Mænd har vinsamlinger. Ursamlinger. Værktøjssamlinger, hvor hvert enkelt element er minutiøst hængt op i størrelsesorden. Eller sportudstyrsamlinger i garagen (hvoraf nogle har rigeligt til at åbne et lagersalg. Især fordi en masse af det er helt ubrugt :o)

Det giver som regel lige så mange points på cool-kontoen hos andre mænd, som at kunne få den største gasgrill til at spinde som en killing. 

Oftest får de nemlig bare at vide, at de har "mange sko". Eller bliver kommenteret på, om det ikke er den 27ende sorte taske, der iøvrigt ligner alle de andre 26? Og yes, jeg er helt enig med den britiske femininist Caitlin Moran i, at en taske sjældent er en god økonomisk investering, sammenlignet med en uddannelse. Men - helt ærligt - det er en vinsamling altså heller ikke!

Især ikke, hvis indehaveren insisterer på selv at indtage den!  

Det giver stadig også mere status at ville se en actionfilm, kende nøgletal i finansloven og have et lederjob, end det giver at være forfalden til romantiske komedier, vide noget konkret om følelser og være pædagog i en vuggestue.

Næh nej, dette er  IKKE et surt kønskampsindlæg. Jeg synes nemlig, at vi kvinder har en hel del at lære af mænd om, hvordan man sælger sin egen værdi højest! Faktisk synes jeg, at mænd for det meste (men dog ikke altid!) er fantastisk dejlige og inspirerende, og et  liv og samfund uden mænd, ville være som en gople uden vand.

Dødsens kedsommeligt. Og meget mindre.

Dette er et indlæg for kvinder. Det er nemlig en opfordring til kvinder om at aflægge sig en særlig ting, som for næsten alle danske kvinder, er så pinligt, at skulle lide under, at de færreste indser, at de rent faktisk har det. Eller som godt er klar over, at de har det, men som bagataliserer det væk. 

Men det er ikke en bagatel! For det forhindrer verden i at blive et bedre sted at være. Hverken mere eller mindre. 

Jeg kalder det for kvindeskammen.

Og hvad går den så ud på?

At vi skammer os over at være dem, vi er. Så kort kan det siges. At vi skammer os så meget over, hvem vi er og hvad vi gør og hvordan vi ser ud og hvad vi føler og interesserer os for, at vi ganske enkelt lyver om det.

Jeg har flere gange holdt foredrag om kvinders løgne – til kvinder.

Og når mænd hører om det, er deres umiddelbare reaktion: "Det må være et meeeeget langt foredrag!" og så griner de smørret – og overbærende.

Kvinders reaktion er... anderledes. Mindre spontan. Mindre lattermild. Mere skamfuld. Og nysgerrig - med underteksten: Gad vide om jeg også lyver om det, som alle de andre lyver om?

Se, mænd lyver lige så meget som kvinder. Og de indrømmer gerne at de lyver, men ser det ikke som et hverken personligt eller samfundsmæssigt problem; mere som en del af gamet – for at vinde. Både egne fordele og det endelige resultat, gerne for gruppens skyld.

Kvinder ser det klart som et problem – og en nødvendighed. Især af hensyn til andre. Mange kvinder lyver nemlig sig selv ringere, dummere, grimmere, tykkere end de faktisk er, for ikke at såre de andre, som de er sammen med. Men kvinder lyver også – helt forventeligt – for at leve op til de uudtalte sociale forventninger om perfektion.

I 2011 lavede reklamebureauet Envision en undersøgelse, der viste, at 37% af de kvindelige deltagere indrømmede at have løjet for sig selv i løbet af den seneste uge, mens 35 % indrømmede at have løjet for andre i samme periode. Og hele 9 ud af 10 af både kvinder og mænd mente, at kvinder lyver.

Og her kan du passende holde en lille pause og tænke over, hvor tit du lyver? Uanset hvilket køn du er. Og ikke mindst i hvilke situationer? Og hvorfor? Når du ved, hvorfor du selv lyver, er det nemlig meget lettere at holde op – hvis det er det, du ønsker!

Envisions tal er høje, men hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg at også de lyver. Desværre. For løgnene er nemlig primært båret af urealistiske forventninger til sig selv og sin egen perfektionsgrad, som er den onde spiral på lavt selvværd, fordi målet er så uopnåeligt, at uanset hvad man gør, ender man som en udtalt fiasko. De grunde som kvinderne anførte for at lyve var:

• skjule noget på hjemmefronten
• skjule noget på arbejdet
• virke klogere
• virke sjovere
• virke mere interessante
• eller simpelthen for at virke perfekt

Hvor mange af dem kan du ticke af? Hvis jeg skal være ærlig, har jeg sikkert benyttet mig af dem alle sammen. Nogle gange sikkert uden at vide, at det var det, der egentlig var på spil.

At kvinder er mere drevet af (indre) perfektion end mænd, er vist en udbredt erfaring, og måske skyldes det, at vi lever i et socialt univers, hvor det er sværere at blive dømt inde eller ude. Mænd er dygtige til at skabe klare hierarkier og laver ofte systemer, der placerer deltagerne ret tydeligt ift hinanden og målet. Så ved man ligesom om man er golfmesteren, cykelhajen, overdirektør eller ølchamp'en i fællesskabet og kender derigennem sin egen plads, og behøver ikke at skulle være en vinder på andre områder.

Og ja, selvfølgelig er det ikke så sort/hvidt som skitseret her, men det snerper derhenad.

For kvinder er det lidt anderledes, fordi vi sjældent har lige så skarpe kriterier at blive bedømt ud fra. De flyder mere og i øvrigt handler det ofte om evner og præstationer, som man ikke nødvendigvis kan sætte hierarki på.

Men bag ønsket om perfektion, ligger der en genkendelig angst for at blive udstødt af fællesskabet. Når man er perfekt, er man stadig en ønskelig del af gruppen, fordi man har noget at bidrage med, og derfor ender man ikke alene og udstødt – hvilket er menneskets største frygt.

På trods af denne sympatiske og forståelige grund, er det ikke desto mindre sørgeligt, at kvinder efter 100 års kamp for ligestilling, ender med at blive i et selvbestaltet bur af urimelige forventninger til deres egen fuldkommenhed.

På den måde er hundredtusindvis af kloge, selvstændige, selverhvervende kvinder, der faktisk vader i succes, forvandlet til nogle selvmutilerende væsener, der aldrig er tilfredse med deres liv, fordi der altid er noget, der kunne blive bedre.

Her kan kvinderne lære meget af mændene, der har et noget mere overbærende syn på sig selv og egne evner, hvorfor de lige præcis af denne grund, faktisk vinder deres egne evner og ender med at kunne det, som de før har løjet om.

Dette er hermed ikke en opfordring til at lyve på sit cv, men mere en opfordring til at tage nogle chancer og tro mere på sig selv, og på den måde gafle nogle opgaver, som gør, at man bliver dygtigere.

Når man kigger på de fem mest udbredte løgne blandt kvinder, er det bemærkelsesværdigt, at de alle er forbundet med det, som anses for at være kvinders styrkeområder; nemlig det sociale. Relationerne. Følelserne.

Altså lyver vi om de sider af livet, som vi anses for at være særligt velbevandrede i, mens vi ikke lyver på samme måde om særlige præstationer og resultater, der er mere knyttede til vores suveræne dygtighed eller en høj placering i hierarkiet.

I min seneste bog LADYCOOL beskriver jeg indgående kvinders fem mest brugte løgne. Og baggrunden for dem. Så vi kan vende dem om og bruge dem som en styrke. Og sådan at mændene omkring os, får en chance for at lære os meget bedre og mere ægte at kende. Så de kan få lov til at elske os, præcis som vi er. Det vil de fleste mænd nemlig rigtig gerne :-)

I mit næste nyhedsbrev vil jeg gå kvinders 5 mest udbredte løgne igennem og uddybe, hvorfor vi fortæller dem - og hvad der ligger bag. Men herfra skal lyde en opfordring til, at du holder op med at lyve og på den måde smider kvindeskammen af dig. Det er sommeren med lys og luft og varme og sol da det helt perfekte tidspunkt at gøre det på!

At udgive bogen LADYCOOL har været en overraskende oplevelse på mange planer. Og en af de virkelig gode er, at hvad jeg troede ville vise sig som et niche-emne i min foredragsvirksomhed, har åbenbaret sig som en overraskende succes.

Der er ganske enkelt langt flere (også mænd), der ønsker at gå ind i tanken om at bruge kønnet som en styrke, og det synes jeg er både samfundstjenstligt og befriende for den enkelte. Fordi det sætter os fri til at bruge hele os selv - uden skam - og på den måde kunne bidrage med flere aspekter af os selv. Uden at være bange for at blive dømt ude pga nogle gammeldags forestillinger om, hvad der giver status.

Er du selv nysgerrig efter at vide mere? Diskutere det? Dele det med dine kollegaer? Så vil jeg elske at komme ud til dig og dine kollegaer og holde foredraget, Fortælle jer underholdende historier. Indrrage jer undervejs. Og give jer overraskende eksempler på mennesker, der bruger deres køn på en inspirerende måde.

Og...så introducerede jeg noget nyt sidste gang, nemlig en LADYCOOL-SALON, hvor en mindre gruppe kvinder (max 20)  der samles i et uformelt selskab af en slags, kan invitere mig ud til en mere intim event. Responsen har været overvældende positiv  herligt! - og jeg har derfor været ude til flere netværk, hvilket sørme også har været en så stor fornøjelse, at jeg fortsætter tilbudet. 

Min normalpris for et foredrag er en hel del højere, men denne salon udbyder jeg  for kun kr. 5.000 ex moms og transport. Foreløbig gør jeg det kun på Sjælland, så hvis du har et netværk, I er en gruppe veninder, der har kendt hinanden i 1000 år og gerne vil have noget inspiration udefra,eller I er en meget stor familie, så skriv endelig til mig på emilia@emiliavanhauen.dk og lad os se, om vi kan finde en dag/aften, hvor det kan lade sig gøre at mødes og blive klogere på hinanden og den moderne kvinde. I kan naturligvis også købe bogen til en særlig forfatterpris :-)

Som det sidste i denne boldgade, vil jeg lige minde om, at jeg den 8. oktober holder en LADYCOOL workshop udviklet for kvindelige ledere. Så hvis du har et ønske om at være hele dig på jobbet og bruge alle dine ressourcer, så du bliver en endnu bedre leder med endnu større gennemslagskraft og frihed i din måde at lede andre på, er den noget for dig. Der er kun plads til 12 deltagere, så vi har god tid og plads til at alle kan komme i dybden med hver deres største udfordringer. Men tænk ikke for længe over det, for der er ikke mange pladser tilbage!

Nej, nej, selvfølgelig ikke. Og dog. Måske kan du genkende det unævnelige i min klumme i Femina

Hvorfor må vi godt anrette maden, som vi serverer, og gøre den så lækker og indbydende som muligt - mens det er lidt foragteligt at være forfængelig og "anrette" sig selv, så man selv synes, at man er så lækker som muligt og føler at man kan stråle mest muligt. Og på den måde giver selv lov til at tage den plads man ønsker? Interview i magasinet Q

Og som du kan se, er vidunderlige Iris Apfel et godt ex på netop det!

"Street" er et uomtvisteligt hip-ord i disse år, og alt hvad du gør med "street" på, giver dig coolfactor. Nu er byen også vores personlige fitnessrum - i fællesskab. Læs artiklen i Information før din søn eller datter, der allerede er igang derude...