Ane Cortzen. Camilla Miehe-Renard. Caroline Henderson + 3 mere i vores podcast Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

De hellige reglers klub

I næsten 30 år har jeg beskæftiget mig med generationer, fællesskaber og diversitet på den ene eller anden måde. De seneste år har jeg opdaget, hvordan jeg bliver ved med at vende tilbage til ét kardinalpunkt. Måske har du allerede gættet hvilket...nemlig spørgsmålet om de hierarkier, vi alle sammen indgår i og indretter os efter som samfund

Men hvorfor giver det egentligt mening at beskæftige sig med hierarkier i dag? Er de ikke for længst opløst? 🤔
 
Nope. Overhovedet ikke. Og det skal de nok heller ikke. 
 
Det kan du høre meget mere om i et NYT og opdateret gratis webinar om Fremtidens Hierarkier på Arbejdspladsen. 
 
Jeg holdt det i onsdags og du har adgang til det nu, hvis du følger linket og melder dig til. Så får du automatisk et link til webinaret tilsendt.
 
Du kan få adgang til det her❤️ Og PS - det er også her du får en forklaring på det der med spiralen.
 
For dig, der vil have info lige nu, kan jeg fortælle dig, at ordet hierarki stammer fra græsk og betyder "hellige regler".
 
Vi har altså at gøre med noget, der er ukrænkeligt. Hierarkier findes faktisk overalt og inde i os selv (tænk blot på en DNA-streng eller en galakse). I en verden, der forandrer sig i et afsindigt tempo, er der mere end nogensinde brug for - og en længsel efter - at finde frem til en levedygtig model, der spejler den tid og de værdier, som vi har i dag. Netop derfor giver det mening at beskæftige sig med de moderne hierarkier. 
 
Når vi begynder at forstå de nye hierarkier, kan vi også lære at navigere i dem, lede dem og ikke mindst udvikle os sammen med dem.
 
På arbejdspladsen formes de nye hierarkier af 2 centrale bevægelser. Vi er rykket fra et funktionshierarki mod et projekthierarki og fra et ydre til et indre hierarki - og sammen giver det 4 arbejdsformer hvoraf 2 af dem begynder at fylde mere og mere. Og er nye. Alt dette tilsammen har skabt udfordringer, men også åbnet for nye muligheder for at gentænke vores hellige regler. 
 
Så hvad stiller vi egentlig op med de nye hierarkier?
Og hvordan skaber vi et fælles fundament på en  arbejdsplads under hastig forandring?

Det kan du læse meget mere om i mine seneste 2 kronikker i Børsen - og som jeg har vedhæftet et uddrag af længere nede. Den ene handler om de nye hellige regler og deres egenskaber. Den anden fokuserer på de 4 nye arbejdsformer, som jeg introducerer gennem de fire mærkater: Botanisten, Stormesteren, Pioneren og Borneo. 
 
Så hvis du tilhører dem, der troede, at vi for længst var stoppet med at tale om hierarkier, må jeg desværre skuffe dig. For hierarkierne er ikke forsvundet - de har blot ændret form. Og når vi forstår hvordan, har vi allerede taget det første STORE skridt mod at skabe en levedygtig model. 
 
Det vi skal forstå om de der hierarkier er, at de er en virkelig god ramme at organisere os selv og arbejdet på. MEN MEN MEN kun hvis de indeholder både det menneskelige og det kreative element. Og det gør det traditionelle hierarki ikke.
 
Med andre ord er der altså mange gode grunde til at melde sig ind i de hellige reglers klub (som en bevægelse og ikke en kult;). Om ikke andet, håber jeg, at dette nyhedsbrev kan inspirere dig til at overveje, hvilke hellige regler, du gerne vil følge i dit liv. 

Det er faktisk på mange måder de samme overvejelser, som vi gør os, når vi d. 24. marts står i valgboksen og sætter vores kryds - altså vi mærker efter, hvilke hellige regler, der betyder mest for os i vores liv. Det kan være en svær opgave, når politikerne vifter om sig med tomme løfter og falske forhåbninger. Det findes der et ord for - "future faking" - som vi kender fra dating verden. Du kan læse mere om "future faking" her (og længere nede i brevet)

Husk at du kan følge mig på de sociale medier, hvor jeg er mest aktiv på Instagram og Linkedin.

