|
Et af de mest smertefulde øjeblikke i mit liv er dengang min yngste søn kiggede på mig med sine blå øjne, der pludselig changerede over i det sorte, mens vreden og uskylden bølgede henover hans dunede ansigt, da han udbrød:
"Det er en joke....ikke?!"
Hele familien sad der rundt om spisebordet, og det føltes ikke længere, som om vinteren kun var udenfor, for i det øjeblik opløste vi familien, som den altid havde været, og fra nu af ville børnene få to hjem.
Et hos deres mor. Og et hos deres far.
Jo, det gør afsindigt ondt at blive skilt. Især når der er børn med i ægteskabet, for de synes sjældent, at det er den bedste løsning. Men med tiden er det blevet mere og mere tydeligt for mig, at den smerte, som både børn og voksne gennemgår, er langt større, end den behøver at være.
Problemet er nemlig, at vi stadig dyrker en samfundskultur med et klart statushierarki når det gælder familiekonstellationer, og hvor det uden nogen tvivl er kernefamilien i uskilte hjem, der har den højeste rang.
Og på den måde bliver skilsmissebørn og fraskilte voksne på næsten subtil vis påduttet en skam og en fiaskofølelse, som de ikke nødvendigvis selv føler – men som omverden ofte giver udtryk for, at de forventes at føle.
Hvilket derfor blot tilfører en ydre frustration til den personlige smerte og det gør jo ikke situationens helhed bedre. Tværtimod. Og som barn ved man ikke engang, hvad man egentlig bliver ramt af; man kan bare mærke, at nu er man lidt forkert, lidt forfejlet, lidt udenfor, selvom man jo ikke selv har gjort noget anderledes. Og man stadig har begge sine forældre. Og mange andre børn er i præcis samme situation!
At blive mødt med den forventning om skamfuldhed og fiasko er vildt frustrerende, hvis det samtidig ikke er en følelse, man selv bærer på....."
Dette er optakten til en kronik jeg skrev til Jyllandsposten den 25. juli og som fik over 26.000 visninger på FB og blev delt i utal af gange. Det har blot bestyrket mig i, at vi både som privatpersoner og samfund har brug for et andet og mere nuanceret syn på fraskilte. Og den ressource de også kan være. Og nej, vi er ikke en lille eksotisk subkultur, for vi udgør nemlig 43 % alle ægteviede. Vil du læse videre og bla finde ud af, hvilken boks det er jeg taler om, som vi ikke burde skulle krydse af, så læs færdig her
Men der er flere ting, som jeg gætter på, du gerne vil gå glip af.
Løgne. Og skam. Fx.
Ikke?
Men hvilke løgne? Og hvilken skam skal vi af med? For nogle løgne og visse skamtyper er faktisk virkelig gode at have i sit liv!
OG NU: TING DU IKKE VIL GÅ GLIP AF!
Men du sad med tæerne i poolen, i strandkanten, i cornflakes (hvis du nu var til et eller andet eksotisk optagelsesritual i en spejdertrup, som jeg var engang!) sendte jeg to nyhedsbreve ud om a) en særlig skamtype og b) kvinders 5 mest udbredte løgne, som ikke tjener NOGEN! Og som vi skal slippe af med hurtigst muligt. Men fordi dine fødder var optaget et sted, som var langt væk fra din pc/mac/tablet/smartphone, får du nu endnu en chance for at
og
I begge links får du adgang til begge mine nyhedsbreve, så du ikke behøver at gå glip af det. For begge dele - tør jeg godt påstå - tjener dig på ingen måde. Og heller ikke din omverden!
I min bog " Ladycool" skriver jeg om begge dele. Og også om hvad ægte skønhed er. Og hvordan kvinder er vigtige. I efteråret er jeg ude og holde en del åbne Ladycool-foredrag i hele landet, som du kan melde dig til lidt længere nede i dette nyhedsbrev. Allerede på mandag er jeg i Åbenrå og på tirsdag i Kolding og den 9. september i København og du er velkommen :-)
Du kan også booke mig til din egen arbejdsplads eller til det netværk, som du måske er en del af! Og så holder jeg - som noget nyt - også Ladycool-saloner for en mindre gruppe og til en meget lavere pris. Det var noget nyt jeg indførte før sommerferien og det har været en fantastisk succes, og måske også noget for dig... Skriv til mig på emilia@emiliavanhauen.dk og lad os se, om vi kan finde en dato, der passer.
|
