Hvis I kendte til mange kvinders ofte modsatrettet - og nogle gange direkte smertefulde - forhold til deres egen forfængelighed, ville I få lyst til at fortælle jeres kvinde tusind gange om dagen, at hun BÅDE er smuk på sin egen måde OG at det aldrig tager noget væk fra alt det andet, hun også er. Og at I elsker hende præcis for at være hele pakken!

Skønhed er nemlig stadig alt for meget koblet op på fordomme og tabuer, til at vi kan dyrke og nyde det, så det giver os glæde - fremfor mindreværd, skam og forkerthedsfølelse.

Hvorfor vi dagligt kan opleve kvinder (dig?), der ikke tør tage uforbeholdent imod et kompliment af skræk for, at hun pludselig bliver reduceret til en talende (pæn!) guldfisk. Kvinder der lyver om deres tøj/sko/make-up indkøb, fordi de skammer sig over at bruge penge på sig selv. Kvinder der kommer efter lukketid på skønhedsklinikkerne og lyver om deres brug af botox og restylane, fordi de føler, at det udstiller et lavt selvværd, som de selv indimellem bliver usikre på, om de i virkeligheden har. Kvinder der dømmer andre kvinder, som åbent bekender sig til, at de nyder deres forfængelighed. Kvinder der bliver provokeret af kvinder, der både er smukke og kloge, istedet for at blive inspireret af dem og glæde sig over, at vi alle kan fremstå spændende, smukke og interessante at kigge på - bare fordi vi viser os selv frem. På vores egne betingelser.

Gå fx ind og google Beth Ditto. Hun lever ikke ligefrem op til de skønhedsidealer, som medierne ellers fremturer med. Men for pokker hvor er hun inspirerende, levende og interessant at kigge på!

At dyrke skønheden eksplicit er noget, vi mennesker til alle tider og i alle samfund har gjort. Skønhed har vist sig i mange forskellige former, farver og udsmykninger gennem historien og kulturerne. Vi har dyrket de fede hvide kvinder med små bryster i barokken. Girafkvinderne i Asien. De lange baghoveder i det gamle Ægypten. De snørede lotusfødder i Kina. La belle époques overdrevne timeglasfacon. Eksemplerne er uendelige. Fælles for historien er dog, at vi mennesker har søgt og efterstræbt at leve op til de gældende idealer, eller som minimum er blevet vurderet, værdisat og dømt ud fra dem.

Denne stræben – drevet af angsten for social forkastelse – efter at skulle leve op til idealerne er ikke en del af denne event. Tværtimod.

Udgangspunktet er ikke at tale for at indoptage tidens gældende normer, men derimod er det en opfordring til at du tør udtrykke dine egne. Frem for at flytte fokus ud af dig selv er opgaven at flytte følelsen ind i dig selv; følelsen af, at du er smuk, fordi du udtrykker dig på en måde, der viser verden, hvem du synes, du er. Og på en måde, så du indtager den plads, du ønsker og synes, at du fortjener.

Dét er essensen af sætningen "Jeg er smuk"  i min bog Ladycool, og det jeg vil tale om den 29. april. Skønhed har nemlig denne ganske særlige evne at tilbyde:

At blive set. At blive lagt mærke til. At lade sig komme til syne over for verden.

Når vi lader os selv komme til syne for verden, giver vi også indirekte verden lov til at se os og dermed anerkende vores eksistens. Og ikke mindst det, vi kan bidrage med.

Tænk på, hvordan du kan give opmærksomhed til et projekt på arbejdet. En opskrift til gæstemaden. Dit barn. En veninde. Din partner. Du tilbyder din opmærksomhed, fordi det har betydning for dig, og derfor vil du gerne skabe og give plads til det. Ikke?

Hvorfor ikke også dig selv?

Spørgsmålet er blot, om vi kan frigøre os fra tidens idealer - for kvinder har nemlig altid været uløseligt forbundet til forestillingen om skønhed. Ingen kvinde kan undslå sig for at få sin sociale status vurderet ud fra sin fremtoning. Det kan godt være, at hun er fløjtende ligeglad med, hvordan hun ser ud, og har et tårnhøjt selvværd, men det ændrer ikke ved det faktum, at de mennesker, hun møder, uvilkårligt vil lave en lynhurtig bedømmelse af hendes sociale status og værdi alene ud fra hendes fremtoning. Denne mekanisme kan begrænse os til det næsten invaliderende, for det gør desværre, at rigtig mange kvinder slet ikke føler sig smukke.

For mange af os er udgangspunktet nemlig, at vi ikke er smukke!

Der findes jo kun én Scarlett Johansson, én Gwyneth Paltrow, én Salma Hayek; tre eksempler på de tusindvis af kvinder, der konstant bliver promoveret som skønheder, og når vi bruger kvinder som dem til at sammenligne os med, er vores mekaniske dom, at vi falder helt og aldeles igennem.

Derfor er mange kvinders udgangspunkt, at de ikke er smukke, samtidig med at de føler, de burde være det, hvis de skal være 'rigtige' kvinder og have værdi. Hvordan løser man lige den værdiknude?

Jeg tror, at løsningen findes i ordet: Valg. At vi selv vælger, hvordan vi vil bruge vores forfængelighed. Til at styrke os og give os glæde. Eller til at gøre os forkerte.

Er du blevet nysgerrig på at kigge nærmere på dit eget forhold til forfængelighed, så køb billet til eventen nu på tirsdag den 29. april, hvor skønhedsekspert Charlotte Torpegaard, skyggecoach Pernille Melsted og jeg vil give hvert vores bud på hvordan vi kan nyde og dyrke vores forfængelighed som noget positivt.

Kh

Emilia

PS: Introkapitlet til min nye bog "LADYCOOL. Dit køn er en styrke, brug det!" handler også om kvinders forhold til skønhed...og meget mere. Du kan læse det her og teste din egen ladycoolness