Du kan desuden høre meget mere om de nye hierarkier i mit nyeste foredrag "Fremtidens hierarkier på arbejdspladsen" ♟️🌱
 
Kærlige genopstandelses-hilsner 🐣
Emilia
 
PS: Husk at hele første sæson af Flat Ager podcasten er ude nu - den findes hvor du ellers lytter til dem. Bare skriv "flat ager" i søgefeltet, så dukker den op under Alt for Damernes "Skål Søster".
 
 

Børsen: De 4 arbejdsformer i de nye hierarkier

Mange ledere oplever udfordringer med at skulle lede og skabe samarbejde på tværs af et stigende antal arbejdsformer. Men problemet skyldes primært, at hierarkiet er i forandring, som kommer fra 2 stærke bevægelser. Hvilket giver 4 overordnede arbejdsformer. Og placerer lederen i en ny position.
 
Måske synes du, som mange, at ordet hierarki er både gammeldags og bagstræberisk, men hvis vi skal klare os i en verden, der forandrer sig i et afsindigt tempo, er der ikke nogen vej udenom. Hierarkiet – der betyder hellige regler – er nemlig overalt og praktisk taget i alt, og det går ikke væk uanset hvad vi kunne drømme om, så derfor skal vi finde ud af, hvordan vi kan opdatere det, fremfor primært at være optaget af hvordan vi organiserer os
 
De to bevægelser, fra funktions- til projekthierarki, og fra ydre til indre hierarki, giver en matrix, som resulterer i fire overordnede arbejdsformer, der findes på alle niveauer i hierarkiet. Jeg har valgt at give dem nogle lidt usædvanlige navne, fordi de mere oplagte bliver brugt i mange organisationer og derfor allerede kommer med en række forventninger og erfaringer.

Stormesteren (den bedste til skak) er den klassiske strateg, som arbejder godt i kombinationen funktion/ydre hierarki. Denne arbejdsform trives med regler og rangorden, kan lide at have faste opgaver, at skulle opnå klare resultater, er god til at planlægge og sætter effektivitet højt, ønsker at skabe og opleve sikkerhed og har derfor en hang til kontrol (også for at sikre fremtiden), mens skyggesiden kan være et noget mekanisk menneskesyn.

Botanisten er den klassiske proceskonsulent, der arbejder godt i kombinationen projekt/ydre hierarki. Som navnet antyder, trives denne arbejdsform i et system, så længe der også er frihed til at kunne arbejde mere kreativt og skabe innovative løsninger og vækst, der spejler de løbende opgaver, som de får stillet. De er som regel sociale og ønsker inddragelse af flere forskellige parter og derfor er gode relationer og en evne til at forhandling en del af jobbet. Skyggesiden er, at de har en tendens til at se mennesker som projekter.

Læs om de sidste 2 arbejdsformer her
 
 

Berlingske: Fremtidsfalskneri er i høj kurs i valgperioden

”Jeg har aldrig følt mig så godt tilpas med noget menneske før – vil du møde mine forældre i næste uge? De vil elske dig! Og så kunne vi jo tage til Venedig weekenden efter? Så kan du også møde min bedste ven dernede!”

Er du blevet præsenteret for noget lignende, men som aldrig blev realiseret, og i stedet blev erstattet af endnu flere attraktive fremtidsscenarier, som heller ikke blev til noget, så har du været udsat for det, man i datingverdenen kalder for future faking. Det lægger sig op ad det berømte gaslightning, men det der gør future faking særligt ondskabsfuldt er, at det taler ind i vores håb og derfor også, på et falsk grundlag, skaber et tættere følelsesmæssigt bånd og forpligtelse til hinanden, fordi man i fantasien skaber en vidunderlig fremtid sammen.

Indenfor politik, særligt i valgperioder, som vi aktuelt er på vej ind i, er der få grænser for politikernes future faking. Men når den nye regering er på plads, bliver vi vælgere gang på gang mødt med formuleringen om, at såkaldte ”realistiske løsninger” desværre er deres eneste mulighed, og så kan vi stå tilbage med en uretfærdig, bagstræberisk nutid fremfor en gylden fremtid.

Læs mere om future faking her

 

Månedens serieanbefaling

Først var jeg såååå meget "orker jeg er dåselatterkulissefimset tv-serie???" Svaret var først nej. Nej. NEJ. Men så så jeg alligevel første afsnit. Og så blev jeg hængende. Og det er jeg glad for.
 
For man får en bunke rodede relationer sat ind i en ok psyko-kontekst og det crinchede er så chrinchet at de selv gør grin med det, så det bliver til at holde ud.
 
Måske du også skulle give den en chance. For den tager nogle ret alvorlige emner som ægtefælles/mors død, parkinson, alderdom, race og meget mere op.
 

Børsen: Fremtidens hierarkier på arbejdspladsen

Det klassiske hierarki er stærkt udfordret, men vi har faktisk brug for det – bare i en opdateret version. Der skal tilføres 2 nye hellige regler, for at det kan fungere i en verden, der bevæger sig hurtigere end nogensinde og hvor medarbejderne kræver gode relationer og autonomi i deres opgaveløsning.
 
Men vi skal også tilføje to nye hellige regler, hvis hierarkiet skal fungere og ikke mindst kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft fra alle generationer, med forskellige fagligheder og arbejdsformer.

Den første nye hellige regel lyder: Vi skal alle føle os som en del af fællesskabet. I et klassisk hierarki er der fokus på den funktion, som den enkelte medarbejder og leder skal udfylde. Altså bliver det enkelte menneske først og fremmest set som en produktionsenhed. Men vi er jo ikke maskiner, og en lang række af sociale studier med Harvard Study of Adult Development som kronjuvelen viser os med al tydelighed, at det der skaber sunde og lykkelige liv er gode relationer.

Altså skal vi også føle os, som en del af et fællesskab, for at kunne yde vores bedste, og de mange statistikker over stress, dårligt arbejdsmiljø, quick quitting og udbrændthed viser med al tydelighed, at vi sjældent bygger en arbejdsplads op om den regel, selvom vi burde gøre det.

Denne regel hænger godt sammen med den anden nye hellige regel, som vi skal opdatere hierarkiet med, nemlig: Vi skal alle opleve, at vi har autonomi og indflydelse. 

Læs mere om de 2 nye hellige regler her
 
 

Gratis webinar (i ny form): Fremtidens hierarkier på arbejdspladsen

Oplever du sommetider, at dine arbejdsgange er presset, at din rolle er udfordret, at der indimellem er tvivl om hvem der har ansvaret for hvad, og ikke mindst hvem der egentlig har den reelle magt – så er du ikke alene! Det klassiske hierarki er nemlig stærkt udfordret.

Der er nemlig lige nu to stærke bevægelser i gang, som påvirker os alle – og jo bedre du kender dem, jo bedre kan du også skabe dit eget stærke ståsted i et hierarki.  

Forleden afholdte jeg et webinar, hvor jeg præsenterede mit nye foredrag "Fremtidens hierarkier på arbejdpladsen". Hvis ikke du nåede at være med, men gerne vil have et indblik i de nye hiearkier, kan du heligvis stadig det!🤩

Tilmeld dig her
 og få adgang til webinaret. 
 
Du kan også læse mere om foredraget "Fremtidens hierarkier på arbejdspladsen" lige her
 

At tænke og leve med resonans

Sammen med en række gode og inspirerende "kollegaer" har jeg bidraget til denne nyudkomne bog, der handler om Hartmut Rosas begreb "Resonans". Forlaget Eksistens har bedt os sætte ord på vores personlige tanker, oplevelser og faglige erfaringer med Rosas tænkning. 

Jeg har selv taget udgangspunkt i det store Gen Z oprør i hele verden og hvordan det og hans nye begreb om social energi giver mening i forhold til den største udfordring som mange arbejdspladser oplever i disse år, nemlig hvordan HIERARKIET er blevet helt ustyrligt. Og hvad vi kan gøre ved det, for det handler jo "bare" om, at der er kommet mange forskellige arbejdsformer, som vi skal have til at arbejde sammen på tværs af alt.

Jeg skriver bla.

"Rosas energibegreb er interessant, fordi det provokerer den grundlæggende måde, som vi opfatter mennesker og relationer – og dermed resonans – på i Vesten.

Vi gør det ved at have et tydeligt hierarki, hvilket vi som art har praktiseret i 10-12.000 år siden vi forlod jæger-samler samfundet og gik ind i agerbruget og skulle organisere mange flere mennesker end de 50-150 mennesker, der ofte fandt sammen i klaner og stammer tidligere.
 
