Gratis adgang til "Fremtidens Hierarkier" den18. marts - meld dig til Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Hvornår blev erfaring skamfuldt?

 
Jo mere jeg tænker over det, jo mere underligt er det.
 
At man (i dette tlfælde mig) kan komme på forsiden hele to gange, fordi man betragter erfaring og et (foreløbigt) mellemlangt liv, som en optur og fuld af muligheder.
 
Hvornår blev det simpelthen negativt at blive ældre og leve længe og dermed får en længere række af livserfaringer end da man var ung?
 
For det er jo det, der ligger implicit i at min reaktion er usædvanlig.
 
Siden jeg begyndte at tale om FLAT AGER har jeg oftest mødt disse reaktioner:
 
 
"Aj hvor er det fedt! Det er jo lige mig! Jeg vidste slet ikke, at der er et udtryk for hvordan jeg oplever livet."
 
"Hvor er det BEFRIENDE at du taler om det på den måde, for sådan har jeg det også og mine venner siger til mig, at jeg hellere skulle til at slappe lidt af og begynde at nyde, at jeg ikke længere har travlt!"
 
"De fleste jeg kender på min alder går og venter på at gå på pension, så de endelig kan slappe af - men jeg vil IKKE slappe af! Jeg elsker mit arbejde og jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal stoppe."
 
"Det er også sådan jeg har det, men jeg føler mig lidt forkert, lidt ensom i det, for jeg kender ikke så mange andre, der har det sådan."
 
 
Det har selvfølgelig været helt fantastisk at møde så mange positive reaktioner på podcasten (og alt det andet, mere om det senere) men det har fandme også været super mærkeligt at opdage, HVOR mange negative forventninger og fordomme der åbenbart er knyttet til alder og erfaring.
 
Hvordan har du det selv med at blive ældre?
 
Som Amalie skriver nedenfor, så gik hun allerede i alderspanik som 24 årig! Og en veninde jeg har, sagde engang: "Dengang jeg var ung, så..." og så kiggede jeg på hende og sagde: "Du er 23!"
 
Jeg er præcis 30 år ældre end hende, så for mig virkede det selvfølgelig skørt, at hun sagde "dengang" 😅 Hun kunne godt se komikken i det, men skyndte sig at sige: "Jamen, dengang jeg var 16-17 år..." Og så kan jeg jo godt huske dengang jeg blev 30 og troede, at livet var forbi. Simpelthen.
 
Men noget af det fedeste jeg til gengæld også har oplevet har været, hvordan unge mennesker reagerer, når jeg så fortæller om flat ager.
 
For da jeg blev for-interviewet af en ung mand til Aftenshowet og da jeg talte med Pernille fra Berlingske, fortalte de mig begge to, at nu havde de ikke længere travlt og så oven i købet frem til at blive ældre. Faktisk sagde den ene: "Kan jeg ikke bare hoppe over til hvor du er? For jeg er nemlig lige der med små børn og start på karrieren og jeg føler mig jo låst og dit sted i livet lyder meget federe!"
 
Livets mange faser har alle hver deres charme, synes jeg, og jeg har indtil videre nydt dem alle sammen, men samfundet er jo ikke helt enig. For ungdommen bliver altid promoveret som den fedeste tid, og for mig personligt var det den sværeste. Så jeg kunne godt tænke mig, at vi fik et langt mere nuanceret og ikke mindst fordomsfrit eller bare domsfrit blik på alder. 
 
Det er derfor jeg taler så meget om at være flat ager. For at ruske op i de forestillinger der er om at blive over 50. Man er ikke halvtres, halvdød og has-been. Man er nok snarere halvtres, tres, halvfjers, firs, halvfems og hundrede... 😉
 
Nedenfor kan du læse meget mere om flat ager, se forsiderne på Berlingske hvor jeg fortæller om flat ager begrebet, lytte til podcasten og her kan du også lige se Aftenshowet, som jeg gæster sammen med Camilla Miehe-Renard (der er en gæsterne i vores podcast). Det starter 18.55 inde i programmet
 
 
Husk at du kan følge mig på de sociale medier, hvor jeg er mest aktiv på Instagram og Linkedin.
 
Kærlige hilsner og hurra!! foråret er begyndt 🍀🥳
Emilia
 
PS: Jeg afholder endnu et gratis webinar om Fremtidens Hierarkier på Arbejdspladsen den 18. marts.Det er en opdateret version ift sidst, så du er meget velkommen igen ❤️🤓 Du kan tilmelde dig her
 
 

Jeg fylder 60 år og har aldrig følt mig mere levende

Forrige søndag var jeg i Berlingske Tidende med Flat Ager - og jeg fik ærligt talt et chok og følte mig helt forlegen, da jeg så hvordan det kom til at se ud i avisen, for ikke alene var det på forsiden af Kultur-sektionen - det var simpelthen hovedhistorien på forsiden forsiden.
 
Dét havde jeg slet ikke forventet.
 
Men selvfølgelig var jeg super glad for, at historien fik så meget plads og opmærksomhed, for jeg synes jo det er en vigtig dagsorden at tage op.
 
Og jeg blev også meget glad for de mange "tillykke med fødselsdagen"- hilsner jeg fik (selvom det først er den 24. maj at jeg faktisk bliver 60 😅😂😂) hvilket skyldes, at der øverst står: "Som snart 60 årig...". SNART er kodeordet 😆
 
Pernille Dreyer var hetl vidunderlig at tale med og jeg synes, hun har skrevet en virkelig god artikel (dét er altså ikke en selvfølge, så hurra for hende!).
 
Hvis du er nysgerrig, kan du læse et uddrag af artiklen:
 
Emilia van Hauen har aldrig følt sig mere fri end netop nu.
 
Året, hvor hun fylder 60.  Det er på dette stadie i tilværelsen, at livet er mest mulighedsrigt, siger hun. Ikke i ungdommen, sådan som vi ellers har fortalt hinanden.
 
I hvert fald hvis man vil og har lyst, og det er der stadig flere, der har, siger Emilia van Hauen. 
 
At leve livet i faser er det nye, og derfor skal vi også begynde at italesætte årene efter de 50 anderledes, mener Emilia van Hauen. 
 
En gruppe mennesker i samfundet vil nemlig ikke kunne genkende sig selv i fremstillingen af, at man med alderen vil mindre, kan mindre og opsøger mindre.  Tværtimod er perioden mulighedernes tid og måske første gang i tilværelsen, hvor man er totalt fri af omverdenens krav og forventninger, oplever Emilia van Hauen. 
 
Men er det ikke en illusion - alder er jo netop ikke en flad kurve?  
 
“Flat agers er ikke i aldersbenægtelse. Vi insisterer bare på stadig at være i bevægelse. Det er et forsøg på at tale om, hvor fedt erfaring er, og hvor frisat man bliver med alderen, hvis blot man nægter at afvikle sig selv, sådan som forventningen ellers har været,” siger hun. Hvad siger du til dem, der måtte synes, at det lyder smådesperat at klynge sig tilungdomskultur i sine halvtredsere og tressere? 
 
“Det handler ikke en pind om ungdom, men om et opgør med forestillingen om, hvad alder gør ved os, og at alder i sidste ende altid er negativt. Flat agers insisterer på at være levende - på vej - og det har vi traditionelt knyttet til ungdommen, men i virkeligheden er det jo aldersløst og et spørgsmål om personlighed,” siger Emilia van Hauen:
 
“Så pointen er, at det ikke behøver at holde op. Du må gerne blive ved med at skulle noget og være nysgerrig på, hvad der venter om næste hjørne. Det er ikke forbeholdt unge," siger hun. 
 
Læs hele interviewet her
 

Månedens film

Når jeg skal bestille vin, lyder det nogenlunde sådan her:
 
"Har I en hvidvin, der er lidt sød og helt og aldeles ukompliceret? Du ved - en børnevin?"
Og så får jeg som regel en halvtør Riesling.
 
Derfor elsker jeg serien "Drops of God" fordi den lærer mig noget om vin, sådan helt teoretisk, for der er jo ingen der række et glas vin ud gennem skærmen (desværre), men allerede dét er faktisk fedt nok.
 
Men det er ikke kun vin den handler om. Det er især familie og dens relationer. Se den! Virkelig god og klog underholdning.
 

Flat Ager - Lev livet uden alder

Hvis jeg skulle give den seneste måned en overskrift, ville det være: Frisatte kvinder. 
 
For få år siden handlede størstedelen af mit liv om generationen mine børn er fra - fx er min bog om dem, "Generationen der skal redde verden ...med lidt hjælp fra os andre" lige gået i 5. oplag hos Gyldendal, hvilket jeg er meget taknemmelig over 💕 Men i år er det handler det OGSÅ meget om min egen generation og især kvinderne fra den.  
 
Hver dag - altså hver eneste dag - beskæftiger jeg med alder eller generationer på den ene eller anden måde. 
 
Og i år havde jeg så premiere på podcasten "Flat Ager - Lev livet uden alder", hvor skønne og dejlige journalist Marie Louise Truelsen og jeg udforsker begrebet "Flat Ager". Det gør vi sammen med 6 kloge og sprudlende kvinder, der alle sætter ord på deres tanker om og oplevelser med at være flat ager. De første 4 afsnit er allerede ude - se links længere nede. 
 
Og hvad er så en Flat Ager, tænker du måske? 
 
Skåret ind til benet betyder det, at man er aldersløs - ej at forveksle med alderbenægtende. 

En Flat ager ser ikke livet efter de 50 år som en begyndende landing i livet, men derimod som en helt ny begyndelse – nu bare med erfaring, ofte større økonomisk frihed og ikke mindst frisat af samfundets forventninger til, hvad man skal opnå i et liv – for det har man gjort!
 
Flat agers er nysgerrige, tidløse og konstant i bevægelse og transition og det åbner livet på en helt ny måde, fordi de lever livet efter hvad der får dem til at føle sig levende. Og det står i skarp kontrast til den mest udbredte holdning til folk, der har levet længe: nemlig at de er under vikling og er ved at lægge an til pensionen og i sidste ende døden. Det er en holdning, vi gerne vil udfordre - vi er nemlig mange, der på ingen måde har det sådan. Tværtimod! 

I tredje afsnit indkapsler Ane Cortzen begebet på bedste vis:
 
“Jeg er pludselig fri. Nu handler det om mig og de kvinder omkring mig. Der starter et helt nyt kapitel”.
 
Efter, at podcasten er udkommet, har jeg oplevet, at mange (særligt kvinder) kan spejle sig i begrebet "Flat Ager". Jeg tror, det skyldes, at mange alderspositivistiske begreber som fx. 'alderisme' har det med at fokusere på det negative ved at definere sig i modsætning til noget andet.

At være Flat Ager fokuserer derimod på alderens og erfaringens mange fordele. Det handler om at tilvælge en livstil, der tilbyder bevægelse, transition, frisættelse, nysgerrighed, åbenhed og vitalitet i ordets bredeste forstand. 

Lyt til de første 5 afsnit

Introduktionsafsnit
Mange kvinder begynder først at sparke røv, når de er over 50 år - og den gruppe kaldes Flat Agers
Lyt til introduktionsafsnittet her
 
Sarah Zobel om kærlighed
Sarah Zobel har haft flere forhold og tror stadig på kærligheden – ikke som en eventyrlig Askepot-historie, men som et jævnbyrdigt forhold med en mand, der har reflekteret over livet og sig selv på samme måde som hun.
Lyt til afsnittet her
 
Caroline Henderson om alder og forventninger
Caroline Henderson mærkede en lethed i kroppen og fik en helt ny følelse af frihed, da hun rundede de 60.
Lyt til afsnittet her
 
Ane Cortzen om fremtid og arbejdsliv
Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen fandt en helt ny følelse af frihed, da hun sad alene på en færge i Grækenland. Friheden tog hun med sig hjem, hvor hun og hendes mand har forladt bylivet for at genstarte livet tæt på naturen.
Lyt til afsnittet her
 
Camilla Miehe-Renard om krop
Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen fandt en helt ny følelse af frihed, da hun sad alene på en færge i Grækenland. Friheden tog hun med sig hjem, hvor hun og hendes mand har forladt bylivet for at genstarte livet tæt på naturen.
Lyt til afsnittet her
 
Anne-Louise Hassing om sex
Skuepsiller Anne-Louise Hassing synes det er vigtigt at tale om sex - fordi der er så mange fordomme knyttet til det. 
Lyt til afsnittet her

Kommende afsnit

Hvis du allerede har hørt alle de udgivne afsnit, så kan du glæde dig til det sidste
 
D. 18. marts med Rikke Dal Støttrup om at skifte spor
 
 

Gratis webinar (i ny form): Fremtidens hierarkier på arbejdspladsen

Oplever du sommetider, at dine arbejdsgange er presset, at din rolle er udfordret, at der indimellem er tvivl om hvem der har ansvaret for hvad, og ikke mindst hvem der egentlig har den reelle magt – så er du ikke alene! Det klassiske hierarki er nemlig stærkt udfordret.
 
Kom med til mit webinar onsdag d. 18 februar, hvor præsenterer mit nye foredrag "Fremtidens hierarkier på arbejdpladsen" og fortæller meget mere om hierarkiets nye hellige regler. 
 
Der er nemlig lige nu to stærke bevægelser i gang, som påvirker os alle – og jo bedre du kender dem, jo bedre kan du også skabe dit eget stærke ståsted i et hierarki. 

Tilmeld dig her
 
Du kan også læse mere om foredraget "Fremtidens hierarkier på arbejdspladsen" lige her
 

Årets (måske) vigtigste bog

At Gisele Pelicot ikke blev årets person hos Time Magazine (og at det i stedet blev en af dem, der har gjort det mod kvinder, som hendes bog handler om) er en kæmpe fejl, en forbrydelse mod retfærdighed og menneskelig anstændighed. For det hun beskriver i denne bog, er noget der vedrører HALVDELEN AF VERDENS BEFOLKNING og derfor skal det selvfølgelig tages alvorligt.
 
Bogen er overraskende blid og samtidig så forfærdelig, at jeg ikke kunn høre den i et stræk. Hendes evne til at vælge kærligheden til er helt helgenagtig og jeg håber at jeg for altid vil lade mig inspirere af hendes menneskelighed, styrke og blidhed.
 
Køb den her
 
Billedet er hentet fra Gucca.dk
 

Amalies Turbo Tanker

For to uger siden fyldte jeg 24 år. I dagene op til havde jeg mest af alt lyst til at gemme mig under dynen. Modvilligt måtte jeg indrømme, at min nye alder havde fostret en følelse af at være kommet for sent til et tog, der buldrer mod de 30. En togtur, der lover retning, forudsigelighed og stabilitet. 
 
Nogle dage senere havde jeg en samtale med min veninde, som fortalte om et møde, der fik hende til at græde. Hendes 60 årige kollega (lad os kalde hende Betinna) ville introducere sig selv, men hendes ord blev opslugt af en gennemborende skam over hverken at have mand eller børn eller nogen planer for weekenden.
 
Konfrontationen havde plantet en panik i min veninde. For hvad nu hvis Betinnas skæbne ville blive hendes egen? Hun kunne ikke forestille sig noget være.
 
Efter en længere snak blev vi enige om, at angsten for Betinnas skæbne ikke handlede om fraværet af mand, børn eller weekendplaner. Det var derimod skamfuldheden i Betinnas blik, der var svær at ryste af sig. For Betinna var ligesom os - tynget af forestillingen om, hvordan livet leves rigtigt i den rigtige rækkefølge. Og med togturen som målestok var vi dømt til at fejle. 
 
Det blev vores wake-up call. 
 
For sandheden er, at vores alder altid vil klæde os. Men det kræver, at vi tør udfordre dens begrænsninger og de forestillinger, der kommer med den. Først da kan vi slippe skammen og løsrive os fra vores egen indre Betinna. 
 
Min veninde slukkede gråden med en god gammeldags bytur. Måske hun skulle have taget Betinna med under armen?
 
- Amalie, Emilias PA
 
 

AKTUEL PRESSE

Aftenshowet: Flat Ager
Camilla-Miehe Renard, som i øvrigt er ugens gæst i flat ager-podcasten, og jeg har været i aftenshowet for at sætte endnu flere ord på begrebet 'Flat Ager'. 
Gense udsendelsen her (starter 18.55 i udsendelsen) eller se et lille udklip her
 
Tid og tendenser: Hvordan vil du lede en flat ager
I februar havde jeg et indlæg med i Tid & Tendenser, hvor jeg sætter ord på flat agers og deres tilgang til arbejdsmarkedet. Jeg taler nemlig ofte om, hvordan vi leder de nye generationer. Men hvordan leder man egentligt de aldersløse?
Læs med her
 
Podcast "Flat Ager - Lev livet uden alder"
Mange kvinder begynder for alvor at sparke røv, når de er over 50 – og den gruppe kaldes Flat Agers.
Hør introduktionsafsnittet her

Berlingkse interview
"Sociologen Emilia van Hauen havde ingen forventninger til sine halvtredsere og tressere. I dag ved hun, at det var en fejl. Faktisk, siger hun, er det i denne livsfase, at mulighederne er flest og friheden størst. Og indtil videre er det især kvinderne, der har opdaget det."
Find hele interviewet her

Alt for Damerne artikel
"Sociolog Emilia van Hauen vil gerne have sat begrebet flat agers på dagsordenen. Hun har selv oplevet livet efter de 50 som et vidunderligt kapitel, der har budt på en helt ny frihed"
Læs hele artiklen her
 
 
FOTO: Billedet henviser til bogen "En hyldest til livet"

Pop op til hjernen

Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere. Og jeg har kun dem med, som jeg synes er fede, sjove, gode, cool eller bare værd at anbefale.   
 
Musik, teater, bøger og podcast
_________________________________________
 
Bøger: En hyldest til livet af Gisèle Pelicot (2026) - fremhævet
Beskrivelse: I næsten ti år blev hun bedøvet og udsat for brutale seksuelle overgreb af fremmede mænd i sit eget hjem. Det hele var orkestreret af hendes egen mand, Dominique Pelicot, der også filmede de mange overgreb.
Emilia: Læs den. Slut.
 
Bøger: Vind eller forsvind - kampen om Venstre af Søs Marie Serup (2026) 
Beskrivelse: Søs Marie Serup går bag om de blodige magtkampe, som har splittet Venstre i vindere, tabere og nye stærke konkurrenter. En fængslende beretning om et parti, der nu forsøger at samle stumperne og finde vejen frem
Emilia: Interessant og indsigtsfuld.
 
Serier & film
_________________________________________
 
Apple TV: Drops of God (2023) - fremhævet
IMDB rating: 8.0
Beskrivelse: En kvinde opdager verdens største vinsamling, som hendes fremmedgjorte far har efterladt, og konkurrerer mod hans protegé for at gøre krav på sin arv.
Emilia: Fantastisk historie, fede karakterer og god underholdning
 
HBO: Sinners (2025)
IMDB rating: 7.5
Beskrivelse: Forsøger at lægge deres problemfyldte liv bag sig vender tvillingebrødre tilbage til deres hjemby for at begynde på ny – blot for at opdage, at en endnu større ondskab venter på at byde dem velkommen tilbage.
Emilia: Ahrmen altså - sikke en vild film! Så den med min yngste og vi var helt blown away over hvad den kunne.
 
Apple: Mr. Scorsese (2025)
IMDB rating: 8.5
Beskrivelse: Udforsker filmskaberen Martin Scorsese’s mange liv gennem eksklusiv adgang til hans private arkiver og dybdegående interviews med hans venner, familie, legendariske samarbejdspartnere – og med den legendariske filmskaber selv.
Emilia: Forstår godt, at den har fået så gode anmeldelser. Han er sgu ikke bleg for at være ærlig, befriende ærlig. 
 
Prime TV: Herskab og tjenestefolk (II)
IMDB rating: 8.4
Beskrivelse: Året er 1938, og 165 Eaton Place åbner igen sine døre. Huset summer af liv, og tilværelsen har ændret sig. London hviler i en skrøbelig fred, mens krigens skygge lurer i horisonten. Både 'upstairs' og 'downstairs' gemmer på hemmeligheder, der kan vende op og ned på alt - og den velsmurte husholdning står snart over for et skæbnesvangert sammenbrud.
Emilia: Måtte lige se om min barndoms serie kunne noget i ny udgave - og det kan den. Selvom den er klippet lidt tæt, så er den faktisk virkelig god.
 
 

Først var jeg i Aftenshowet med Camilla Miehe-Renard for at tale om flat agers

Så var jeg Go' Aften DK for at kommentere på Sebastian Dorsets nye teaterstykke om en far, der flytter ind til sin voksne søn og hans familie

 

Kalender

I samarbejde med LearnX holder jeg flere heldags kurser i foråret 2026.

Book et foredrag

 
Hiearkiet er udfordret på mange arbejdspladser i dag og det presser arbejdsgangene. Udfordrer rollerne. Skaber tvivl om den enkeltes ansvar, for hvem har egentlig den reelle magt? Alt dette kan skabe både usikkerhed og modstand i samarbejdet og fællesskabet. Men også nye muligheder. Hør hvordan man kan skabe samling og samarbejde på tværs af de mange måder at arbejde på - og forstå den nye hierarkimatrix og de 4 arbejdsformer, der dominerer på vores arbejdspladser i dag. 
Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Forstå alle generationers særtræk, styrker og skyggeside og se, hvordan man kan omforme generationskløften til et generationsløft ved at se dynamikken mellem alle aldre som en gave fællesskabet har gavn af. 
 
Kvinder har altid været styret på deres skønhed, seksualitet og socialitet - og det har gjort kvinder ufrie og samfundet fattigere. Derfor er der brug for flere ustyrlige kvinder, der først og fremmest lader sig styre af sin egen lyst...til at leve deres liv, som de ønsker og til at bidrage med det, de synes er vigtigt.
Et skarpt og underholdende foredrag med mange interessante kvindehistorier om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og X
 
Og her kan du dele nyhedsbrevet med andre, hvis du tror de vil få glæde af det
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet