Serier & film
IMDb rating: 8,7/10
Beskrivelse: THE BOYS er et uærbødigt syn på, hvad der sker, når superhelte, som er ligeså populære som berømte, så indflydelsesrige som politikere og så agtet som guder, misbruger deres superkræfter i stedet for at bruge dem til det gode. Det er de magtesløse mod de super magtfulde, når The Boys kaster sig ud i en heroisk jagt for at afsløre sandheden om "De Syv" og deres frygtindgydende Vought-støtte.
EH: Kom kun i gang med den, fordi min ene søn stadig boede hos mig da jeg så den - og blev virkelig overrasket. Den er mega fed og en super cool satire over Trump, amerikanske politik og mere. Se den endelig - du er godt og klogt underholdt.
IMDb rating: 7,7/10
Beskrivelse: Fra The Boys-verdenen kommer Gen V, som er en spændende ny serie, der foregår på USA's eneste universitet for superhelte. De studerende med særlige evner udfordrer deres egen moral, mens de konkurrerer om at klare sige bedst og chancen for at komme med i ’De Syv’ - Voughts internationale elite-superhelteteam. Da skolens mørke hemmeligheder åbenbares, skal de vælge, hvilke slags helte de vil være.
EH: Altså også kun fordi min søn insisterede - og også dén var en overraskelse! Det er bare et godt univers.
IMDb rating: 8/10
Beskrivelse: I en international krise kæmper en amerikansk diplomat med sit nye højprofilerede job som ambassadør i Storbritannien og sit turbulente ægteskab med en politisk stjerne.
EH: Var totalt vild med den ukonventionelle hovedperson og det bliver ikke mindre interessant i S2. Den er virkelig værd at bruge tid på.
IMDb rating: 7,2/10
Beskrivelse: Filmen 'Belfast' udspiller sig i Nordirland i sensommeren 1969, hvor de såkaldte ”The Troubles” bryder ud og præger dagligdagen for indbyggerne. ”The Troubles” er begyndelsen på den blodige konflikt mellem katolikker og protestanter, der fortsatte de efterfølgende tredive år, og som stadig blusser op med jævne mellemrum. I filmen ses verden gennem øjnene på niårige Buddy. Han elsker at se film i biografen og i tv, og ofte ser han virkeligheden som en eventyrlig film. Virkelighedens skurke bliver dog lige virkelige nok, da protestantiske bøller hærger kvarteret.
EH: Min ældste søn og jeg skal til Dublin til foråret og derfor er vi i gang med at forberede os ved bla at se tv-serier og film, der har med Irland at gøre. Denne er virkelig et mesterværk.
Beskrivelse: På trods af, at naboerne Pádraic og Colm har et livslangt venskab, havner de i en svær situation, da den ene pludselig afslutter deres venskab, hvilket får alarmerende konsekvenser for dem begge.
EH: Også denne film er helt fantastisk og vild og overraskende og gakket og fantastisk (ja, fantastisk for 2..nu 3. gang)
IMDb rating: 6,4/10
Beskrivelse: De tre veninder Lily, Eileen og Dolly lever en rolig tilværelse med deres tidskrævende ægtemænd i en forstad i 1960’ernes Irland. Pludselig får de chancen for at rejse til Lourdes, hvor besøgende valfarter til for at opnå personlige mirakler.
EH: Et skønt genzyn med Maggie Smith - en feelgood film.
IMDb rating: 8,1/10
Beskrivelse: I en hærget, giftig fremtid lever tusinder i en kæmpemæssig underjordisk silo. Efter at sheriffen bryder en ufravigelig regel, og beboere dør på mystisk vis, begynder teknikeren Juliette at afdække chokerende hemmeligheder og sandheden om siloen.
EH: Er stadig i gang med S2 (har smuglæst bøgerne) og den er sikkert lige så god som 1'eren, men nu er man ikke længere så overrasket over universet og det begynder derfor også at blive pænt klaustrofobisk. Glæder mig til at se, hvordan den slutter...
IMDb rating: 8,3/10
Beskrivelse: Sharon Horgan spiller hovedrollen i denne mørke komedie om søstre, der bliver undersøgt i forbindelse med deres giftige svogers død.
EH: S1 var genial - og det er S2 faktisk også, selvom den er mindre vild end S1. Men klart værd at se.
IMDb rating: 8,3/10
Beskrivelse: Baseret på bestseller-bogserien af Diana Gabaldon. Vi følger Claire og Jamie. Tid og konflikter driver dem fra hinanden, men de kæmper for at få lov at være sammen og for at ændre på historiens gang.
EH: Jeg synes stadig at S1 er den bedste, men jeg hænger alligevel på og glæder mig til at se, hvordan den slutter.
IMDb rating: 8,3/10
Beskrivelse: Alle er mistænksomme, da den lokale tech-nørd Roddy Ho pludselig får en glamourøs ny kæreste, men da en række stadig mere bizarre begivenheder finder sted rundt om i byen, er det op til Slow Horses at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen.
EH: Også en intelligent seværdig og lidt provokerende serie, men mest fordi han er så klam og ulækker, den gode Gary Oldman.
IMDb rating: 7,1/10
Beskrivelse: For at flå ham ud hans seneste række af nederlag får en tennisspiller, der nu er træner, sin verdensberømte, grand slam-vindende mand til at spille i en challenger-turnering mod sin tidligere bedste ven… Der også tilfældigvis er hendes ekskæreste.
EH: Troede jeg vidste hvad den skulle handle om. Det gjorde jeg så ikke. Og dét var fedt!
IMDb rating: 7/10
Beskrivelse: I en dystopisk fremtid rejser fire journalister tværs over USA midt i en landsdækkende borgerkrig. Mens de kæmper for at overleve, forsøger de at nå Det Hvide Hus for at interviewe præsidenten, inden han bliver væltet.
EH: Jeg er en af dem, der er totalt VILD med denne film. På alle måder! Men det er mine sønner ikke fx - de synes den er kedelig og skuffende, så hvis du normalt er enig med min filmbegejstring, så SE DEN.
IMDb rating: 7/10
Beskrivelse: Denne inspirerende, sande historie følger en gruppe underdogs ved højdepunktet af den store depression, da de bliver kastet ind i rampelyset og tager kampen op mod elitekonkurrenter fra hele verden som en del af sommer-OL i Berlin i 1936.
EH: En fin og opmuntrende film.
IMDb rating: 8,4/10
Beskrivelse: 34 år efter begivenhederne i 1984’s All Valley Karate Tournament søger en nedbrudt Johnny Lawrence forløsning ved at genåbne det berygtede Cobra Kai dojo, hvilket genantænder hans rivalisering med den nu succesrige Daniel LaRusso.
EH: Jeg var overaskende glad for S1 og holder stadig ved, men nu må den faktisk gerne snart slutte. Men det helt fede var, at S6 (2 del) slet ikke sluttede, som jeg troede! Nu må del 3 af S6 gerne snart komme, så vi kan blive færdige med serien.
IMDb rating: 7,5/10
Beskrivelse: Da en fængslende roman dukker op på natbordet hos en journalist, hvis karriere er bygget på at afsløre overtrædelser, bliver hun rædselsslagen, da det går op for hende, at hun er en central karakter i en længe begravet historie – en historie, der afslører hendes mørkeste hemmelighed.
EH: Orkede næsten ikke, men er vild med Cate B, så tænkte, at jeg lige ville give den en chance - og man SKAL altså se den helt færdig for at få det fulde udbytte, for hallo en slutning! Stor anbefaling.
IMDb rating: 6,6/10
Beskrivelse: Filmen 'Fly Me to the Moon' er en romantisk komedie sat midt i 60ernes rumkapløb. NASA kæmper med sit offentlige image og har hårdt brug for både midler og politisk opbakning for at komme i mål med den planlagte historiske månelanding. Ind kommer markedsføringsguruen, Kelly Jones, med en plan.
EH: Ok. Fin. Se den når du trænger til noget let og godt produceret.
IMDb rating: 6/10
Beskrivelse: Ved deres bedste vens begravelse genforenes Evelyn og Claire, og de slår sig sammen for at søge hævn mod den afdødes mand. Rejsen ændrer de to kvinders liv for altid.
EH: Meget bedre end frygtet - Jane Fonda og Lily Tomlin er bare gode sammen. Og tør altid skabe ravage hvor de kommer.
MDb rating: 7,7/10 o Beskrivelse: En pensioneret professor får nyt livsmod, da en privatdetektiv hyrer ham til at gå undercover på et plejehjem i San Francisco.
EH: Ikke helt enig i ratingen, kedede mig alt for meget undervejs og ventede hele tiden på, at der skulle ske noget overraskende. Som jeg ikke syntes skete.
IMDb rating: 7,2/10
Beskrivelse: Helen indleder en lidenskabelig affære med en mand, der ikke aner noget om hendes hemmelige identitet. Da hendes elsker bliver offer for Londons farlige underverden, tilkalder Helens arbejdsgivere Sam for at beskytte hende.
EH: Mega underholdende! Alt er fedt i den. (Og den var så fed, at jeg fandt og købte hendes frakke på nettet - på udsalg oven i købet :))
Bøger, podcasts m.m.
Frygten lagde jeg fra mig for længe siden, da jeg var tolv, forlod den mig, jeg fortæller dig om det senere, det lover jeg, senere får du det hele at vide, men ikke endnu, lige nu skal du se tatoveringen på min arm, ‘vær modig’ står der, stukket ind i huden.
Julie vokser op i et hjem i Hellerup med bøger, klassisk musik og dannelse. Udadtil en god opvækst, men bag hjemmets vægge foregår uhyrlige hændelser, der dukker op som brudstykker i voksenlivet og får hende til at flygte. Ud i nattelivet, ned til Mellemøsten, væk fra sin familie og sig selv. "Glemmer jeg" er en gribende roman om overgreb, svigt og erindringens utilregnelighed. Samtidig er det en fortælling om mod, ængstelse og vildskab i et moderne kvindeliv.
EH: Det er min brors kone, der har skrevet den og selvom jeg helt sikkert er biased, så tøver jeg ikke et sekund med at anbefale den på stærkt. Virkelig godt skrevet og meget rørende, gribende, som de skriver.