis du har noget med børn at gøre! Bliv opdateret på cool receptions-ord (fx mobication og cougar), og få en ny socio-stimulerende øvelse,  der har noget med 3-tallet at gøre. Tjek også links til mine seneste klummer om katolske messepiger og det autentiske liv.

TEMA: FORBRUG MIG IGEN OG IGEN OG …


Politisk. Bevidst. Kritisk. Holistisk. Grøn. De er alle forbrugertyper, som har ramt segmenterne og forsiderne de seneste år. Disse forbrugertyper skal redde verden fra overforbrug, magtmisbrug, økonomisk ruin, ressourceknaphed og verdensulighed. Siger man. Men den moderne bevidste forbruger er langt fra én, der forbruger mindre. Det er én, der forbruger mere. Bare på en intelligent og ressourceforøgende måde. Totalforbrugeren bliver den forbruger, der kommer til at sætte dagsordenen i fremtiden – og vil øge virksomhedernes udgifter til udvikling betragteligt, for de vil have intet mindre end ALT på én gang.
Læs mere her 

GÆSTESKRIBENT

Tweens. Et nyt udtryk du skal være opmærksom på, enten fordi du er forælder, arbejder med børn eller sælger noget til børn. Tweens kommer fra de engelske ord in between, og dækker over børn fra 8-13 år. Pernille W. Lauritsen og Pia Back Rydahl verdensdebuterede i sidste uge med den første bog om denne herlige alder med den sigende titel: Tweens. Børn af en ny tid i alderen 8-13 år med indre kaos og ydre x-faktor. Pernille W. Lauritsen er månedens gæsteskribent og du kan læse hendes indlæg her og tage med til foredrag den 19. maj

3+1 TIL RECEPTIONEN

Har du problemer med at bryde isen til receptionen? Så smid ordene mobication/flexication, cougar eller neo-tribalisme i cocktailglasset og se, om ikke det varmer samtalen op! +1 er det ord, som selv paven kender, men som lige gik dine ord forbi … Bliv mere cool her

RYST POSEN

Du har måske hørt om den tredje vej, men du har også altid selv en tredje mulighed! Vil du med i biffen eller ej? Vil du have børn eller ej? Vil du tage imod lederjobbet eller ej? Nej – jeg vil hellere ud og køre go-cart, få 101 dalmatinere og to girobørn, og rejse til Ouagadougou som hospitalsklovn! Det er aldrig enten eller. Livet er slet ikke så binært! Bliv udfordret her

AKTUELLE ARTIKLER

Her kan du læse mine seneste artikler, der har været publiceret andre steder.
  • Det gode liv er blevet metaltræt. Nu gælder det i stedet det autentiske liv! Læs min seneste klumme for Information, som også er en mindre hyldest til vores autentiske dronning. 
  • Jeg – en ex-messepige i den katolske kirke. Læs min seneste klumme for oestrogen.dk der forklarer, hvorfor jeg ikke længere er katolik. Og hvordan jeg altid som messepige er blevet pænt behandlet af de katolske præster.
Frameld dig denne e-mail-liste