Skal du med til næste år? Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Den første generationskonference

 
Det var den FEDESTE dag! 
 
Den 1. oktober havde vi premiere på den første generationskonference i Danmark og det var simpelthen en fest 🥳 Vi har udviklet på den i flere måneder og da jeg normalt bare kommer og holder mit indlæg, når jeg er inviteret til en konference, var dette en helt ny oplevelse.
 
At se mine idéer pludselig blive levendegjort var en virkelig dejlig, varm og tilfredsstillende oplevelse - og den eneste grund til at det kunne ske var, at LearnX var med på at få dem bragt ud i verden. De har hele det store apparat og den faglighed, der skal til for, at det bliver til noget folk sætter pris på. Hvilket evalueringerne viste, at deltagerne gjorde.
 
Fællesskabet er altid svaret. Nærmest uanset spørgsmålet. Fællesskab og kærlighed. Og jeg var i hvert fald pænt opfyldt af kærlighed til alle de vidunderlige mennesker, der stod på scenen og delte deres viden og kunnen med os andre OG til mine samarbejdspartnere fra LearnX.
 
Hanne-Vibeke Holst var den sidste på programmet og hende har jeg kendt i mange, mange år, siden vi mødtes til det første netværksmøde i et kvindenetværk (ja, hvad ellers når det lige er HVH? 😉) Hun har 25 års jubilæum for sin selvbiografi Min mosters migræne og den og en masse andet fik vi en god snak om. Som flere sagde til mig bagefter: F*ck hvor er hun sej!!! Ja, det er nemlig lige det hun er :)
 
Det inspirerede mig - sammen med Katrine Diez bog - til at skrive en kommentar på Berlingske om forskellen mellem de to kvinder. Link til den længere nede.
 
Fotokredit: Line Haunstrup for LearnX
 
Mille Sjøgren, digital nomade og speaker, Niels Ulrik Søren fra Center for Ungdomsforskning og Mette Will, konsulent i samtalesalon om det gode lange arbejdsliv. Også den var en fest at være moderator for. 
 
 Fotokredit: Line Haunstrup for LearnX
 
Rikke Østergaard (sociolog og hende med Preben-bogen) var på scenen med sin unge assistent og de fortalte om dynamikken mellem generationerne og hvad man kan lære af hinanden og Pernille Tranberg, verdens sejeste til data-etik (faktisk er det hende der har opfundet ordet) holdt også et super interessant oplæg om netop datasikkerhed og fremtiden. Naima Yasin, sekretariatsleder for ungdomsorganisationen SAGA og podcastvært på A seat at the table var en af de fantastiske deltagere i den debattle, som jeg syntes jeg havde opfundet. Et nyt koncept for debat, hvor man kæmper om sit argument.
 
Meeen Pede B, der var en slags opsummerende rap-konferencier (han var altså totalt genial!) fortalte mig, at der var en rap-duo der simpelthen hed "Debattle" og så måtte jeg jo erkende, at jeg ikke var den første i verden til at lave det ordspil...  
Fotokredit: Line Haunstrup for LearnX
Fotokredit: Line Haunstrup for LearnX
 
Kunstnerduoen Lot Winther og Frederikke Havee (Matriarkaden) lavede på imponerende vis et helt maleri på 10 minutter (Lotte) mens Frederikke lavede spoken word over det med blik på generationerne. Jeg syntes maleriet var så smukt, men kunne ikke se, hvem det var - indtil hun fortalte mig, at det var mig hun havde malet i to forskellige generationer. Jeg var helt paf - på den virkelig rørte måde ❤️ De er mere end værd at følge på deres insta og IRL.
 
Og det sidste billede er af min gode veninde Ilia Swainson, som styrede vores fællessang til sidst og min søster, der også var med i Debattlen - og som faktisk var vinderen af den (publikum skulle klappe højest af den, de mente havde det bedste argument). 
Vil du med til næste år? Som bliver meget bedre, fordi vi nu har noget erfaring OG har 1 år til at planlægge den, så kan du allerede NU købe early bird billetter til Generationskonferencen 2025 her!
 
Kender du til begrebet FLAT AGERS? Jeg stødte på det på nettet og fandt det helt genialt, og derfor skrev jeg en kommentar om det til Berlingske. Som affødte en hel del kommentarer på mails og div andre platforme, så det var tydeligt, at jeg bestemt ikke er alene om at føle mig sådan. Bla ville alt.dk gerne have en kommentar ift Tini på 60 der blev smidt ud af sin løbeklub. Den kan du også læse nedenfor.
 
BOGFORUM
Måske ses vi til Bogforum i Belle Centret på søndag? Jeg optræder på Gyldendals scene (også kaldet Tranescenen) kl. 11.20 og jeg glæder mig helt vildt. Der er altid en helt særlig stemning på bogmessen og det er altså en stor glæde at bevæge sig rundt og sammen med en masse andre bogglade mennesker. 
 
Kig her instagram og bare generelt kan du også kigge her facebook eller linkedin.
 
Kærlig hilsen og rigtig god mørke-hygge-tid 💕
Emilia
 
P.S: Du kan stadig få 10% rabat på køb af Generationen der skal redde verden... med lidt hjælp fra os andre ved at skrive koden "generationz" på dette link
 

Aktuel presse

 
Beskrivelse: Katrine Diez bog om sig selv står i kontrast til Hanne-Vibeke Holst 25 års jubilæum på sin feministiske selvbiografi. Er det en generationsforskel – eller handler det om mennesket bag?
 
Beskrivelse: Flat age er et nyt begreb, som italesætter især generation X’s liv efter at børnene er flyttet. Det er et opgør med forestillingen om det midaldrende som en skyggetilværelse og i stedet en ny måde at leve ungdomskulturen ud på. Bare endnu friere end ungdommen selv.
 
Beskrivelse: "De færreste unge har lyst på en lederjobb. Tar de en, så blir det med valgfritt fottøy, ingen jobbtelefoner etter klokken 17 og hyppige tilbakemeldinger.". I denne Norske tabloid artikel kommenterer jeg på at de unge generationer idag ikke vil tage en lederstilling. Jeg runder emner som familiedemokrati, ledelsesskandaler og at ledelsesrollen i sig selv gar mistet status for den unge generation.
 
Beskrivelse: De unge generationer er godt i gang med at entrere arbejdsmarkedet. Og det går ikke ubemærket hen for hverken ledere eller kolleger. De unges tilgang til arbejdsliv er nemlig helt anderledes end tidligere generationers. Netop det turnerer sociolog og forfatter Emilia Van Hauen rundt med og fortæller medarbejdere og ledere om. For det kommer til at fylde på fremtidens arbejdsmarked.
 
Beskrivelse: Stylist Tini Owild er meget seriøs omkring sin løbetræning, som hun dyrker fire gange ugentligt i en træningsforening – og det har hun gjort i mange år. Men det stopper nu, for foreningen mener, at hun med sine 60 år ikke længere skal være på sit hold. ”Jeg synes, det er respektløst og diskriminerende,” siger hun. - Jeg kommenterer på denne tendens om aldersdiskrimination og hvordan "flat ageing" er en opblomstring af individualisering.

 
 
FOTO: Appen Female Cycle - Love Yourself

Pop op til hjernen

Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere. Og jeg har kun dem med, som jeg synes er fede, sjove, gode, cool eller bare værd at anbefale. 
 
  
Serier & film
 
IMDb rating: 5.7/10
Beskrivelse: På et idyllisk forfatterophold i Marokko finder en forfatter, som for nylig er blevet single, uventet kemi sammen med en yngre mand, der genovervejer sine livsvalg.
EH: Klar bedre end ratingen og så er det med en af mine ynglingsskuespillere Laura Dern. Plus jeg har været i Marokko/Marrakech for ikke så længe siden og syntes jeg kunne genkende meget.
 
IMDb rating: 6.2/10
Beskrivelse: Nick og Vanessa Lachey er værter for dette sociale eksperiment, hvor singler leder efter kærligheden og bliver forlovet, inden de møder hinanden i virkeligheden.
EH: Min ene søn bor hjemme hos mig pt fordi han er ved at få ordnet faldstamme og en aften jeg kom hjem, sad han og så dette. Normalt ser jeg aldrig reality shows, men må bare sige at jeg kort efter sad og bingede den helt i bund. Vildt god og meget overraskende at den er det.
 
IMDb rating: 7.6/10
Beskrivelse: Disney og Pixars Inderst Inde 2 vender tilbage til den nybagte teenager Rileys sind, netop som hovedkvarteret pludselig skal rives ned for at gøre plads til noget fuldkommen uventet: nye Følelser! Glæde, Triste, Vrede, Frygt og Afsky, som længe har kørt en ganske vellykket operation, kommer i vildrede, da Angst, Ennui, Flove og Misundelse dukker op.
EH: Var helt overrumplet af den første og den anden er virkelig også god, men ikke helt lige så overraskende som den første.
 
IMDb rating: 7.5/10
Beskrivelse: Tom Hanks og Emma Thompson spiller i historen om tilblivelsen af en af de mest elskede Disney-klassikere overhovedet. Walt Disney (Hanks) forsøgte i over 20 år at opnå rettighederne til forfatter P. L. Travers’ (Thompson) bog. Først da han berører sin egen komplicerede barndom, forstår han spøgelserne, der hjemsøger Travers, og sammen sætter de “Mary Poppins” fri. Indeholder afbildning af tobak.
EH: Endnu en overraskelse - sådan en fin fin film om hvordan Mary Poppins blev til en film. Og så inspirerende, at jeg måtte se MP for første gang nogensinde i mit liv.
 
IMDb rating: 8.1/10
Beskrivelse: Only Murders In The Building følger tre fremmede, der deler en besættelse af true crime, og som pludselig bliver en del af en sag, da de efterforsker en nabos mystiske dødsfald i deres opgang i New York City.
EH: Well, måske den er gået i sig selv, for lige denne sæson er faktisk lidt irriterende...
 
IMDb rating: 6.8/10
Beskrivelse: I den nye sæson af "Emily in Paris" fortsætter Emily med at navigere i sit liv i Paris, hvor hun jonglerer mellem sit job i marketing, venskaber og romantiske relationer. Sæsonen udforsker de udfordringer, hun står overfor i sin karriere, herunder konkurrence på arbejdet og kulturelle misforståelser. Derudover dykker den ind i hendes forhold til Gabriel, Camille og nye karakterer, der tilføjer drama og komedie til historien. Som altid er der fokus på mode, mad og den franske livsstil. 
EH: Emily selv (altså Lily) har udtalt, at det er den mest modige sæson de har lavet og det har hun nok ret i. Lidt mere bid og mindre irriterende vid...
 
IMDb rating: 8.1/10
Beskrivelse: En agnostisk sexpodcaster og en nyligt single rabbiner forelsker sig, men kan deres forhold klare deres vildt forskellige liv og familierne, der blander sig?
EH: SE DEN! Fantastisk dialog og går sjældent den vej som normale serier ville gøre - hurra!
 
 
Bøger, podcasts m.m.
 
Beskrivelse: Appen giver indsigt i (indtil videre) 10 forskellige symptomer, kvinder kan opleve i forbindelse med perimenopausen og menopausen. Der er information om hvad man kan gøre ved sine symptomer og triggers. Desuden korte informative videoer med sygeplejerske, trænet ved International Menopause Society, Sanne Gottlieb. Som noget nyt i en menopause app, kan kvinden dagligt monitorere sine symptomer, og dermed se udviklingen af disse digitalt, som kan printes og medbringes lægen, hvor samtalen om overgangsalderen finder sted. Dette er især målrettet kvinder i perimenopausen. 
 
Beskrivelse: En høvding er alt det modsatte af, hvad mange ledere er i dag: lyttende, empatisk, opmærksom på forskellige behov og den, der holder sammen på det hele. Dårlig ledelse er den største udfordring i danskernes arbejdsliv. Historier om mobning, magtmisbrug, mistrivsel, krænkelser og tyrannisk adfærd står i kø. Ledere lader stå til og tillader en kaotisk eller utryg arbejdskultur, eller de skaber den selv.
 
Beskrivelse: Bogen giver et indblik i, hvad seks forskellige unge i terapirummet fortæller om deres mistrivsel, og perspektiverer disse oplevelser til idealer og strukturer i samfundet. Psykolog Maja Vain Gilbert giver forslag til, hvordan de voksne kan tage fat for at skabe en forandring med mere trivsel. Vi er nemlig som samfund nødt til at tage et opgør med de tårnhøje ambitioner for livet, vi som voksne kommer til at videregive de unge – også selvom det er i bedste mening.
 
Beskrivelse: Hvem er de mænd, der lever et dobbeltliv? Hvad driver dem, og hvad får de ud af det?
I jagten på en forklaring af fænomenet og mekanismen bag det at leve et dobbeltliv har Amalie Mathiassen og Kristina Antivakis desuden opsøgt tre eksperter, der sætter ord på de generelle personlighedstræk ved mennesker, som lever et dobbeltliv, drivkraften bag den manipulerende adfærd samt hvorfor løgnen kan være et spil for de pågældende mænd.
  
Andet 
 
UNICEFs Børnepris går til en person, en organisation eller en virksomhed, der gennem flere år har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for børn og unge i Danmark eller internationalt. De nominerede kandidater til årets UNICEF pris er Festivalen Vilde Vulkaner, Netværket af Ungdomsråd og Mino Danmark. 
 
Nille Presskorn sendt mig dette billede af hendes ex af min bog - og jeg blev bare glad!
Det er jo præcis sådan man som forfatter helst vil se sine bøger 😄🤓
Og ja, jeg har fået lov til at dele det - tak Nille ❤️
 

Kalender

I samarbejde med LearnX holder jeg flere heldags kurser i foråret og efteråret 2024 - både i Aarhus, Odense og København. 
 

Book et foredrag

Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Forstå alle generationers særtræk, styrker og skyggeside og se, hvordan man kan omforme generationskløften til et generationsløft ved at se dynamikken mellem alle aldre som en gave fællesskabet har gavn af. 
 
Kvinder har altid været styret på deres skønhed, seksualitet og socialitet - og det har gjort kvinder ufrie og samfundet fattigere. Derfor er der brug for flere ustyrlige kvinder, der først og fremmest lader sig styre af sin egen lyst...til at leve deres liv, som de ønsker og til at bidrage med det, de synes er vigtigt.
Et skarpt og underholdende foredrag med mange interessante kvindehistorier om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og X
 
Og her kan du dele nyhedsbrevet med andre, hvis du tror de vil få glæde af det
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet