3. "Jeg vejer kun 58 kg!" Titler, ure, biler og sportsudstyr (alt fra racercykel til speciallavede golfkøller) er traditionelt nogle af de mest udbredte statussymboler blandt mænd. For kvinder er det føromtalte sko, tasker – og vægten!
Da Posh blev til Victoria Beckham, blev hun også til en såkaldt size 0, en vægt af fatamorganiske dimensioner for de fleste almindelige kvinder, men et opnåeligt ideal for andre WAGS (wives and girlfriends af fodboldstjerner) der har adgang til personlig trænere, diætister og kokke og muligvis drevet af en angst for at blive dumpet offentligt med ydmygelse på. Hvilket vi så med al tydelighed, da Rooneys kæreste Coleen gik fra en tilgængelig kvindestørrelse til at have omkredsen af en fodbold som talje. Og det samme har vi faktisk været vidne til dengang vores kronprins fandt sin prinsesse i Australien.
Mens bevidstheden som kändis og forbillede stiger, falder vægten støt. Måske er det derfor, at dette er den tredje mest brugte løgn for kvinder. Og derfor at det er ordet "kun" der er det vigtigste i sætningen, og ikke selve vægten.
De blå løgne er statusløgne. Status handler om at sikre sin plads i det sociale hierarki, og afhængig af tilhørsforhold til en gruppe, er der forskellige symboler, der giver en den eftertragtede status. Det kan være helt materielle ting som de føromtalte sko og tasker, til noget mere immaterielt som en vægt eller en særlig viden om et bestemt fag. Indenfor akademiske kredse er det nogle andre symboler end dem i et hiphopmiljø der vil kunne give status, og jonglerer man forkert med symbolerne, afslører man sin egen uvidenhed og dermed falder man automatisk i status.
Kvinders status er stadig meget knyttet til skønhed. Og frugtbarhed. Mere end intelligens og dygtighed. Og ja, også selvom vi skriver 2014.
Den ekstreme er den gamle, grimme, ugifte og barnløse prinsesse, der har en status under nulpunktet. Fordi hun på ingen måde lever op til nogle af de forventninger der er en til en prinsesse, som ellers anses for at være et smukt, ungt og uskyldigt væsen, der først lever sit livsformål ud, når hun er blevet reddet og afhentet af prinsen til et liv som hustru og mor.
Kvinder skal både være smukke frugtbare og elskelige for at være en fuldbåren succes, og en kvinde der er grim, ugift og barnløs kan være nok så dygtig og have det mest imponerende CV, uden at hun på den måde for alvor kan kompensere for sin manglende sociale status i de tre andre områder. Hvilket er temmelig skræmmende at tænke på, når vi nu ved, hvor ligestillede kvinder ellers er.
Nye statusløgne hos kvinder handler om opgaver på jobbet, frynsegoder, forretningsrejser og uddannelser/kurser. Men også fx at turde indrømme, at man benytter sig af hjælp i huset, om det er en au-pair eller "blot" rengøring. Frivilligt arbejde er også et af de nyere områder, hvor kvinder kan vælge at ville pynte på sandheden, og her er der ikke kun tale om festudvalget på skolen; hellere aftenarbejde på "Reden" på Istedgade eller i et suppekøkken juleaften.
Den store kamp kvinder komme til at udkæmpe de næste mange år er, at det kvindelige får samme status som det mandlige i samfundet. Ikke bare i ligestillingsmæssig sammenhæng, men i grundlæggende værdisætning. Og det er så småt i gang, men så længe det er værre at være en tøsedreng end en drengepige, er der et arbejde der skal gøres. Til fordel for begge køn.
2. "Jeg missede dit opkald!" Dette er den næstmest brugte løgn blandt kvinder. Og mon ikke vi alle kender den? Jeg kalder den for den lyserøde løgn, fordi jeg ser den som en meget romantisk løgn.
Kvinder skal være kærlighedens muse, kærlighedens agent, og når man screener folk fra i opkald, er der ikke meget ubetinget kærlighed over det. For nogle er det direkte det modsatte. "Uha – ham gider jeg ikke at snakke med lige nu. Senere. Måske!"
Men det gælder ikke kun ens partner eller date, det gælder også ens mor, veninde, kollega eller i meget, meget sjældne tilfælde ens barn. Det kan være et udtryk for konfliktskyhed, og er det helt sikkert også i flere tilfælde ("Åh nej – ikke igen! Jeg orker ikke mere klynkeri om hendes gamle kæreste!"), men det har også meget med vores forventninger til os selv om ikke at såre andre.
Bevidst.
Så vi lyver hellere lidt, og kan pludselig ikke høre telefonen eller modtage sms'er, selvom vi står midt i byen og der er fuld dækning overalt og 98 % batteri. I hele det sociale aspekt er kvinder også knyttet til nærhed, og at vælge en person fra, der ringer for at få den nærhed, virker forkert, selvom man har verdens bedste undskyldning ("Jeg stod lige og var ved at betale i Netto!").
Romantik og kvinder er uløseligt forbundet, fordi kvinder normalt gerne vil knyttes til kærlighed og gerne opsøger at opleve det – i en eller anden form, uanset om det er i virkeligheden eller gennem en film eller en bog.
Romantiske løgne kan være virkelig farlige, fordi de kan fastholde kvinder (og mænd) i dårlige relationer i årevis, og derfor er det ret virkningsfuldt at analysere sine romantiske drømme og se, om de blot kan kategoriseres under almindelige hvide løgne, eller om de virkelig skal opgraderes til at være lyserøde – for så skal der nogle rigtige ændringer til.
Der er en tendens til, at romantik bliver en smule latterliggjort og anses for at være lettere overfladisk, fordi det jo altid ender godt. Det mange glemmer er, at romantik har drevet pigerne mod at blive kvinder siden de overhovedet vidste, hvad lyserødt er. Derfor er de, der tager det romantiske alvorligt og gerne bruger det positivt, anerkendende og meget gerne også med humor, kan nå langt i at frigøre kvinderne fra de romantiske begrænsende løgne. Og resultatet kan meget let være en stor dybde og stamina ift at turde elske ret betingelsesløst.
Og tadaaaa!! Kvinders mest brugte løgn:
1. "Nej, jeg er ikke sur!" En løgn der giver de fleste mænd nervøse tics. For har han først taget sig mod til at spørge, på baggrund af en svag fornemmelse af, at "noget er galt", ved han også, at hvis dette er svaret, så er det lige før helvede bryder løs – fordi han har overset et eller andet meget vigtigt, som han burde have lagt mærke til, husket, gjort.
Det er samtidig den mest udbredte løgn blandt kvinder. Kvinder lyver altså mest om hvordan de i virkeligheden har det, og derfor kalder jeg det for en gul løgn, knyttet til falskhedens farve. Og tager vi den et skridt højere op, handler det grundlæggende om en livsløgn. I stedet for at stå ved, hvordan hun har det, lyver hun om det og håber på to ting:
1. At det ikke bliver opdaget, og at hun på magisk vis bliver glad igen, fordi det viser sig slet ikke at være vigtigt for hende. Eller
2. Den anden gætter hvad der i virkeligheden er galt og fikser det.
Det er denne sidste reaktion, der giver mænd tics, for desværre oplever mænd lidt for ofte, at når de så spørger ind til, hvad der er galt, får de svaret: "Ja, når du ikke selv kan gætte det, kan det også være lige meget!" Og så røg den hyggelige aften, weekend og selv ægteskab, hvis det her sker lidt for ofte.
Det tragiske bag denne løgn er, at det hele bunder i manglende selvværd. At kvinder ikke tør vise og udstille deres ægte følelser, hvis de følelser er båret af sorg, vrede, desperation eller aggression.
Mange kvinder (ja, ok – på nær de, der er med i Fra lækker til love – men tæller det overhovedet?) har lidt udfordringer med at være krævende eller besværlige på en måde, hvor de med god ret og kærlig omsorg forventer, at de kan have ret i det, de nu engang føler.
For kvinder skal helst føle glæde, varme, overskud, kærlighed for sine nære omgivelser. Ikke bare manden, men også børnene, veninderne, resten af familien. Hvis kvinder var sikre på, at deres følelser ville blive taget alvorligt, ville mange af disse udbrud aldrig blive sagt højt; i stedet ville de blive erstattet af en fortælling eller en klar besked om, hvad man var gal eller ked af, og derefter kunne så følge en dialog om, hvad der gik forud for denne følelse, og hvad der skal til, for at hun får det godt igen.
Løgne kan være lig social overlevelse. Yes. Men jeg vil dog alligvel opfordre alle til at holde op med at lyve sig selv bedre - for derigennem gør man inddirekte sig selv forkert, som den man allerede er. Og det tjener ingen. Slet ikke dig selv.
Hey - og hvad med mændene?! Ja, de lyver jo også. Og deres mest udbredte løgn er denne:
"Næh, der er ikke noget galt!" Sådan er vi så ikke så forskellige alligevel. Men mænd fortæller denne løgn, fordi de ikke orker balladen.... :-)
kh og fortsat god sommer Emilia
PS: Vil du selv opleve foredraget LADYCOOL. Dit køn er en styrke - brug det! så skriv/ring til mig. Det giver altid spændende diskussioner og vi får også leet en hel del af os selv undervejs...
|