Den 1. oktober er der verdenspremiere - og du kan være med! Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Årets generationskonference: Fra forskelle til fordele

 
Hvilket karaktertræk er du mest præget af:
 
Uberettiget berettigethed?
Ensretning?
Maincharacterenergy?
Præstationsblindhed?
 
Naturligvis ikke som dit stærkeste positive karaktertræk, men som en af dine skyggesider?
 
Afhængig af hvad du svarer, kan det være med til at afsløre hvilken generation du tilhører. Men også hvilke generationer dine kollegaer tilhører. Og hvorfor du finder dem irriterende engang imellem 😬😅
 
De 4 generationer der er på arbejdsmarkedet i dag (næsten 5, for generation Alpha, der er født mellem 2010 og 2025 er så småt startet med at være flaskedrenge (jo, det hedder det stadig åbenbart, "flaskeperson" er ikke slået igennem... endnu)) har nemlig hver deres særlige træk og skyggesider - og det kan give nogle sammenstød.
 
Mens styrkerne, de charmerende gode sider, tværtimod kan løfte os alle. Hvis vi kan få dem til at spille sammen.
 
At det er en vægtig udfordring på mange arbejdspladser, har vi som samfund vidst i nogle år - og jeg kan bla. se det på, at min bog om gen Z nu er gået i 3. oplag. Efter lidt over 2 måneder på markedet. 
 
For nogle opleves generationsforskellene nærmest, som om den anden taler "æalkdjflnioiurtnøad". Det er nok også derfor, at jeg jævnligt får denne kommentar: "Hvilken planet befinder det menneske sig dog på??!!" 
 
Så der er meget der tyder på, at der er et behov for at forstå hinanden bedre. I stedet for at føle sig som denne Giacometti-figur, jeg så på SMK for nogle uger siden.
 
 
 
 
DERFOR har jeg sammen med LearnX skabt en konference, der tager fat på mange forskellige sider om generationer.
 
Og DERFOR hører jeg også meget gerne DINE input til, hvad du ser som den største udfordring eller styrke.
 
Eller bare hvad du helst vil høre om. Og hvis du har en idé, som er lidt skør, anderledes, overraskende så kom stadig meget gerne med den! Vi vil gerne skabe et lidt andet og åbent rum for refleksion, følelser og viden end man normalt har på en konference.
 
Her kan du skrive dig op, så du får løbende info på den. 
 
 
 Datoen er den 1. oktober og stedet er i København.
 
Vi er allerede godt i gang med at hyre en række gode, spændende, overraskende talere - og andet. For jeg har nemlig længe haft en drøm om at lave en blanding af en solid konference + en festival. Og det er hvad vi arbejder på at skabe.
 
Lyder det som noget for dig?
 
Så skriv 1.10 i kalenderen OG send mig en mail på emilia@emiliavanhauen.dk med HVAD du gerne vil høre om eller HVEM du gerne vil opleve på konferencen. 
 
TAK 🙏🫶❤️
 
Kærlig hilsen
Emilia
 
PS: Er du nysgerrig på, hvilke skyggeside der passer til hvilken generation? Er du boomer (1945-1960) er det ensretning/ER. Er du X'er (1960-1980) er det præstationsblindhed/PB. Er du Y'er (1980-1995) er det uberettiget berettiget/UB. Er du Z'er (1995-2010) er det maincharacterenergy/MCH. Stadig nysgerrig på, hvad det betyder? Så følg med i næste nyhedsbrev ;) 
 

Kalender

I samarbejde med LearnX holder jeg flere heldags kurser i foråret og efteråret 2024 - både i Aarhus og København. 
  • 11. april 2024: Heldagskursus om generation Z sammen med LearnX: Hotel GUESTapart, Aarhus 
  • 2. maj 2024: Heldagskursus om generation Z sammen med LearnX: Scandic Sluseholmen, København
  • 12. september 2024, Odense: Diversity, Equity & Inclusion konference
  • 1. oktober 2024, København: Årets Generationskonference: Fra forskelle til fordele
  • 29. oktober 2024, København: Sammen med LearnX, heldagskursus om generation Z
  • 5. november 2024: Århus: Sammen med LearnX, heldagskursus om generation Z

Book et foredrag

Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Kvinder har altid været styret på deres skønhed, seksualitet og socialitet - og det har gjort kvinder ufrie og samfundet fattigere. Derfor er der brug for flere ustyrlige kvinder, der først og fremmest lader sig styre af sin egen lyst...til at leve deres liv, som de ønsker og til at bidrage med det, de synes er vigtigt.
Et skarpt og underholdende foredrag med mange interessante kvindehistorier om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og X
 
Og her kan du dele nyhedsbrevet med andre, hvis du tror de vil få glæde af det
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet