De Ustyrlige Unge skaber fremtiden Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Hellere selv dræbe end blive dræbt?

 
Da min forrige Berlingske klumme Endelig dræber kvinder på film kom på FB, fik jeg en del kommentarer om, at det ikke er vejen frem, at kvinder bare efterligner mænds dårlige adfærd. Og at ligestilling ikke handler om, at kvinder skal blive voldelige, men tværtimod at vi skal skabe et samfund, hvor vold ikke findes. Der var også et par stykker, som lavede nogle opslag på andre platforme med link til min klumme, mens de gav udtryk for det samme forbehold.
 
Da den blev sat på FB den 1. april, kom der også en hel del kommentarer om, at det vist måtte være en aprilsnar, for kvinder havde da i årevis slået andre ihjel på film 😂😂😂 
 
Begge dele har de jo ret i. Og fedt at se, at den satte gang i en debat.
 
Men det viser også, at jeg ikke var præcis nok i min tekst. For det var ikke nogen af de to pointer, som var min pointe.
 
Jeg tænker, at det giver sig selv, at jeg - og nok 98% af verdens befolkning - ikke vil have mere vold i verden. Og ja, der har været masser af kvinder, der tidligere har slået ihjel på film, så nej, det var ikke dét, der var det nye.
 
Det nye er, at det ikke får særskilt opmærksomhed, at kvinderne gør det. De gør det bare efterhånden som fortællingen skrider frem. Som det ville ske med en mand, der gik fra at være bare en rejsende til en som både rejser og dræber i selvforsvar.
 
Jeg kunne også på kommentarsporet læse, at mange ikke havde læst selve klummen. Men bare havde taget udgangspunkt i hele titlen, som er Endelig dræber kvinder på film – det er ligestilling og et opgør med kvinders offerroller.
 
Det befriende er nemlig, at  flere af de nye kvinderoller i tv-serier, er lynende intelligente og både kan være omsorgsfulde og slå fjender ihjel med et iskoldt overblik.
 
Det har noget med titlen på dette nyhedsbrev at gøre. For jeg vil til enhver tid hellere selv dræbe én, der truer mig med at dræbe mig, end bare at vente på at blive det. Det samme gælder, hvis nogen truer én jeg elsker. 
 
Klummen tager udgangspunkt i to tv-serier. Den ene foregår i 1890, den anden i en fiktiv fremtid, og begge er paradoksalt nok et skarpt spejl på de værdier og adfærd, som vores tidsånd dikterer i dag. Eller sætter fri.

 
I begge serier er de to hovedroller en kvinde og en mand, og alle fire får lov til at vise nogle menneskelige sider, som deres køn indenfor disse to genrer, normalt ikke får meget plads til.
 
Alle fire er skildret nuanceret, med dybde og empati, parret med håndfast handlekraft, så de bliver en tiltalende kombi af de arketypiske lyssider hos de to køn.
 
Men de får også lov til at vise en særlig brutalitet, en udtalt determination og en dræbende selvsikkerhed, ofte med grund i en følelse af retfærdighed og dyb kærlighed – og dét er stadig noget nyt for især kvinderollerne. Men hvor er det dog befriende at se!
 
The English foregår i USA omkring 1890 og har Emily Blunt i hovedrollen, som den engelske aristokrat Cornelia Locke, der er taget til de meget nye stater for at slå sin søns morder ihjel. Her finder hun sammen med pawnee indianeren Eli Whipp, spillet af Chaske Spencer, og sammen tager de to outcasts ud for sætte verden ret.
 
The Last of Us, foregår også i USA i et fiktivt 2023, hvor verden i 20 år har været i gang med at blive udryddet af en svampeart, der gør mennesker til aggressive zombier. Den mandlige hovedrolle Joel, spilles af Pedro Pascal, og Bella Ramsey spiller Ellie, en forældreløs pige på 14. Sammen tager de også igennem staterne på en farlig mission. 
 
Du kan læse klummen her, hvis du har lyst til at finde ud af, hvorfor jeg synes det er så befriende at se kvinder slå ihjel og være brutale. Det har bla. noget med at kroppen ikke kun skal være et visitkort for mænds begær.
 
Lige det med kroppen tager den relativt nye tv-serie The Power også fat i, for den fortæller historien om hvad der sker med verden og kvinderne, da de opdager, at de kan sende strøm ud af deres krop og derfor selv bliver et våben. Den er ratet ret lavt på IMDB, men jeg synes den er langt bedre fordi den tager et vigtigt spørgsmål op, nemlig: Hvordan ville verden mon se ud, hvis kvinder pludselig fik det fysiske overtag ift mænd? 
 
Hvis dette ikke er det af mine nyhedsbreve du læser, så har du nok allerede luret, at jeg ELSKER at se tv-serier 😎 Nok derfor sker det tit, at jeg bliver bedt om at komme med en anbefaling. Og nu har jeg lavet en samlet liste over de BEDSTE af dem (altså ifølge mig - og IMDB 😉):
HBO
Chernobyl
The last of us
Game of thrones / House of Dragons
His dark materials
The good fight
Euphoria (unge)
The guilded age
Vikings
Dopesick
Killing Eve
Westworld (S1-2)
Big little lies
It’s a sin
Mare of Easttown
Succesion
 
NETFLIX
Stranger things
Sex Education
Queens gambit
Cobra Kai
Black mirror
The Crown
House of Cards (S1)
The Sinner
Mindhunter
Grace & Frankie (S1+2)
Glow
Lupin
The Kominsky method
Ring til min agent (Call my agent)
Top Boy
 
VIAPLAY
Outlander
The good wife
 
AMAZON PRIME
The Lord of the Rings / The rings of Power
The marvelous Mrs Maisel
The English
Fleabag
Downtown Abbey
Mad Men
Sherlock (Benedict C)

APPLE TV+
The morning show
Ted Lasso
Pachinko
Bad Sisters
 
DR TV
Harlots
Salsa (unge)

DIVERSE
Keeping Faith
Masters of sex
 
Ustyrlige Unge 
Hvorfor vi har brug for USTYRLIGE UNGE i vores samfund for at udvikle os, har jeg skrevet en kronik om i Jyllandsposten. Jeg skriver bla:

Alle unge-generationer har været med til at skubbe til samfundsudviklingen ved at være ustyrlige. ”Ustyrlig” forstået på den måde, at man ikke lader sig styre af de dominerende normer og værdier. Boomerne (1945-1960) gjorde oprør mod nogle rigide autoriteter og skabte en række vigtige bevægelser. X’erne (1960-1980) gjorde oprør mod kollektivismen og satte individets ressourcer fri. Y’erne (1980-1995) gav grobund for at bruge teknologien til at fjerne alle de kedelige opgaver, så de kunne have fokus på kreativitet og relationer. Og Z’erne (1995-2010)?

Deres ustyrlighed handler om, at de ikke ønsker at følge en livsform, hvor man skal være produktiv, effektiv, optimeret og maksimeret, og se på sig selv som en maskinel enhed, der hurtigst muligt skal gennem et konkurrenceorienteret uddannelsessystem (bla båret frem af et hav at tests og Fremdriftsreformen) og som har mere fokus på karakterer, end karakterdannelse og nysgerrighed. Alt dette for at man i hast kan lande som en storforbrugende og stabil samfundsborger, så samfundsvæksten er sikret. 

I stedet gør de op med.... 

Du kan læse hele kronikken her hvor du også kan læse om vores fælles "hjemknap". Eller med andre ord: De to ting, der forener alle generationer.

Til aller sidst: Husk at du kan få løbende opdateringer ved at følge med på instagramfacebook eller linkedin
 
Ønsker dig den smukkeste kirsebærblomstmåned 🌺
Emilia  
 
PS: En af mine veninders datter har gang i et super interessant og SMUKT projekt. Øreringene Skamløse læber er et feministisk projekt om at fjerne skammen fra læberne med fede øreringe, som både kan starte samtaler og give selvtillid. Jeg går hele tiden med mine...
 

On the fly

Penis-orgasmer på formel? 
Inspireret af sportsverdenens matematiske formler til at forbedre sportsresultater har en gruppe forskere fra University of Sussex formået at skabe lignende modeller til at beskrive penis-orgasmer.
 
Forskerne besluttede sig tidligt for at fokusere på penis-orgasmen, simpelthen fordi den er væsentlig mere simpel end den kvindelige og kan fungere som et godt udgangspunkt for fremtidig forskning 😁
 
Forskerne konkluderer, at for meget psykologisk stimuli tidligt i seancen kan være et problem. 
 
Her finder du studiet + den matematiske mandeorgasmeformel. Og i Videnskab.dk. kan du læse en artikel om det. Happy 🍆
 

Aktuelle artikler & TV

 
Generationskløften er ikke dybere end en frugtbar plovfure, hvis vi forstår de grundlæggende menneskelige principper. Og den ustyrlighed, som mange unge Z’ere udfordrer samfundet med, er afgørende for vores fælles udvikling. For en generation siden, nemlig 17 år, skrev jeg min første søndagskronik her i avisen og dengang var mine tre sønner elleve, seks og fire år. I dag er de alle voksne, forsørger sig selv og har skabt egne hjem, studerer og arbejder, eller er på eventyr et sted i verden – og så er de alle repræsentanter for generation Z, som er vores samfunds yngste på arbejdsmarkedet. En generation varer typisk mellem 15 og 20 år og har hver... 
 
Det er befriende med flere af de nye kvinderoller i tv-serier, som er lynende intelligente og både kan være omsorgsfulde og slå fjender ihjel med et iskoldt overblik. Endelig er ligestillingen for alvor ved at slå igennem i de populære fortællinger. Den ene tv-serie foregår i 1890, den anden i en fiktiv fremtid, og begge er paradoksalt nok et skarpt spejl på de værdier og adfærd, som vores tidsånd dikterer i dag. Eller sætter fri. I begge serier er de to hovedroller en kvinde og en mand, og alle fire får lov til... 
 
"Frihed og fællesskab tiltrækker unge, og de kan hjælpe virksomhederne med at skabe fremtidens arbejdsplads. Men man skal huske, at de er vant til demokrati – ikke hierarki.
Fastholdelse er ikke noget for de unge, siger kultursociolog Emilie van Hauen med en vis skepsis. Hendes pointe er, at de unge er drevet af formål, frihed, fællesskaber og af at forbedre verden, så da TekSam Nyt spørger hende, hvad arbejdspladserne skal gøre for at tiltrække og fastholde de unge, er det tydeligt..."
 
 
 
Foto: ABC News, fra dokumentar-serien Pretty Baby: Brooke Shields

Pop op til hjernen

 
Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere.  
  
Serier
 
IMdB rating: 7.6/10
Beskrivelse: Et elektrisk blik på skuespilleren, modellen og ikonet Brooke Shields, der forvandler sig fra en seksualiseret ung pige til en kvinde, der opdager sin styrke. Hendes fortælling holder et spejl op foran et samfund, der reducerer kvinder og piger til objekter, og viser farerne, styrken og glæden ved, hvad det vil sige at opnå handlekraft og tale med en autentisk stemme. 
Jeg husker stadig Den Blå Lagune og hvilken åbenbaring den var for en 14årig pige. Hvad hun har været ude for, er helt ubegribeligt! Og at der er kommet så helt et menneske ud af det er et mirakel. Se den!
 
IMdB rating: 7.7/10
Beskrivelse: Den nyligt fraskilte 41-årige Toby Fleishman kaster sig ud i app-baseret dating med en succes, han aldrig oplevede i sin ungdom. Så forsvinder hans ekskone og efterlader ham med deres to små børn og ingen antydning af, hvor hun er, eller om hun planlægger at vende tilbage.
Altså...jeg synes den god. Men også at slutningen skuffer. Til gengæld er overraskelsen mod slutningen af serien ret genialt lavet, og flipper det hele på hovedet. Måske...
 
IMDb rating: 7.9/10
Beskrivelse: Den aristokratiske englænder Lady Cornelia Locke og den tidligere kavalerist og pawnee-indianer Eli Whipp mødes i 1890'ernes Midtvesten og må sammen krydse et voldeligt landskab bygget på drømme og blod.
SE DEN SE DEN SE DEN SE DEN SE DEN - den er fuldstændig fantastisk. En smule langsom i starten, men boy oh girl den sparker hesterøv!
 
IMdB rating: 7.6/10
Beskrivelse: The Peripheral handler om Flynne Fisher, en kvinde, der forsøger at samle stumperne af sin knuste familie i en glemt hjørne af morgendagens Amerika. Flynne er klog, ambitiøs og dødsdømt. Hun har ingen fremtid. Til fremtiden kommer efter hende. The Peripheral er mesterhistoriefortælleren William Gibsons blændende, hallucinationsagtige kig ind i menneskehedens skæbne – og det, der ligger hinsides.
Den spinner din hjerne og giver dig et kig ind i en dyster fremtid, men der er nogle gode karaterer i den, som er værd at følge. Men jeg kommer nok ikke til at se S2.
 
IMdB rating: 6.0/10
Beskrivelse: The Power er en global thriller baseret på Naomi Aldermans prisvindende roman. Verden i The Power er lige som vores verden, bare med én forskel. Pludselig udvikler teenagepiger evnen til at henrette folk efter behag. Man følger bemærkelsesværdige karakterer fra London til Seattle, Nigeria til Østeuropa, hvor the Power udvikler sig fra en snurren i teenageres kraveben til en fuldstændig vending af magtbalancen.
Super interessant tankeeksperiment og langt, langt bedre end IMDB rating + Toni Collette, som er det HELE værd!
 
IMdB rating: 8.7/10
Beskrivelse: Efter hendes mand forlader hende, opdager den unge mor til to, Miriam "Midge" Maisel, at hun har et talent for stand-up comedy. Kan det være hendes kald? I femte og sidste sæson er Midge tættere end nogensinde på den succes, hun har drømt om, men opdager, at den alligevel er langt, langt væk.
En af mine ynglingsserier - hun er så damn sej og sjov og vild historie og så meget lækker æstetik. Elsker den!
 
IMdB rating: 8.8/10
Beskrivelse: Roy-familien er kendt for at kontrollere verdens største medie- og underholdningsvirksomhed. Men deres verden ændrer sig, da deres far trækker sig fra virksomheden. Sucession udforsker temaer omkring magt, politik og familie gennem skildring af en aldrende, særdeles velhavende mediemagnat og hans fire voksne børn.
Pyh, den skal jeg tage mig sammen til at se hver gang, der kommer nyt afsnit, og samtidig er den vildt fascinerende og helt fantastisk skrevet. Er bare virkelig glad for, at jeg ikke er en del af den fucked-up familie. 
 
Film
 
IMdB rating: 7.7/10
Hannah Gadsby vender tilbage med sit andet comedy-show og graver dybt ned i popularitetens kompleksiteter, identitet og sit mærkeligste møde i hundeparken.
Har set den to gange nu og har tænkt mig at se den i hvert fald 3 gange mere, for det er så genialt, det hun laver her.  Kan varmt og stærk anbefales.
 
Diverse
Beskrivelse: Chris Whitakers "Vi begynder med slutningen" er en episk og livsbekræftende roman om kærlighedens væsen og vores vilje til at overleve. Vincent King er løsladt efter 30 år i fængsel for at have slået den lille pige Sissie ihjel. Han er på vej til sin californiske barndomsby Cape Haven sammen med sin bedste ven Walker. Men ingen venter hans tilbagekomst med glæde, og mindst af alle hans ekskæreste og Sissies søster, Star. Hun bliver kun holdt i liv af kærligheden til sine to børn den egenrådige datter Duchess på 13 år, og den femårige Robin. På tragisk vis igangsætter Duchess en kædereation af skelsættende begivenheder, der får skæbnesvangre konsekvenser for hele byen.
En smuk historie, der starter hårdt og bliver ved med at være hård - men også smuk. 
 
Beskrivelse: Så var der ordet Støv, med stort S, som om det ikke var almindeligt støv, men noget særligt … Malcolm Polsteads liv på kroen ved floden er trygt og rart, selvom det til tider er lidt kedeligt. Men der er en hel særlig vinter på vej, hvor det vil regne som aldrig før, og kampen mellem videnskab, religion og politik er begyndt. Denne vinter mister Malcolm alt, hvad han kender. Og midt i uvejret får han ansvaret for spædbarnet Lyra, og sammen må de begive sig ud på en rejse, der vil ændre deres liv for altid. Enogtyve år efter den danske udgivelse af klassikeren 'Det gyldne kompas' vender Philip Pullman nu tilbage til dette legendariske parallelle univers og giver os den fantastiske historie om, hvordan Lyra endte på Jordan-Kollegiet.
En af mine ynglingsbogserier; en sequel til Det Gyldne Kompas-serien. Jeg er så vild med hans univers og den måde han fortæller og skaber karakterer og historier på, at jeg har lyst til at tage til England og møde op hos Pullman selv og sige, at han gerne må skynde sig at blive færdig med del 3, tak, så historien endelig kan blive færdig.
 
Beskrivelse: Papirslottet af Miranda Cowley Heller er en fortælling om hemmeligheder, kærlighed og løgne.
Det er en dejlig sommermorgen på Cape Cod. Elle Bishop, lykkeligt gift med Peter og mor til tre, vågner på familiens sommersted Papirslottet. Her har hun tilbragt alle somre i sit liv: som barn, som ung og sammen med sin egen familie. Men denne morgen er anderledes. Aftenen før sneg Elle sig ud sammen med barndomsvennen Jonas og havde sex, mens deres intetanende familier opholdt sig indenfor. I løbet af det næste døgn må Elle træffe en stor og livsændrende beslutning: Skal hun blive hos Peter, som hun elsker, eller skal hun starte et nyt liv med Jonas, som var hendes første store kærlighed? Som ung var hun sikker på, at de en dag ville gifte sig, men en tragisk hændelse forandrede alt.
En lang historie om et ægteskab og en kærlighed, der kommer ind forbi mange skæbner og livssituationer - en fantastisk underholdende og klog fortælling.
 
Beskrivelse: Skamløse Læber er et feministisk projekt om at fjerne skammen fra læberne med fede øreringe der kan starte samtaler og give selvtillid.
 
Fik dette billede tilsendt af en af mine veninder, der var med den dag, hvor vi optog min TEDx talk om ustyrlige kvinder. Bliver bare så glad hver gang jeg kigger på det og føler mig meget heldig over, at de gad at støtte op om mit projekt ❤️ 
 

Kalender

11. maj 2023, Finansforbundet: De unge viser vejen til fremtiden
 
23. maj 2023 kl 9-12: GRATIS konference med Small Great Nation om de unge. 
 
 
Folkemødet Bornholm: Bla. 16.6. med KRIFA om ledelsesdilemmaer (kl. 16.45)
 
 
 
LearnX holder 5 konferencer rundt omkring i landet i efteråret, hvor bla jeg optræder med indlæg om de unge. Der kommer mere præcis info løbende, men her har du datoerne:
  • 4. september 2023 i Musikkens Hus Intimsalen, Aalborg
  • 5. september 2023 på Bremen Teater, København
  • 13. september 2023 på Magasinet, Odense
  • 18. september 2023 på Hermans, Aarhus

Book et foredrag

Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Kvinder har altid været styret på deres skønhed, seksualitet og socialitet - og det har gjort kvinder ufrie og samfundet fattigere. Derfor er der brug for flere ustyrlige kvinder, der først og fremmest lader sig styre af sin egen lyst...til at leve deres liv, som de ønsker og til at bidrage med det, de synes er vigtigt.
Et skarpt og underholdende foredrag med mange interessante kvindehistorier om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og Twitter
 
Og her kan du dele nyhedsbrevet med andre, hvis du tror de vil få glæde af det
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet