De unge mænd er bedre end deres rygte + 5 mere Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Vi har brug for genZ-ledelse

 
Først ringede min redaktør:
"Kan du ikke skrive en kronik om hvorfor vi har brug for gen Z ledere?"
 
"JO! Super god idé!" sagde jeg straks, for der er nemlig meget få genZ'ere, der gider at være ledere. Og det er stadig i frit fald. 
 
Så jeg skrev en kronik.
 
Nogle uger senere møder jeg så en ung kvinde til et møde og lige da jeg skal til at gå, fortæller hun mig, at det var hende, der gav idéen til redaktøren. 
 
Aha, sagde jeg. Vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige. Eller om jeg overhovedet behøvede at mene noget om det. Han havde jo ikke sagt, at det var hans idé. Han havde bare ikke nævnt, at det var en genZ'er, der havde fundet på den.
 
Jeg ved stadig ikke helt, hvorfor jeg har tænkt over det, og om det er vigtigt. Men jeg har tænkt over, at med AI og dens stadig større indflydelse, betyder menneske-idéer nok mere i fremtiden end de gør nu, fordi der bliver flere kunstige idéer, der kommer til at dominere. Og derfor bliver det nok også vigtigere at give credit til dem, der rent faktisk fik idéen.
 
Måske er det også en del af "unge gider ikke være ledere"-problemet. Som virkelig er stort, og tallene får du i kronikken.
 
Igen: Jeg vil gerne understrege, at det her ikke handler om redaktøren, for jeg kender ham kun som en yderst fair person; men jeg tror, at ophavsanerkendelse bliver en endnu vigtigere ting i fremtiden - og især for de unge. 
 
Hvis du vil læse det endelige resultat "Kære unge menneske - derfor skal du være leder", kan du finde den herOg måske sende den videre til netop en genZ'er, der overvejer at være det... 
 
 
DE UNGE MÆND ER BEDRE END SIT RYGTE
 
Det er altså en ucharmerende titel på en kommentar. Fordi den jo er fordømmende overfor de unge mænd, som åbenbart i udgangspunktet anses for at være ikke-gode. 
 
Hvilket er det totalt modsatte af, hvad jeg selv mener.
 
Men jeg møder bare denne fordom mange steder, og derfor gav jeg min seneste Berlingske kommentar denne titel for at tale ind i de fordomme og give et alternativt perspektiv på dem. Hvilket viste sig at være et godt valg, for den fik nemlig ret meget traction. 
 
Men nu kan du jo evt læse den og se, om du er mest enig med fordommene eller mig. Hvilket naturligvis er en virkelig unfair måde at stille det op på, for hvem ville dog sige: "Jeps, jeg er så enig med fordommene!!" 😅😁
 

 

Her kan du læse starten af den:

De gider godt ligestillingen, insisterer på mere balance og nærvær og leger med deres egen identitet. Endelig er mændene også i gang med at sætte sig selv fri af deres begrænsende normer – og så er de vores fantastiske fremtid.

Da jeg var gravid med mit første barn vidste jeg bare, at det ville blive en pige. Da jeg var gravid anden gang var jeg heller ikke i tvivl: Det var en pige! Og i 2002 var jeg så mor til tre drenge.

Som i dag er tre unge mænd, der hver især har gang i deres liv, studier og karrierer.

Kærligheden til dem har været en konstant faktor i mit liv, der til stadighed giver mig en irreversibel følelse af mening i mit liv og for det er jeg dybt taknemmelig.

 

Det er en privat lyst (og nok også en biologisk drift) der har gjort mig til mor; ikke en ”luk øjnene og tænk på Danmark” pligtfølelse. Noget som tre unge konservative mænd ellers opfordrede til for nylig i et indlæg, hvor de kaldte det ikke at ville have børn for et ”stille landsforræderi”, hvilket logisk nok har givet dem en shitstorm, for vi er langt forbi et fortidigt syn på, om at staten – og ikke dig – suverænt ejer din krop.

Til forskel fra disse unge mænd, er der nemlig mange andre mænd fra samme generation, som bidrager til fællesskabet med nye og udviklende idéer og måder at leve og udfolde deres identitet på, hvilket styrker vores samfund.

Og også er med til at sætte deres fædre og bedstefædre fri af snærende fortidige forestillinger om, hvad en ”rigtig” mand er. Bla via nytænkning gennem frisættelse af individets identitet, ressourcer og bidrag.

Som fx Sebastian Lynggård (Herlige Svend) der italesætter mænds sårbarhed som en menneskeret eller sangerne Harry Styles og Bisse, der leger med deres fremtoning og kreativitet ved bla. at bruge traditionelt kvindetøj.

Andre gør det ved at tilbyde en ny forståelse af vækst og balance, som ikke kræver, at vi konstant skal være flere, men måske hellere mere og bedre. Tobias Rahim, Justin Bieber, Shawn Mendes, Jonas Vingegaard er alle fire unge mænd, der har gjort op med at skulle præstere udover deres fysiske og mentale formåen og som offentligt har trukket stikket med henvisning til udmattelse, angst, mental sundhed og et ønske om at opleve balance i deres liv. Og med plads til nære relationer. 

Du kan læse den færdig her - og så vil du også forstå, hvorfor jeg har et billede af bogen der til højre med.

 

Længere nede er der links til artikler om hvorfor vi har brug for Z'ere som ledere. En del af introkapitlet i min bog. Et interview i Information om Z'erne. Og i Berlingske om de fire kvinder, der lærte deres søstre at få orgasme. Og til sidste en Finans-podcast, der handler om alt andet end finanser.
 
Du kan få løbende opdateringer her instagramfacebook eller linkedin.
 
Rigtig fantastisk fødselsdagsmåned (for du kender helt sikkert én der har fødselsdag i maj...fx mig 😉) og mange kærlige hilsner
 
Emilia
 
P.S: Du kan få 10% rabat på køb af Generationen der skal redde verden... med lidt hjælp fra os andre eved at skrive koden "generationz" på dette link
 

✨Mille's memes✨

Det er jo blevet 🌱✨forår✨🌸 og for mig betyder det bla eksamensforberedelser - hvilket fører mig til første meme... Rotten, ja det er mig når jeg bliver konfronteret med truslen om statistik programmer, der vil forkorte min sommerferie.
 
I know I know... Hvis jeg vil blive god-god til STATA (statistik software), sååå skal jeg nok bruge mindre tid på at kigge på memes og mere tid på data-kiggeri. DERFOR føler jeg mig som den rotte, min tyske statistik-professor ser, når han råber: "Remember STATAAAA"🐀 
 
Meme 2 er til dig, der tænker, at jeg må være überforkælet, hvis jeg bliver chokeret over, at jeg skal øve mig. For din skolegang var meget hårdere og bare det at komme i skole og lære stata, krævede alt det, du ser på billedet 💪😎😇🤠 Disclosure: Mit "chok" over "konfrontationen", er ironisk og så der gemmer sig måske også et gram af "jeg synes bare det er lidt af en orker" (læs: overskuelse)😉 
 
 

Aktuel presse

Der er stadig mange artikler og omtaler af bogen, så du får lige en lang række mere her:
 
Beskrivelse: Du er fra Generation Z og synes måske ikke, at det etablerede arbejdsmarked spejler dine værdier. Men netop derfor har vi brug for dig som fremtidens leder, og netop derfor vil du være god til det. Og så er der alt det, du får ud af det…
 
Beskrivelse: “Noget af det, som generation Z insisterer særligt på, er netop mere menneskelighed, bedre balance og større transparens. De vil ikke foregive, at de er noget andet, end hvad der er, og de tør i højere grad at være sig selv og give udtryk for mange flere forskellige følelser, end deres forældres generation kunne og turde, da de var unge,”
 
Beskrivelse: Erhvervslivet tager på kurser i generation Z og iværksætter nye tiltag for at omfavne kravene fra en ny og mere åbenmundet generation af arbejdstagere. 
 
Beskrivelse: Sociolog Emilia van Hauen så selv med dengang “Sex and the City” blev et verdensomspændende og kulturhistorisk fænomen. I dag er hun ikke så sikker på, at serien på samme måde vil overmande en hel ny generation. Hun er forfatter til bogen "Generationen, der skal redde verden - med lidt hjælp fra os andre" om netop Generation Z, der blev født mellem 1995 og 2010. Faktisk tror hun ikke at de ældste i Generation Z, - dem hun kalder klimaorienterede og “woke på den gode måde” - vil finde serien “særlig fed”. De vil rynke på næsen over den overdrevne materialisme. 
 
Beskrivelse: Hvor er fyrtårnene? Hvor er rollemodellerne? I Finans’ podcast om fremtidens lederskab ”Tjek ind” er Louise Orbesen, stifter af Leading Humans, sammen med Finans’ virksomhedsredaktør Søren Linding på jagt efter mennesker, der kan inspirere og fortælle noget, der kan lede til faktisk handling på ledelsesgangene.
 
 
 
FOTO: Netflix - Baby Reindeer

Pop op til hjernen

Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere. Og jeg har kun dem med, som jeg synes er fede, sjove, gode, cool eller bare værd at anbefale. 
  
Serier & film
 
IMDb rating: 8.2/10
Beskrivelse: Da en hårdt prøvet komiker gør en enkelt god gerning for en sårbar kvinde, sætter det gang i en kvælende besættelse, der truer begge deres liv.
Mærkelig. Underholdende. Overraskende. Forstyrrende. Se den og bliv WTAF? 
 
IMDb rating: 8.6/10
Beskrivelse: Historien om Alan Bates' 20 år lange kamp mod det britiske postvæsen. Sagen afdækkede det største justitsmord i britisk retshistorie.
Man bliver SÅ forarget undervejs og SÅ lettet til sidst. En vedkommende feel-all/feelgood serie.
 
IMDb rating: 6.5/10
Beskrivelse: Inspireret af virkelige begivenheder fortæller denne fiktive dramatisering, hvordan kvinderne på Newsnight sikrede prins Andrews berygtede interview.
Bedre end dens rating - men måske er jeg bias, fordi jeg er så vild med Gillian Andersson. Historien og problematikken er dog højaktuel og vigtig, så også derfor er jeg vild med den.
 
IMDb rating: 8.2/10
Beskrivelse: En svindler møder en verden af ​​rigdom og privilegier, da han påtager sig et særligt job i Italien. Men for at få det liv, han ønsker, må han skabe et net af løgne.
Damn jeg skulle tage tilløb og holde ud ud ud de første to episoder, og gjorde det kun, fordi jeg havde læst så mange gode anmeldelser af den. Men så slog den også igennem hos mig - fandme en god serie. Uhyggelig god faktisk.
 
IMDb rating: 7.9/10
Beskrivelse: Nora og Hae Sung, to dybt forbundne barndomsvenner, bliver adskilt, efter at Noras familie emigrerer fra Sydkorea. Tyve år senere bliver de genforenet for én skæbnesvanger uge, hvor de konfronterer forestillinger om kærlighed og skæbne.
Ville sådan ønske, at jeg var vild med den, men det er jeg faktisk ikke rigtig. Den er godt nok meget langsom og ikke specielt forløsende - og samtidig ER den også hele hypen værd, så jeg er måske ikke den rigtige til at anbefale den. Spørg en anden, der også har set den, hvis du er i tvivl om du gider. 
 
IMDb rating: 7.5/10
Beskrivelse: Da en livlig familie flytter ind ved siden af den stivsindede Otto, møder han sin sjæleven i den kvikke og højgravide Marisol, hvilket fører til et usandsynligt venskab, der vender op og ned på hans verden.
Den her er jeg til gengæld ikke i tvivl om overhovedet. Den er sgu bedre end den svenske OG - Hank er bare så genial i rollen og skriptet er endnu bedre. Total feelgood på den kloge måde. Se den en dag du trænger til at tro på mennesket og livet igen.
 
IMDb rating: 9/10
Beskrivelse: Når et mystisk europæisk skib bliver fundet strandet i en nærliggende fiskerlandsby, opdager Lord Yoshii Toranaga hemmeligheder, der kunne tippe magtens vægte og ødelægge hans fjender.
Wow en serie! Selvom jeg opgav første episode 4 gange. Holdt ud og er så glad for at jeg gjorde det. Helt fantastisk filmet selvfølgelig, men karaktererne har så mange nuancer og Mariko, den kvindelige hovedperson, er et meget komplekst og interessant bekendtskab.
 
IMDb rating: 8.6/10
Beskrivelse: I et fremtidig, post-apokalyptisk Los Angeles forårsaget af atomnedsmeltning, må borgerne leve i underjordiske bunkere for at beskytte sig mod stråling, mutanter og banditter.
Disclaimer: Man skal IKKE gøre som mig og starte med sidste afsnit! 😂😂😂 Da det var næsten færdigt, sad jeg og tænkte: "Er jeg meget dum - eller hvad skete der lige der??" Og da det var helt færdigt og jeg opdagede, at Prime havde startet den på sidste afsnit, gav det pludselig mening. OG DU SKAL SE DEN! Helt fantastisk serie.
 
IMDb rating: 8.3/10
Beskrivelse: Med førstehåndsberetninger og adgang til prominente personer fra hele verden udforsker denne omfattende dokumentarfilm den kolde krig og dens følger.
Det samme skal du med denne dox hvis du har den mindste interesse i den kolde krig - jeg er blevet bange med 50 års forskydning, for det viser sig, at der har været mange situationer, hvor verden kunne være sprunget i luften. Men tilfældigheder gjorde, at den ikke gjorde det. Og i lyset af den globale situation i dag er den endnu mere relevant.
 
Bøger og podcasts
 
Beskrivelse:  Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid, drager Snehild ud på endnu en rejse. Dødssyg klamrer hun sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned. Her opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.
Fantastisk triologi. Hvis du interesserer dig det mindste for spiritualitet og en god historie, så er denne et godt bud.
 
Billederne er af min søn Silas og jeg. Han var så sød at lave en video sammen med mig, som en reklame for den digitale bogreception - og fotografen tog så også disse. Det meste af tiden er vi faktisk også lige så glade sammen, som vi er på billederne😍
 

Kalender

I samarbejde med LearnX holder jeg flere heldags kurser i foråret og efteråret 2024 - både i Aarhus, Odense og København. 
  • 12. september 2024, Odense: Fyns erhverskonferencen- Viden til vækst
  • 1. oktober 2024, København: Generationskonference med LearnX
  • 24. oktober 2024, København: Forelæsning på Folkeuniversitet
  • 29. oktober 2024, København: Sammen med LearnX, heldagskursus om generation Z
  • 5. november 2024: Århus: Sammen med LearnX, heldagskursus om generation Z
Og den 1. oktober holder vi i København i fællesskab en stor konference om GENERATIONER. Jeg sender et ekstra nyhedsbrev ud om det næste onsdag - hvor jeg har brug for din hjælp! 😊

Book et foredrag

Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Kvinder har altid været styret på deres skønhed, seksualitet og socialitet - og det har gjort kvinder ufrie og samfundet fattigere. Derfor er der brug for flere ustyrlige kvinder, der først og fremmest lader sig styre af sin egen lyst...til at leve deres liv, som de ønsker og til at bidrage med det, de synes er vigtigt.
Et skarpt og underholdende foredrag med mange interessante kvindehistorier om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og X
 
Og her kan du dele nyhedsbrevet med andre, hvis du tror de vil få glæde af det
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet