|
|
|
|
|
|
|
|
|
Seks uger på bestsellerlisterne
|
Jeg ved ikke, om jeg kan fortælle dette uden at nogen tænker, om bunden mon er gået ud af mit hovede af al det knasteri i tastaturet, men fra det øjeblik jeg fik det første eksemplar af min seneste bog i hånden, føltes det også som jeg havde fået en baby. Altså sådan helt bogstaveligt talt. Derfor gik jeg i de 14 dage fra at jeg kunne hente det først ex inde hos Gyldendal til den blev... ja, født den 24. januar, rundt med den i hænderne, sov med den (yep, det gjorde jeg altså), første små samtaler med den og gav den også et enkelt kys engang imellem (hvilket fik min hund til at hoppe op og gø! Tænk at være jaloux på en bog 🤣🤣🤣).
Jeg har absolut ingen anelse om, hvorfra dét lige kom, for det har jeg ikke gjort før med nogen af de tidligere 6 bøger, men denne skulle åbenbart behandles sådan.
Og måske er det derfor, at det er gået så godt for den 🤓 Meeeen det er nok mest pga indholdet og ikke mindst emnet, at den siden dens lancering har ligget på div bestsellerlister, hvilket er 6 uger nu.
Det har klart nurset mit ego, men jeg er faktisk mest rørt over, hvor mange der er interesseret i at forstå de unge mennesker, som de på den ene eller anden måde er i relation med.
Så meget, at den nu er gået i 2. oplag.
|
|
Billedet du ser er fra receptionen den 24. januar hos Gyldendal, hvor der kom en masse fuldstændig vidunderlige mennesker, der var med til at skabe den mest kærlige og skønne stemning omkring bogen - hvilket beroligede mit noget nervøse nervesystem.
Fra om morgenen havde jeg nemlig fået omkring 15 afbud med alle former for situationer, som "jeg hænger desværre fast i Stockholm", "jeg kan ikke forlade München", "mit møde trækker ud", "optagelserne skal tages om, så jeg kan ikke nå at komme", "min datter er i krise, så jeg bliver nødt til at være hos hende", "jeg er blevet syg" osv. Jeg tror faktisk at den eneste situation der ikke blev henvist til var død. Hvilket jo var virkelig virkelig godt! Men selvom det altid ER sådan til større uformelle arrangementer og dermed meget sjældent personligt, så gjorde det ikke desto mindre, at jeg begyndte at overveje, om det bare ville være mig og Tintin🐕der ville stå der med 100 glas til receptionen. Hvilket nok ikke havde gjort noget godt for vores helbred.
I stedet blev jeg ramt af en lovestorm.
De mest vidunderlige mennesker - og mange af dem 😅 - kom og fejrede bogens lancering og bagefter var vi nogle stykker, der gik ud og spiste og fejrede videre.
Da jeg endelig kom i seng, var jeg så taknemmelig og opfyldt af kærlighed, at jeg ikke kunne falde i søvn. Hvilket var knap så godt, for jeg skulle i Go Morgen DK kl. 7.10 og skulle derfor op kl 5 for at møde ind 6.30. Lige den morgen var jeg særligt glad for make-up artisten!
TAK til alle jer der kom. Tak til alle jer der har købt eller lyttet til bogen. Tak til alle jer, der har anbefalet den til andre, lagt opslag og anbefalinger op om den. Tak fordi I interesserer jer for denne tids unge mennesker. De har brug for væbnere og vogtere og ikke mindst partnere, der ønsker at se, hvad de byder ind med i vores fælles samfund ❤️
Ønsker du at købe bogen, kan du gøre det her hos Saxo.
|
|
Fra den 1. januar og måneden ud lavede min dygtige assistent Mille og jeg Z-kalenderen på instagram og hvis du lige vil opfriskes på den, har vi lavet en samling af highlights.
|
|
BERLINGSKE: FRA GENERATIONSKLØFT TIL GENERATIONSLØFT
Generationsbashing afslører et antikveret syn på ungdommen – og er i totalt modstrid med, hvad forældrene selv har opdraget deres børn til. I stedet for at udskamme og gøre hinanden forkerte, skal vi løfte hinanden.
Væggen overfor mit skrivebord er plastret til med kunstværker og tegninger, samt skolefotos af nuttede drenge med for store tænder til de små ansigter - og midt i det hele et hvidt A4 ark, hvor der med store bogstaver står:
Fortæl en kærlighedshistorie.
Det er hvad jeg har forsøgt på og den udkom for fire dage siden. Den handler om generation Z, som er de yngste på arbejdsmarkedet, og derfor er den på overfladen en klassisk fagbog, der beskriver et fænomen og en udfordring. Men under alle statistikkerne, undersøgelserne, teorierne, problemstillingerne og eksemplerne, løber der en kærlighedshistorie. Som er fostret både af moren til tre Z’ere og af sociologen, der gerne vil væve alle generationers påvirkning af hinanden sammen i en fælles fortælling om vores samfund og fælles vilkår og fremtid. Hvilket forklarer titlen: Generationen der skal redde verden… med lidt hjælp fra os andre.
I årevis har jeg skrevet og holdt foredrag om de unge generationer og har lige så længe oplevet, hvordan generationsbashing nærmest sker som en selvfølgelighed, når talen falder på de unge. I dag går kritikken på, at de forlanger helt utopiske arbejdsforhold med udstrakt fleksibilitet både ift arbejdstider og -opgaver, mens de også forventer et pinagtigt nært forhold til deres leder, samt regner med at blive involveret i ledelsens beslutninger på lige fod med lederne selv, garneret med daglig feedback, frynsegoder og høj løn - plus tårer og opsigelser, hvis de møder modstand. Med andre ord anses de for at være curlede snefnug med storhedsvanvid. Oftest er det Z’ernes forældres generation, nemlig X’ere (født mellem 1960 og 1980) der er mest kritiske overfor de unge, og glemmer (måske) behændigt, at de selv har opdraget deres unge til at være sådan. Og hvis de virkelig kun var sådan, ville bashingen måske give mening. Men Z’erne er naturligvis meget mere end det...
Du kan læse videre her i min seneste kommentar i Berlingske.
|
|
|
|
|
|
Nu til noget andet end de unge, der blomstrer. For lige om lidt kommer min altan komme til se sådan ud. Igen. Eller faktisk tror jeg den bliver endnu flottere! For nu har jeg også fået altankasse for enden.
Og alt dette skyldes en genial mand, Thomas, som har sit eget firma, outplant.dk hvor han gør to ting:
1. Leverer selvvandende altankasser
2. Leverer blomster og urter til dem
Nu har du også mulighed for at lave en abonnementsordning, hvor du for et fast beløb på min kr 149 om måneden kan sørge for, at din altan ser blomstrende smuk ud. Han kommer forbi og leverer det, der skal til.
Jeg gør det selv - og jeg vil så gerne anbefale Thomas, for han gør simpelthen alle byers altaner meget smukkere - hvilket jeg er ret vild med. Det gør jo ikke kun ejeren glad - det gør også alle andre, der lige går forbi og kigger op 😄 Han laver også firmaordninger.
|
|
|
|
|
Tilbage til bogen.
For der har været en pæn pressedækning og derfor får du links til nogle af dem nedenfor. Flere kommer i næste nyhedsbrev.
Kærlige forårshilsner 🥀🌱🌷🪻🌺
|
|
|
|
|
✨Mille's memes✨
|
|
Okay! Vi er stadig i den spæde start af året og derfor kommer denne: NEW YEAR NEW ME (capypara edition).
Her ser du Z'erne pt yndlings character, nemlig en capypara (en slags kæmpe maresvin??) der lever sit bedste liv. ✨It's giving maincharacter✨
2023 var ægte stress, derfor er målet for 2024 capypara vibes - Unbothered. Moisturized . Happy. In my lane. Focused. flourishing. Som kandidatstud er det hverken en selvfølge at være moisturized, focused and so on, MEN! New year new meee✨🐝🍀
|
|
|
|
|
FOTO: Amazon Prime - Mr. & Mrs. Smith
|
|
|
|
|
Kampen mellem generationerne er en samfundsmæssig autoimmun sygdom: Ødelæggende og overflødig. I stedet burde vi dyrke dynamikken mellem generationerne. Det vil være en eminent problemknuser.
»Generation X, som ofte er ledergenerationen i dag, er blevet målt på rigtig meget performance og resultater. Og så er de meget individualiserede. Deres skyggeside er en vis præstationsblindhed, som de også kan finde på at lægge hen over andre«.
Den såkaldte Generation Z af unge født mellem 1995 og 2010 er ved at ankomme til voksenverdenen. Med sig medbringer de en følsomhed, kreativitet, usikkerhed, fleksibilitet og mangel på autoritetstro, som vil forandre verden, siger Emilia van Hauen, sociolog og forfatter til ny bog om Generation Z
Beskrivelse: Generationsbashing afslører et antikveret syn på ungdommen – og er i totalt modstrid med, hvad forældrene selv har opdraget deres børn til. I stedet for at udskamme og gøre hinanden forkerte, skal vi løfte hinanden.
Beskrivelse: I samtalen her dykker vi ned i en blanding af bogen ‘Succestyranniet & vejen ud’ samt Emilias nyeste bog “Generationen, der skal redde verden - med lidt hjælp fra os andre” der handler om generation Z.
Kendte ikke til podcasten før Noell skrev og spurgte om jeg ville være med. Hun er det fineste menneske og det gav sådan en dejlig snak om mange, mange ting. Har hørt flere af episoderne siden.
Beskrivelse: Gæster skuespiller Trine Pallesen og sociolog Emilia van Hauen, viser sig at have en fælles interesse for shamaner, og Trine Pallesen fortæller om at længes tilbage til en tidligere inkarnation, hvor hun var det, der engang hed indianer. Afsnittets store emne er den berygtede generationskløft, som måske kan blive til et generationsløft, hvis vi lærer at forstå hinanden.
Beskrivelse: Influencer Miriam har over ti år samlet 40.000 af danskernes dybeste hemmeligheder. Hvad siger det om os? Det kommenterer jeg på.
|
|
|
|
|
|
|
FOTO: HBO Max - True Detective , night country
|
|
|
|
|
Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere. Og jeg har kun dem med, som jeg synes er fede, sjove, gode, cool eller bare værd at anbefale.
Serier
IMDb rating: 6.9/10
Beskrivelse: To fremmede får job hos en spionagentur, der tilbyder dem et liv med spionage, rigdom og rejser. Fidusen: nye identiteter i et arrangeret ægteskab.
Altså...den er ikke i min top 10, men pænt underholdende og et interessant take på en gammel historie.
IMDb rating: 8.9/10
Beskrivelse: En misforståelse i forbindelse med nogle uroligheder til en skolekomsammen gør, at Dorothy Lyon (Juno Temple), også kaldet Dot, anholdes, og hendes fingeraftryk registreres i politiets digitale arkiver.
Et par dage senere bryder et par kidnappere ind hos Dot.
Genial. Så cool og interessant og anderledes. Med et twist.
IMDb rating: 6/10
Beskrivelse: En miniserie - Et kig på de personlige og professionelle liv hos en tæt sammenvævet gruppe af expats, der bor i Hongkong.
Meget bedre end sin rating, synes jeg, og tager det værste mareridt op man kan forestille sig som forælder - men med en lang række spændende og interessante personer og deres vinkel på situationen.
IMDb rating: 8/10
Beskrivelse: Serien følger en engel og en dæmon, der forsøger at forhindre apokalypsen, da de bliver venner og forsøger at redde verden fra dommedag. I sæson 2 af "Good Omens" vil handlingen fokusere på nye eventyr med Aziraphale og Crowley, englen og dæmonen fra den første sæson. Den nye sæson vil udforske mere af deres dynamik og venskab, mens de står over for nye udfordringer og eventyr.
Aj, så skør og så sjov og interessant. Klart seværdig.
IMDb rating: 8.9/10
Beskrivelse: Den unge kvinde er politibetjent i den fiktive by Ennis i Alaska, der mellem venner og fjender kaldes for verdens ende. Tiden er den turbulente og trøstesløse op til jul og nytår. Vinteren er evig nat og mørke med permanent snestorm og frostgrader uden grænser.
NY YNDLINGSSERIE!!! SE den - se den - se den. Jodie Foster er sååå dygtig og spiller fantastisk sammen med Kali Reis, der er et fund.
Bøger og podcasts
Beskrivelse: DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.
Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier
Andet
Beskrivelse: En Afrikansk kvinde fra Ivory Coast fortæller hvordan hun brugte tid og slid på at tæmme sit hår med diverse hidsige produkter. Som 18-årig ser hun et billede af sine præ-koloniale slægtninge og ligger mærke til deres smukke hår. Her følte hun sig med det samme inspireret. "Seeing that photoalbum was so powerful to me. It made me see hair completely differently. not just as a beauty tool but as a way to communicate and tell stories about wh we are."
Beskrivelse: Med en simpel løsning har Outplant opfundet en helt ny form for blomsterkasse til altanen som bliver skræddersyet til dig. Den er ikke alene smuk at se på, den er også smart at bruge
Beskrivelse: En norsk sketch parodi der viser hvordan man som Teslaejer kalkulerer rækkevidde på batteritiden og dermed bliver ængstlig under uenigheder blandt bilens passagerer.
|
|
|
|
|
|
|
BILLEDER FRA RECEPTIONEN
Tak til alle jer dem kom ❤️
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kalender
|
|
I samarbejde med LearnX holder jeg flere heldags kurser i foråret og efteråret 2024 - både i Aarhus og København.
- 11. april 2024: Heldagskursus om generation Z sammen med LearnX: Hotel GUESTapart, Aarhus
- 2. maj 2024: Heldagskursus om generation Z sammen med LearnX: Scandic Sluseholmen, København
- 12. september 2024, Odense: Diversity, Equity & Inclusion konference
- 29. oktober 2024, København: Sammen med LearnX, heldagskursus om generation Z
- 5. november 2024: Århus: Sammen med LearnX, heldagskursus om generation Z
|
|
|
Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget.
Kvinder har altid været styret på deres skønhed, seksualitet og socialitet - og det har gjort kvinder ufrie og samfundet fattigere. Derfor er der brug for flere ustyrlige kvinder, der først og fremmest lader sig styre af sin egen lyst...til at leve deres liv, som de ønsker og til at bidrage med det, de synes er vigtigt.
Et skarpt og underholdende foredrag med mange interessante kvindehistorier om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere.
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!
|
|
|
|
|
|
|
Og her kan du dele nyhedsbrevet med andre, hvis du tror de vil få glæde af det
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|