Køb bogen her
 

Amalies Turbo Tanker

Da jeg startede på statskundskab i sommers, kom den første erkendelse snigende som en forkølelse henover natten. Og her i valgkampen er jeg blevet bekræftet i, at min fornemmelse var rigtig: Politik er forbløffende kortsigtet.   

Jeg mener, at denne valgkamp kræver noget helt særligt af os vælgere. Nemlig at vi er i stand til at strække vores bevidsthed fra yderlighed til yderlighed med en usandsynlig smidighed. Spændvidden mellem de indenrigspolitiske vanskeligheder og de udenrigspolitiske katastrofer er slående. 

Et folketingsvalg har tradition for at handle om det nære. Og det er langt hen ad vejen en god idé. Men hvordan forventer man, at jeg - som ungt menneske - kan forholde mig til pensionsalder, formueskat og genindførsel af store bededag alt imens verdenshavene fortsat stiger, verdensordenen smuldrer, bomberne sprænger og AI langsomt transformerer det arbejdsmarked, vi kender?

Måske tænker du, at jeg polemisk bagatelliserer vigtigheden af valgkampens emner. I så fald har du helt ret. Selvfølgelig skal vi forholde os til drikkevand og udlændingepolitik. Men nogle gange kræver det forsimplinger at illustrere den himmelråbende mangel på perspektiv og proportionssans, som præger den politiske virkelighed. 
 
For ærligt talt. Hvad skal jeg med store bededag, hvis jeg ikke har en (tryg, stabil og bæredygtig) verden at holde den i? 

Uanset hvad DU måtte mene om de politiske visioners tilstand, håber jeg, du vil gøre brug af din dyrebare demorkatiske ret til at stemme på tirsdag. Godt valg❤️🤍
 
- Amalie, Emilias PA
 

AKTUEL PRESSE

Podcast "Flat Ager - Lev livet uden alder"
Mange kvinder begynder for alvor at sparke røv, når de er over 50 – og den gruppe kaldes Flat Agers.
I morgen runder vi sæsonen af med et brag, når vi taler med direktør hos ALT for Damerne, Rikke Dal Støttrup, om at skifte spor. 
Hør afsnittet hos Skål Skøster - her 
 
Dansk HR - Fremtidens hierarkier på arbejdspladsen
"Samlet set har vi altså fire forskellige hierarkier, der kæmper om at sætte dags-
ordenen: Funktionshierarkiet. Projekthierarkiet. Det ydre hierarki. Og det indre hierarki. Og alt det er placeret i en skakbræts-urskov."
Læs mere om de nye hierarkier her
 
Femina - Om kvinders fravalg af parforhold
Jeg kommenterer på den stigende tendens til, at kvinder fravælger parforholdet:
"I dag skal et parforhold ikke bare eksistere. Det skal aktivt gøre livet bedre, siger hun. Det kræver en mere ligelig indsats fra begge parter."
Læs hele artiklen her
 
 
FOTO: Billedet henviser til Emily Brontës klassiker "Stormfulde højder", der lige er blevet filmatiseret af Emerald Fennel

Pop op til hjernen

Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere. Og jeg har kun dem med, som jeg synes er fede, sjove, gode, cool eller bare værd at anbefale.   
 
Musik, teater, bøger og podcast
_________________________________________
 
Bøger: Stormfulde højder af Emily Brontë (1847)
Beskrivelse: Storladen romanklassiker om had, hævn og dæmonisk lidenskab. I begyndelsen af 1800-tallet vokser hittebarnet Heathcliff op som andenrangs familiemedlem på gården Wuthering Heights. Han og stedsøsteren Catherine er uadskillelige i en intens kærlighed
Emilia: Igang med at læse the OG og hun er satme vild, hende Emily B. Er ikke helt færdig endnu, men det hun skriver er lige så barskt som den hede, hvor det hele foregår. Og det er super inspirerende at læse.
 
Bøger: Den herreløse ridder af George R.R. Martin (2015) 
Beskrivelse: Tre medrivende fortællinger følger den herreløse ridder Dunk og hans tro væbner Æg i en tid, der ligger omkring hundrede år før begivenhederne i En sang om is og ild. En episk rejse gennem ridderlivets prøvelser og politiske intriger i George R. R. Martins univers.
Emilia: Nåmen, da jeg havde set de første afsnit af tv-serien, blev jeg nødt til at finde ud af, hvad der skete, så jeg læste bogen. Og den er faktisk meget kedeligere end serien, fordi den ikke virker som om den er i farver. Og så er hovedpersonerne bare så godt castet, at de tilfører rollerne en kæmpe masse.
 
Serier & film
_________________________________________
 
Prime TV: Fallout - sæson II (2025) 
IMDB rating: 8.3
Beskrivelse: Fallout er baseret på et af de bedste computerspil nogensinde. Det er historien om dem der har, og dem der ikke har, i en verden hvor der næsten ikke er noget tilbage at have.
Emilia: Sådan en vild serie, og jeg kan virkelig godt lide den og dens totale fuck-it energi, men den er virkelig en særlig smag.
 
Apple: Shrinking (2023)
IMDB rating: 8.1
Beskrivelse: En sørgende terapeut begynder at fortælle sine klienter præcis, hvad han mener. Ved at ignorere sin uddannelse og sine etiske retningslinjer opdager han, at han skaber enorme forandringer i menneskers liv – inklusive sit eget.
Emilia: Cool. Se den. Både når du er depri og når du er glad.
 
HBO: F1 the movie (2025)
IMDB rating: 7.6
Beskrivelse: En Formel 1-kører vender tilbage fra sin pension for at vejlede og danne team med en yngre kører.
Emilia: Overraskende god. Selvironisk uden at være for cool. Kan godt lide slutningen, som jeg ikke kan sige noget begavet om uden at spoile, så det gør jeg ikke, men vil anbefale dig at se den.
 
Netflix: Bridgerton - sæson IIII (2026)
IMDB rating: 8.0
Beskrivelse: I en ny overklassefortælling møder den evige ungkarl Benedict Bridgerton endelig et match i form af en fascinerende kammerpige i forklædning til et maskebal.
Emilia: Da jeg havde set flere afsnit, spugte jeg chatten, om der fandtes andre serier/film, der havde præcis samme handling. Ikke a la Askepot, men præcis samme handling. Jeg fandt ud af, at jeg havde glemt, at jeg havde lyttet til bogen på en lang biltur. Meget pinligt. Og måske lidt sigende om historien. Det er en virkelig god søndagssofaserie ❤️
 
 

Det var det. Vi satser på S2 🤞 

Sæson 1 af vores podcast Flat Agers - Lev livet uden alder udkom med sidste afsnit i onsdags. Vi sluttede af med Anne-Louise Hassing, hvor vi taler om seksualitet og Rikke Dal Støttrup (som var den der tog min idé om podcasten ind, da hun selv var chefredaktør for Alt for Damerne ❤️) hvor vi taler om de større skift i livet. Jeg ELSKER simpelthen at lave den podcast og har fået mange, mange virkelig søde og opmuntrende beskeder alle steder fra. Tak fordi I lytter med 🙏💕
 

Kalender

I samarbejde med LearnX holder jeg flere heldags kurser i foråret 2026.

Book et foredrag

 
Hiearkiet er udfordret på mange arbejdspladser i dag og det presser arbejdsgangene. Udfordrer rollerne. Skaber tvivl om den enkeltes ansvar, for hvem har egentlig den reelle magt? Alt dette kan skabe både usikkerhed og modstand i samarbejdet og fællesskabet. Men også nye muligheder. Hør hvordan man kan skabe samling og samarbejde på tværs af de mange måder at arbejde på - og forstå den nye hierarkimatrix og de 4 arbejdsformer, der dominerer på vores arbejdspladser i dag. 
Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Forstå alle generationers særtræk, styrker og skyggeside og se, hvordan man kan omforme generationskløften til et generationsløft ved at se dynamikken mellem alle aldre som en gave fællesskabet har gavn af. 
 
Kvinder har altid været styret på deres skønhed, seksualitet og socialitet - og det har gjort kvinder ufrie og samfundet fattigere. Derfor er der brug for flere ustyrlige kvinder, der først og fremmest lader sig styre af sin egen lyst...til at leve deres liv, som de ønsker og til at bidrage med det, de synes er vigtigt.
Et skarpt og underholdende foredrag med mange interessante kvindehistorier om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og X
 
Og her kan du dele nyhedsbrevet med andre, hvis du tror de vil få glæde af det
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet