Workshop: De unge viser vejen til fremtiden Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Hvad kan de unge sige om fremtidens arbejdsliv?

 
Jeg begår en dødssynd i dette nyhedsbrev.
 
For jeg har ALT for mange udgange med (læs: links) ift til, at jeg gerne vil have dig med til 2 begivenheder. Hvoraf den ene er gratis, mens du skal betale for den anden.
 
Men selvom det altså er en KÆMPE fejl, så har jeg alligevel stor tiltro til, at du selv finder rundt i det og naturligvis (!) melder dig til begge begivenheder, mens du også får læst artikler, anbefalinger og meget mere ;)
 
Den første begivenhed sker den 7. marts, hvor du kan komme med til et gratis webinar om ustyrlighed.
 
Den anden begivenhed er en workshop den 16. maj med titlen "De unge viser vejen til fremtiden". Mere om dem begge lige nedenfor.
 
For først vil jeg kaste op.
 
Onde ord op. For jeg er stadig så afsindig ærgerlig, sur, gal, vrissen og vred over, at skaberne af ikoniske Sex and the City brugte deres enorme magt og rækkevidde til at levere sådan en gedigen lorteserie om kvinder midt i livet.
 
Øv. Øv. Øv!
 
Så det har jeg skrevet en kronik om i Jyllandsposten: Og bare sådan blev +50 årige kvinder til vaffelhjerner! At jeg ikke er den eneste, der har det sådan med serien, viste de mere end 1200 likes på FB mig, da jeg lagde den op. 
 
Her er et lille uddrag:

Skal man tage efterfølgeren til den epokegørende SATC-serie, som et spejl på, hvor ressourcestærke, kloge, kreative og autonome unge kvinder lander, når de har nået midten af livet, så er jeg personligt klar til at gå videre til mit næste liv lige nu, for det er simpelthen så ufatteligt begrænsende, kedeligt, ligegyldigt og nedladende på mit køns vegne.

Ingen af de nu tre kvinder i serien, har brugt deres intelligens, power, erfaring og visdom til at flytte verden. De har ikke engang flyttet sig selv. Mest af alt er de blot visnet ind i en skygge af deres ungdoms karakterer, og på den måde blevet til det sociale svar på matematikkens kedeligste graf af alle, nemlig den, hvor X er konstant. Nul udvikling. Og – må vi forstå – nul store udsving i de mange år, der er gået. Hvilket statistisk set er helt ude i skoven, for fx burde halvdelen af dem være skilt.

 

Og NU til den første begivenhed:
 
Den 16. maj i København holder jeg nemlig en åben workshop om de unge generationer. 
 
 
Du kommer til at høre om 
  • hvad er de unge blevet opdraget til
  • hvorfor er de så forskellige fra andre unge generationer
  • hvad bidrager de særligt med
  • hvorfor er de med til at ændre fremtidens arbejdsmarked
  • hvorfor er de særligt sårbare
  • hvordan kan du bedst tiltrække og fastholde dem
  • hvilke former for fællesskaber vil de helst indgå i
  • hvordan kan du bedst lede dem
  • og hvorfor skal du knuselske dem ♥ 
Så hvis du ønsker dig et bedre forhold til de unge i dit liv - professionelt eller privat - så skal du komme. Workshoppen er nemlig for ALLE, der interesserer sig for de unge: Ledere, arbejdsgivere, kollegaer og også for forældre og bedsteforældre.
Se workshoppen her
Til sidst vil jeg blot minde dig om, at du kan få løbende opdateringer ved at følge med på instagramfacebook eller linkedin
 
Kærlige hilsner
Emilia 
 
 

On the fly

Jeg er vokset op som katolik, og jeg synes at Jesus er ret cool, men jeg forlod den katolske kirke for mange år siden - bla. fordi kvinderne har en lavere status end mænd. De kan fx ikke blive præster i dag og det kan jeg på ingen måde støtte.
 
I den tidlige kristendom, var kvinder og mænd meget mere lige! Men så gik der magt i den:
 
"Kvinderne blev effektivt skrevet ud af kirkehistorien som aktive medlemmer, og de blev de facto reduceret til mandens syndige modstykke. De blev henvist til mandens nåde, hustruen var blot en tjenerinde til manden og totalt underlagt hans vilje. Manden var hovedet, og kvinden blev reduceret til krop."
 
"For kun kvinder er menstruerende dyr, hvorved – hvis i kontakt med deres blod – frugter ikke vil vokse, vin bliver sur, planter dør, træer mangler frugt, rust ødelægger jern, luften bliver mørkere. Hvis hunde spiser (blodet), bliver de vilde af vanvid."

Du kan læse hele artiklen her.

Jeanette Varberg, medforfatter på artiklen, kan du også nyde i Ustyrlige Kvinders podcast her. 
 

Aktuelle artikler & TV

 
Sex and the City frisatte kvinder ind i deres egen magt til at skabe det liv, som de havde lyst til. Opfølgeren And just like that fortæller os til gengæld, at kvinder midt i livet ender som uvæsentlige stilleben af deres ungdom. Hvilket på ingen måde spejler det faktum, at det aldrig før i historien har været så interessant og frisættende at være kvinde, som nu.
Miranda den Gråhårede lever i et ægteskab, hvor dessertritualet er blevet fælleshelligdommen, mens hun forvirret opdager, at verden er blevet...
 
Tal fra Danmarks Statistik viser, at færre blev skilt i 2021 end i 2020. Under coronapandemien skulle mange være tættere og mere sammen med deres ægtefælle, end de plejer.Det kunne tilsyneladende ses i skilsmissestatistikken for coronapandemiens første år, 2020, hvor der var en heftig stigning i antallet af skilsmisser i forhold til året før. Dog var antallet af skilsmisser i 2020 nogenlunde på linje med gennemsnittet for de foregående ti år. Nu viser helt nye... 
 
Hvordan får de unge mening i arbejdslivet? Arbejde handler ikke bare om at tjene penge. Den unge generation efterspørger mening i arbejdslivet. De stiller krav og ønsker reel indflydelse. Det mener Kultursociolog Emilia van Hauen, der er gæst i dagens afsnit. “Vi har opdraget en ung generation til i virkeligheden at gå efter det, som vi alle sammen længes efter, men som der måske ikke rigtig har været plads til i samfundet før,” siger hun. Lyt med og få konkrete værktøjer til, hvordan du skaber nutidens bedste arbejdsplads for unge. Podcasten Arbejdslyst hele livet gennemgår syv faktorer, der har betydning for din arbejdslyst - og dagens faktor er: Mening.
 
Uden de andre er vi intet!
Min gæst i denne uge er Emilia van Hauen. Emilia er sociolog, forfatter, podcastvært, bestyrelsesmedlem, og så er hun en efterspurgt foredragsholder.
Lyt med og hør hvad generation X, Y, Z, Alpha og babyboomere egentligt er og om hvordan du med stort udbytte kan bruge din viden om de forskellige generationer til navigere bedre både private og arbejdsmæssige sammenhænge.
Emilia fortæller også om hvornår kvinder har størst chance for at score en mand og om hvorfor ustyrlige kvinder har det sjovere, hvad ustyrlig er og om mænd også skal være ustyrlige.
Og så hører du om hvad en stærk mand er nu om dage, om hvorfor fællesskaber er så vigtige for os og meget, meget mere...
 
Podcast: Small great nation: Deloitte
Lyt eller genlyt til denne populære Small Great Nation-podcast om stress med kultursociolog Emilia van Hauen. Stress er et stigende samfundsproblem, og når vores succeser skal opgøres, anvender vi ofte Key Performance Indicators, som de fleste kender som KPI’er. Men ifølge Emilia, burde KPI i stedet stå for "Konstant Pressede Individer", som hun mener er resultatet af det performancesamfund, vi lever i.
Med udgangspunkt i Small Great Nation-rapporten "De højthængende frugter" taler vi med Emilia van Hauen, om hvad der ligger til grund for, at vi lige nu oplever en markant stigning i stressrelaterede diagnoser, og hvad vi, som samfund, kan gøre for at bremse den udvikling. Emilia van Hauen har bl.a. skrevet bogen "Succestyranniet – og vejen ud" og har i mange år beskæftiget sig med tidens trends og sociale samfundstendenser. 
 

Gratis ustyrligt webinar den 7.3. kl. 9

 
Og NU til den ANDEN begivenhed du er inviteret til!
 
Den 8. marts kæmper vi som bekendt for kvindernes ligestilling, men den 7. marts skal vi feste ustyrligt!
 
Kom med til:
 
gratis webinar den 7. marts kl 9
 
...og stil spørgsmål til et gratis live webinar om nødvendigheden af kvinders ustyrlighed.
 
Fordi ustyrlighed giver os selv frihed til at være i verden på vores egne præmisser.
Fordi vi så kan bidrage til meget mere livsdiversitet i samfundet.
Fordi vores kreativitet og lyst skal have en større plads i fællesskabet.

Og fordi Ustyrlige Kvinder Har Det Sjovere!
 
Trænger DU til at mærke din egen kraft og lyst?
Trænger DU til at gøre mere plads til din egen kreativitet og dit bidrag?
Trænger DU til at fylde meget mere uden at få ”blikket” fra de andre eller føle dig forkert?
 
Så kom med i Ustyrlige Kvinders Klub den 7. marts og start dagen med at høre om, hvad ustyrlighed er, og deltag i samtalen om, hvorfor kvinder altid har været styret på:
 
Vores SKØNHED (og hvorfor ustyrlig skønhed handler om vores mulighed for at vise os selv frem, som vi selv ønsker det, for at tage vores plads med det vi synes er vigtigt)
 
vores SEKSUALITET (og hvorfor ustyrlig seksualitet handler om både lyst og vores kreativitet)
 
vores SOCIALITET (og hvorfor ustyrlighed socialtet handler om vores mulighed for at leve det liv, vi ønsker).
 
Og ikke mindst hvad vi får ud af at droppe at lade os styre af de gamle normer, værdier og forventninger og i stedet lade os styre af vores egen LYST.
 
Vi ses 😊
 

Pop op til hjernen

 
Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere.   
 
Film 

Kortfilm: Halbal 
Beskrivelse: Sekstenårige Sally er bange for at drikke alkohol og blive lige så fuld som sin mor. Derfor vil hun ikke drikke som sine jævnaldrende. Men til det lokale halbal ender Sally alligevel med at drikke, og hun forvandler sig til sin mor til festen.

Viaplay: Kvinde på krigsstien
Beskrivelse: Halla er en islandsk kvinde, der erklærer krig mod den industri og de politikere, som truer med at ødelægge hendes land. Hun går radikalt til værks, men så kommer et forældreløst barn ind i ligningen. 

Anderledes og interessant film med en lidt overraskende slutning. Seværdig.

Beskrivelse: Østberlin, november 1984. Fem år før murens fald holder regeringen befolkningen i et hårdt magtgreb med kontrol og overvågning. Den partiloyale stasi-agent Wiesler håber på at fremme sin karriere, da han får til opgave at overvåge den intellektuelle, frittænkende forfatter Dreyman og hans kæreste. Men han havde ikke regnet med, at overvågningen ville vise ham en helt anden verden, som han har svært ved at modstå. Systemet kan dog ikke stoppes, når det først er sat i gang, og et meget farligt spil begynder at tage form. 
 
Den er oldgammel, I know, men nu fik jeg den endelig set, og for fanden da, hvor er den...fantastisk og forfærdelig på samme tid! 
 
Beskrivelse: En ballonpilot og en videnskabsmand befinder sig i en kamp for overlevelse, mens de forsøger at gøre opdagelser i en gasballon i 1860'erne.
 
Virkelig overraskende interessant karakter, den kvindelige hovedrolle, meget inspirerende!
 
Beskrivelse: “Dune” fortæller historien om Paul Atreides, en begavet og talentfuld ung mand med en storslået skæbne, der ligger hinsides hans forståelse. Han må rejse til den farligste planet i universet og sikre fremtiden for sin familie og sit folk.
 
Legendarisk historie, der er ophavet til Star Wars filmene. Er ret vild med de fleste skuespillere. 
 
Beskrivelse: En dominerende, men karismatisk ranchejer gør alt for at intimidere sin brors nye kone og hendes teenagesøn - indtil en hemmelighed ser dagens lys. 
 
Se den. Se den. Se den. Og se den så igen. Så forstår du den meget bedre. Fantastisk film.
 
Beskrivelse: Den anspændte konference i München i 1938. To tidligere venner, som nu arbejder for modstridende regeringer, bliver spioner for at afsløre en nazihemmelighed. 
 
Nok meget god, men jeg synes egentlig mest, det bare var endnu en krigsfilm.
 
Beskrivelse: Karen Blixen vender tilbage til Danmark, hvor hun møder digteren Thorkild Bjørnvig. Sammen indgår de en pagt: hun lover at gøre ham til en stor kunstner til gengæld for hans ubetingede loyalitet, uanset prisen.
 
Beskrivelse: Filmen handler om den karismatiske, men uheldige, Stanton. Da han møder den clairvoyante Zeena og hendes tidligere-tankelæsende-mand Pete i et omrejsende karneval, finder han vejen til den gyldne succes, og bruger sin nye viden til at svindle den velhavende elite i 1940'ernes New York. Med den skønne Molly ved sin side, planlægger Stanton at snyde en farlig forretningsmand, og med hjælp fra en mystisk psykiater, begiver de sig ned ad en farlig vej.
 
Super mærkelig og interessant film, elsker det underlige univers og Cate Blanchett gør alting seværdigt.
 
Non-befaling: Sweet Magnolias på Netflix. Med mindre du er vild med brun farin overhældt med strøsukker, syrup og honning og toppet med sødemidler, så: DON'T GO THERE! Helt uudholdelig på nærmest alle måder plus robot-skuespil.
  
Serier
 
Beskrivelse: Årtier efter turneringen, der ændrede deres liv, blusser rivaliseringen mellem Johnny og Daniel op igen i denne efterfølger til Karate Kid-filmene. 
 
ELSKEDE de første sæsoner, kæmpe overraskelse, men er ved at køre død i den nu. Desværre.
 
Beskrivelse: I en lille by i staten New York leder en plaget efterforsker efter svar på gådefulde forbrydelser, mens han kæmper med sine egne dæmoner. 
 
Super cool serie, som er værd at bruge tid på. Pullmann er afsindig god i denne serie.
 
Beskrivelse: Hertuginden og hertugen af Argyll skal skilles. Det bliver en af de mest skandaløse skilsmisseretssager i Storbritanniens historie. En fortælling om kærlighed, konflikter og kvindesyn i 1960'erne. 
 
Blev sgu i sår dårligt humør af at se den. Ville SÅ gerne have haft en anden slutning. 
 
 

Kalender

 
7. marts kl. 9: Gratis live webinar: Kampen for ustyrlighed
 
17. marts, Århus: F5 konference om bløde ledelsesværdier og hårde krav. Sammen med Svend Brinkmann og Morten Albæk
 
12. maj (St. Bededag) kl 9: Gratis live webinar: Socialitet 
 
16. maj, København: Workshop: De unge viser vejen til fremtiden.
 
23/6 (Sank Hans) kl 9: Gratis live webinar: Seksualitet og hekse
 
hey

Book et foredrag

 
Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Et stærkt og meget underholdende foredrag om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere - så man bliver ustyrlig af andres og samfundets forestillinger om, hvordan kvinder skal være. Især mht skønhed, seksualitet og socialitet.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og Twitter
 
Og her kan du dele nyhedsbrevet med andre, hvis du tror de vil få glæde af det
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet