Få din historie med i min julekalender Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Vild med vilje

 
Det er et udtryk, man (åbenbart) bruger i havekredse (når man har en altan, er det lidt begrænset hvor vildt det trods alt kan blive (urtehaven består af 4 små krukker og den visne bambus virker knap så vild, som dengang jeg købte den 😬)) og det handler om at lade haven gro sig vild, så man får max biodiversitet.
 
Og denne indledning giver mening, fordi jeg i min sidste kronik til Jyllandsposten, faktisk bruger billedet på en vildmark til at beskrive de unge på arbejdsmarkedet. Mere om det om lidt.
 
For først vil jeg præsentere - TADAAA: Årets julekalender🎄
 
Sidste år handlede den om Ustyrlige Kvinder og det kom der godt nok nogle ret underholdende historier ud af! (Fx den om kolonihavehuset med hende der lå blindfolded og så den fremmed mand, der skulle komme på besøg. Eller den med pandekagerne, der blev bagt af en helt nøgen kvinde, fordi hun beroligede nogle børn. Eller den med pensionisterne og nudiststranden. Eller hende med ponyen Sally, som kom ind i stuen, når forældrene ikke var hjemme.... der var nok til hele måneden, og hvis du vil læse dem, kan du bare gå ind på min insta-konto og finde dem frem der. Men...
 
I ÅR HANDLER DEN OM DE UNGE
 
Skønne, dejlige, vidunderlige, sjove, kærlige, kloge, fantastiske og helt vildt pinlige unge. Og da mange synes, at de unge allerede ER ustyrlige (og provokerende, what - moi??), handler dette års julekalender om søde, sjove, rørende og pinlige historier om unge.
 
Jeg har lagt ud med en historie, om første gang jeg kom gående med Tintin (ham du ser nederst) på molen her i Nordhavn, forbi fire unge mænd. Og der blev jeg da virkelig afsløret i mine fordomme...
 
Du kan følge den her
 
Jeg har brug for DIN hjælp! For jeg er helt sikker på, at du har haft mindst én oplevelse med en ung, som enten rørte dig, fik dig til at grine, blive helt varm om hjertet eller afsløre dig pinligt meget (ik?) og dén historie, må du rigtig gerne sende til mig, så vi er flere, der kan glæde os over den.
 
Send den til mig her emilia@emiliavanhauen.dk eller skriv den til mig på insta, som en besked. De er alle anonymiserede, så no worries, hvis du ikke ønsker at blive afsløret.
 
Tusind tak på forhånd  
 
 
Tilbage til Jyllandsposten.
 
For jeg har i nogle år brugt billedet på et skakbræt og en vildmark på to forskellige måder at være på arbejdspladsen på. Du kan bla. læse dette:
 
"De fleste møder nemlig en organisation, der mest af alt fungerer som et skakbræt, hvor der er et klart hierarki (der forventes at blive overholdt og anerkendt), som styres efter klare regler og strukturer, hvor magt er det styrende princip, og hvor man, som en brik, kan flyttes rundt mellem de forskellige opgaver og afdelinger.
 
Det lyder værre end det er, for det er jo samtidig et meget effektivt og velfungerende system, som også skaber tryghed og muligheder for den enkelte. Men det kolliderer altså bare med den måde, som de unge er vokset op på.
 
For det billede der bedst beskriver både, hvad de tror de skal møde, og hvad de ønsker at opleve, er en vildmark. Et sted hvor kreativiteten gror frit og gerne vildt, hvor samspillet opstår i en konstant krydsbestøvning mellem alle, så diversiteten og inklusionen er i højsædet, og sådan at der kan skabes spændende og givende relationer på kryds og tværs.
 
Det overordnede mål er at skabe formål og mening, som både fungerer i det daglige for medarbejderne, samt i det store samfundsmæssige regnestykke. Og alt dette vejledes, mere end det styres, af en ledelse, der hellere placerer sig i midten end øverst i gruppen, så de bliver til et levende kraftcenter, der skaber sammenhæng mellem mennesker, idéer og manifestation.
 
Med andre ord er der ikke mange unge, der gider at udføre et meningsløst dagligt arbejde. Det har der i øvrigt aldrig været nogen, der gad! Forskellen er imidlertid, at ... (du kan læse hele kronikken, ved at følge linket nedenfor).
 
Og i mellemtiden kan du tænke over, om du selv er mest til et skakbræt eller en vildmark?
Og om dit behov passer til det, du oplever når du er på arbejde? 
 Til sidst: Husk at du kan få løbende opdateringer ved at følge med på instagramfacebook eller linkedin
 
Glædelig december måned og nyd mørket og hyggen max, for lige om lidt, så vender lyset tilbage 

Emilia 
 
PS: Hvis du nu skulle have guldfiskehukommelse, så husker jeg dig lige på, at du gerne må sende mig dine unge-historier...
 

On the fly

Er din hobby at dyrke sex?
 
Ja, vi skal altså til det, for julefrokosterne er godt i gang, og for nogle medfører det uventet sex. Og til dem, har jeg bare et godt råd. Oven i købet et VIDENSKABELIGT funderet godt råd.
 
Nemlig - at hvis du gerne vil sikre dig, at du får en god oplevelse, så gå efter én, der har sex som hobby. For de giver nemlig bedre og mere sex end gennemsnittet.
 
Et nyt studie fra University of Illinois viser, at måden, du kategoriserer sex, afspejler hvor god og hvor meget sex du har! Og folk, der ser på sex som en fritidsaktivitet, har et mere vedvarende og stabilt sexliv end gennemsnittet.

De, der i høj grad anså sex som en slags hobby, slap uden om det dyk i sexuel aktivitet, som mange mennesker ellers oplevede under pandemien. Ud over at deres sexliv var mere aktivt end andres, berettede de også om et mere varieret sexliv og bedre sex i det hele taget - blandt andet havde de lettere ved at opnå orgasme.

What's not to like?
 
(Og hvis du nu synes, der er for meget søstjernesex i dit liv, kunne det være, at du skulle til at dyrke det som en hobby og SÅ finde en, der også "går til sex" som dig ;) tænkt bare, hvad der kan komme ud af det?!
 

Aktuelle artikler & TV

 
HR-direktørens blik er en fascinerende cocktail af frustration, mistænksom overraskelse og beundring, da han betror sig: ”Vores omsætningshastighed af unge medarbejdere er gået amok – og det er vi slet ikke vant til! For 10 år siden fik vi tonsvis af ansøgninger fra unge, som bagefter blev der i årevis. I dag bruger vi en masse ressourcer på at oplære dem – og kort tid efter er de væk igen!” Hans betroelse skitserer en udbredt udfordring, som mange arbejdsgivere har kæmpet med i flere år. For selvom de unge generationer altid har haft hyppigere...
 
Forleden aften blev jeg rørt og ramt af det geniale sjette afsnit af DR’s tv-serie Carmen Curlers, der sendes på et meget familievenligt tidspunkt – hvilket bliver vigtigt om lidt. For først blev jeg overrasket over, at der blev vist så meget hud filmet tæt på og (antydet) sex mellem to mænd, og med kroppe, der befriende nok ikke lever op til insta-idealet om tonede muskler og negative fedtprocenter. Men dernæst blev jeg ikke overrasket over, at der senere i afsnittet blev vist eksplicit vold, med slag, spark og masser af blod...
 
Fotograf Heidi Maxmiling har udgivet en smuk og informativ bog om kvindekroppen, der viser et nuanceret billede af kroppens mangfoldighed. Jeg har biddraget med en tekst om, hvad kvinder mon lyver mest om:
"Hvad er din mest brugte løgn? Jeg spørger, fordi jeg for mange år siden blev bedt om at kommentere på en undersøgelse, som et reklamebureau lavede om, hvor meget kvinder løj. Og jeg er helt sikker på, at de resultater, de fandt frem til, var en løgn. Ikke fordi de ikke havde gennemført undersøgelsen godt nok, men bare fordi de fleste mennesker lyver om, hvor meget de lyver. Men det gjorde mig nysgerrig. For en ting er at vi lyver, men hvad mon kvinder løj mest om?"
 
Kender du typen, der ikke siger op, men kun leverer lige præcis dét, der skal til for ikke at blive fyret? Jeg har været på besøg hos Josefine Stork og Alt for damernes fredagsbar sammen med Egmont-direktør Tina Nikolaisen, hvor vi taler om en ny tendens, Quiet Quitting. Vi taler også om Jennifer Aniston og om, at jeg elsker samtaler med min svigerdatter om fx orgasme!
 
Jeg havde fornøjelsen af at tale til Børnetopmødet 2022. Der var mange gode og vigtige indslag, taler og biddrag til dagen - og det er der kommet en fin lille video ud af.
 

Pop op til hjernen

 
Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere.   
  
Serier
 
Beskrivelse: Diana og Charles starter en mediekrig. Monarkiets rolle er til debat. Velkommen til 90'erne – og dronning Elizabeth 2.s største udfordring til dato. 
Måske ikke deres bedste sæson, men altså - det er THE CROWN!!
 
Beskrivelse: Wilhelm kæmper for at acceptere sine nye kongelige pligter og frygter, at hans kronprinstitel vil koste ham alt det, han holder af.
åh, den er så fin, så fin denne serie om ung kærlighed. Se den. Uanset. 
 
Beskrivelse: Bizarre mareridt udfolder sig i otte skrækhistorier i denne visuelt imponerende og nervepirrende gysersamling udvalgt af Guillermo del Toro.
Nå, ja, den var sgu kedelig. Synes ellers del Toro ikke plejer at være dét.
 
Beskrivelse: Fra kampen om jobs til jagten på viral berømthed: Det kan være barsk at få succes i standup, men disse fire venner sætter alt på spil for at få verden til at grine.
Jeg tror faktisk, at det er en god serie, men jeg holdt kun få episoder, så var jeg mæt.
 
Beskrivelse: En amerikansk fange på dødsgangen, hvis hobby er at løse mysterier, hjælper en ung britisk journalist med at lede efter en ven, der pludselig er forsvundet.
Den var værd at bruge tid på, mest pga skurken. (dem er der faktisk en del af)
 
Film  
 
HBO: Don't Worry Darling
Beskrivelse: I 1950’erne opdager en ulykkelig husmor en foruroligende sandhed, alt imens hendes kærlige ægtemand gemmer på en dyster hemmelighed.
Den var slet ikke det, jeg forventede, da jeg startede, og den slutter i hvert fald et helt andet sted, end jeg troede! Værd at se - 80%.
 
Beskrivelse: Efter et skænderi med sin kone om erotiske fantasier, beslutter dr. William Harford sig for at udleve sine inderste drømme.
Syntes det var på tide at se den og da jeg så havde set, opdagede jeg, at jeg nok HAVDE set den for længe siden. Jeg kan stadig ikke finde ud af, hvad jeg egentlig mener om den. Men dengang den kom frem, må den have været ret provo. Og så går rygterne jo på, at de blev skilt pga den film...men det kan man sikkert ikke stole på. Folk bliver jo skilt af mange årsager dynget sammen.
 
Beskrivelse: Superheltefilmen 'Black Panther' fra 2018 er en del af Marvels store filmiske univers. Handlingen tager udgangspunkt i det isolerede og teknologisk fremskredne land, Wakanda, hvor kongen netop er omkommet i et terrorangreb. Prins T’Challa står klar til at tage over som ny regent, men modstandere står klar både internt i landet og udefra. Forklædt som superhelten Black Panther forsvarer han sit land.
Dén var jeg vild med! Så utroligt fedt at se Afrika og afrikanere med et helt andet udgangspunkt. Glæder mig til at se del 2.
 
Beskrivelse: Da den 9-årige Chiyo bliver solgt til et geishahus, bliver hun behandlet grusomt af ejerne og den overordnede geisha, der er misundelig på den smukke Chiyo.
Hmmm, den er smuk osv, men det kvindesyn den har, oplever jeg som ret outdated. Hvem pokker drømmer om at være elskerinden på hans betingelser?
 
Beskrivelse: Den streetsmarte tyv Nathan Drake bliver rekrutteret af den erfarne skattejæger Victor "Sully" Sullivan for at løse et af verdens ældste mysterier og genvinde en formue, der forsvandt for 500 år siden.
Den er ikke lige så sjov, som anmeldelserne siger, og der er nogle vilde CGI-scener, som er ret underholdende, men jeg er desværre ikke helt oppe og ringe på eventyr-hen-over-stok-og-sten måden.
 
Beskrivelse: Det japansk besatte Korea i 1930'erne. Sookee er en tyv, som bliver redskab i en djævelsk plan, hvor en falsk greve vil gifte sig med en rigmands protegé blot for at franarre hende alt, hvad hun ejer og har. Men ikke alt er, som det syner!
ELSKER DEN! Bare se den. 
 
Diverse
 
Beskrivelse: Kære Kabul er TV2-korrespondent Simi Jans personlige historie, som tager udgangspunkt i de dage i august 2021, da Taliban indtager Kabul. Det er den dramatiske fortælling om hvorfor Simi Jan vælger at tage tilbage til Afghanistan, da mange reportere og indbyggere rejser den modsatte vej. Det er også historien om at tage afsked med sin familie dagen før sin søns fødselsdag og om at stå foran desperate mennesker og være splittet mellem at skulle rapportere eller hjælpe.
 
Jeg er så heldig at kende Simi Jan og derfor var jeg med til hendes vidunderlige reception, da hun lancerede sin bog. Det var SÅ rørende at høre de mange historier, der kom frem den aften, og møde de mennesker, som hun også beskriver i bogen. Og så havde hun gaver med og derfor hænger der nu en Afghansk bedekrans over min shamantromme i min stue. 
Jeg kan ikke anbefale hendes bog nok! Hvis man har den mindste interesse for krige og konflikter, så skal man læse den. Hvis man interesserer sig for mennesker og relationer, skal man læse den. Hvis man ønsker at forstå, hvad det vil sige at være en kvindelig reporter og mor og hustru på samme tid, skal man læse den. I det hele taget, skal man bare læse den. Jeg går snart igang med den for anden gang.
 
Beskrivelse: Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.
Det er så mærkeligt med denne bog, for jeg er totalt vild med den og den fortælles i et magisk sprog - og alligevel måtte jeg starte og stoppe den mange gange, før jeg endelig blev suget helt ind i den og nu bare går og venter på at del 2 kommer på Mofibo.
 
Beskrivelse: En New York Times-bestseller af Taylor Jenkins Reid, der viser det skrøbelige menneskeliv bag Hollywood-livets blændende stråleglans. Det aldrende Hollywood-ikon Evelyn Hugo fører en notorisk afsondret tilværelse. Men ud af det blå bebuder hun, at hun endelig er parat til at blotlægge alle slibrige detaljer om sit glamourøse og skandaløse liv. Det skal ske i en række interviews med den ukendte journalist Monique Grant – og ingen er mere overrasket over dette end Monique selv.
Der kan ikke gå længe før den kommer som tv-serie eller film! Den er meget underholdende og langt skarpere og kantet end man (jeg) umiddelbart troede.
 
Beskrivelse: Skål Søster er Alt for damernes fredagsbar, hvor vi ser tilbage på ugen der er gået gennem kvinde-øjne: hvilke emner har vi været optaget af, hvor stod kampene og blev nogen klogere? Vi tager både de seriøse og sjove emner under behandling og giver gerne plads til personlige anekdoter. Desuden udsteder vi en skål for de kvinder, der ”tog en for holdet” i løbet af ugen.
Rikke Dal Støttrup styrer en masse damer igennem en masse emner og det er altid klogt og interessant at lytte til.
 
Beskrivelse: En podcast om alle de fascinerende, skræmmende og gakkede historier, der hænger sammen med jagten på at skabe kunstig intelligens. Noget af mest mindblowing, der sker lige nu i verden, handler om AI - der kommer til at ændre vores liv og fremtid på alle mulige måder. Men bliver det vores redning eller vores undergang?
Interessant podcast om noget, som tusindmillioner procent kommer til at styre vores liv meget mere i fremtiden. 
 
Her er han så, min kære Tintin. Jeg kunne jo have valgt et billede af ham, hvor han ser lige så nuttet ud, som han vitterlig er. Men man skal ikke altid give det, som folk gerne vil have ;)
I stedet får du her et billede af Tintin i en position, som til stadighed får mig til at grine (det er altså en vild stilling at have sin krop i!)
 

Kalender

 
6. december 2022: Gratis Online om Fremtidens Arbejdsmarked
 
 
2023: Jeg holder også mange foredrag for ledernetværket F5 i år og næste år - og måske kunne det være noget for dig? Du kan læse mere om hvordan du bliver medlem her 
(og helt tilfældigt (virkelig!) er min søn blevet sælger derinde, så hvis du får lyst til at høre mere, kan du også skrive direkte til Silas på silas.h@f5.dk eller ringe til ham på 30907262)
hey

Book et foredrag

 
Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Et stærkt og meget underholdende foredrag om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere - så man bliver ustyrlig af andres og samfundets forestillinger om, hvordan kvinder skal være. Især mht skønhed, seksualitet og socialitet.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og Twitter
 
Og her kan du dele nyhedsbrevet med andre, hvis du tror de vil få glæde af det
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet