Podcast: And She Spoke...about unruliness Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

...og hotellet var også lukket!

 
Det er højsæson for foredrag i disse måneder, og derfor er jeg meget rundt i landet i min lille sølvgrå Polo fra 2007. Som lige har fået lavet koblingen for 7000 kroner, men som ellers kører super smooth.
 
Og jo da! Jeg har skam tænkt på snart at få en ny bil, for 14 år og mere end 220.000 km gør den nærmest antikveret. På den anden side, så kører den jo fint og hvorfor så skrotte den og sende mere unyttigt affald ud i verden? Og lige om lidt får min yngste søn kørekort, og jeg vil hellere have at han laver begynderskrammer i Poloen end på en spritny bil.
 
Plus om 2-3 år er det meget mere tilgængeligt (ifølge eksperterne) at køre i en elbil, så det er min plan.
 
Men så.
 
En mørk aften på en tung trafikeret og meget mørk landevej lidt udenfor Grindsted, kan jeg mærke, at der er noget, der snapper i motoren og den bliver helt slap. Jeg sidder med min bror i røret og taler videre, mens jeg bruger bilens sidste momentum på at få den ind i rabatten og får tændt advarselsblinket.
 
"Hør - min bil er vist gået i stykker, så jeg må lige ringe til Falck", siger jeg og lægger på.
 
I min bil er også Tintin. Min lille hvalp, der slet ikke er helt så lille mere, og som jeg er ved at vænne til at rejse med, og denne gang skal han for første gang også overnatte sammen md mig. Jeg er nemlig kørt fra Esbjerg, hvor jeg havde et foredrag, og vi er - eller rettere var - på vej til Løgstør, hvor jeg har et foredrag morgenen efter.
 
Og nu kan du måske allerede fornemme, at det begynder at blive til en meget lang historie og hvad skal DU egentlig bruge dét til :) så derfor vil jeg korte den meget. 
 
Falck kom med værktøj, men tandremmen var røget og det betyder en ny motor, så han kunne ikke lave den. Derfor kørte han mig til Billund Lufthavn, hvor jeg lejede en bil (en utroligt fed BMW 216 med en hel masse elektronik, som jeg fattede hat af, og derfor kørte jeg i sportsindstilling hele vejen til Løgstør og retur til Kbh dagen efter (driviiiing home for Christmas...dididumdumdum), hvilket var meget mindre smooth end poloen, men noget sjovere!).
 
På vej til hotellet ringer jeg og siger, at jeg er 3 timer forsinket, men tlf går på svarer, der siger, at de først åbner dagen efter igen kl 10 - og så krydser jeg ellers fingre for, at jeg kan komme ind i receptionen og hente en nøgle (heldigvis var der nogle gæster i lobbyen, der hjalp mig ind).
 
Der er mange flere små detaljer, der hele tiden udfordrede mig, men alt endte godt. Også for Tintin. Og nu kommer pointen!
 
Eller faktisk er der 2.
 
For gennem hele forløbet overraskede jeg mig selv ved ikke at blive irriteret, vred, hysterisk, bange eller lignende følelser, som jeg ellers ville have troet. I stedet var jeg forholdsvis cool, calm og collected (jeg er også blevet vinterbader, jvnf billedet! :D) og meget løsningsorienteret i alle de situationer, som jeg røg ind i - og det var en positiv overraskelse. Ikke at jeg altid flipper ud, når uventede ting sker, overhovedet ikke, men jeg blev sgu alligevel overrasket.
 
Måske kender du selv det? For det gør de fleste. Og min ene pointe er, at man skal huske at anerkende og rose sig selv for det! Vi er nemlig ofte ret gode til at kritisere os selv, når vi gør noget dumt, men i virkeligheden skal vi meget hellere huske at give os selv kærlighed, når vi gør noget godt.
 
For det fører til pointe 2:
 
At man får overskud af at være venlig og flink overfor alle (også sig selv) i krisesituationer, hvilket igen fører til, at der er meget større sandsynlighed for at man selv modtager deres hjælp.
 
Hvilket var præcis det, der skete. Falckmanden var simpelthen så sød og hjælpsom, og sagde, at han ville vente på mig, mens jeg gik ind og lejede en bil. Og biludlejeren var lige så sød og venlig og gav mig en større bil end jeg egentlig var berettiget til.
 
Det er bestemt ikke altid, at man kan reagere så hensigtsmæssigt, I know! Men igen: Vi gør det alle sammen engang imellem - og det skal vi huske at lægge mærke til. Meget mere end når vi gør dumme ting. Og det sender som regel også god energi ud i verden.
 
Julemåneden begynder lige om lidt, hvilket giver mere hygge - men også mere pres (antallet af skilsmisser stiger altid dramatisk efter jul), så måske er det nu, at du skal forsøge at give dig selv (og ikke kun alle andre) lidt ekstra omsorg i den kommende måned? Nogle gange i form af en gåtur alene, en aften med binge-watching af "Younger" (se nedenfor), et langt karbad, en spændende roman eller måske et meget, meget stort glas gløgg!
 
Julen betyder som regel også gaver. Og jeg har verdens bedste idé (når jeg selv skal sige det!) til en julegave til en kvinde: Nemlig mit online-kursus Ustyrlige Kvinder Har Det Sjovere! til kun kr. 299. Interesseret? Så se her
 
Til sidst vil jeg blot minde dig om, at du kan få løbende opdateringer ved at følge med på instagramfacebook eller linkedin
 
Rigtig glædelig julemåned
Emilia 
 
 
hey 

On the fly

Engang læste jeg, at der er en overvægt af røde biler, der er involveret i trafikuheld.
 
Hvilket undrede mig, for hvordan kan en farve have en direkte indvirkning på ens kørsel???
 
Men så gik det op for mig, at det jo har noget med personlighed at gøre. For hvilke slags mennesker ønsker at køre i en rød bil - uanset køn?
 
Det er som regel mennesker, der er mere utålmodige, gerne vil ses og har meget drive.
 
Need I say more :)
 

Aktuelle artikler & TV

 
Corona-isolationens-roen har ikke medført et samfund med mindre præstation. Tværtimod. For nu er der noget at indhente. Accelerations- og præstationssamfundet lever derfor i bedste velgående, hvilket især belaster de unge. Og selvom det er en umulig konstruktion, er den nye normalitet at være vinderen. Tænk, at du ligefrem slår op på LinkedIn, at du ikke vandt!”
 
Kvinder har traditionelt været styret på især tre områder i livet: Skønhed. Seksualitet. Socialitet. Men hvad sker der, når kvinderne bliver ustyrlige? Det kan du blive klogere på i denne klumme af kultursociolog Emilia van Hauen.
”Ustyrlighed er jo sådan… lidt negativt. Ikke? Altså, når man siger, at en kvinde er ustyrlig, så kan hun jo ikke styres af andre, og det er jo sådan lidt… et problem.”
 
Tag din plads! Frisæt din lyst og kreativitet! Få indsigter, historier, eksempler og øvelser, som alle viser dig en vej til at sætte dig selv fri af samfundets, historiens og kulturens begrænsende normer og forventninger til, hvordan kvinder skal være og opføre sig. Lær i stedet at forbinde dig til din egen lyst og kreativitet! Med andre ord: Vær mere ustyrlig!
 
Unruly (adjective): Disorderly and disruptive and not amenable to discipline or control. 
The official dictionary definition of ‘unruly’ isn’t something women usually aspire to be. All our lives, we’ve been conditioned to believe that being unruly was social suicide - the opposite of how we needed to act if we wanted to be loved by our peers, respected by our colleagues, and cared for by our partners. But, what if we told you that the world needs unruly women now more than ever?
 
hey 

Ustyrlige historier

"Der er mange forventninger til én. Forventninger fra én selv og fra samfundet omkring os. Det ligger også i de små ting. Man må fx ikke ligge og dovne den. I hvertfald ikke imens andre går og laver noget.
 
Så derfor var det nok lidt ustyrligt, da jeg valgte at blive liggende i sengen forleden morgen. Jeg var ikke dårlig, havde ikke hovedpine eller tømmermænd. Jeg havde bare lyst til at blive liggende. Så det gjorde jeg - med (næsten) god samvittighed. Alt imens at min kæreste støvsugede lejligheden, tog opvasken og hang vasketøjet op."
Helene
 
Fra 1-24. december kan du få en ustyrlig historie hver dag på min insta-konto. Og ønsker du selv at blive mere ustyrlig eller vil du give kurset i gave til en, som du tror vil have gavn af det, kan du finde det her
 

Pop op til hjernen

 
Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere.   
 
Film 
 
Beskrivelse: No time to die handler om James Bond, der er stoppet som aktiv agent, og han nyder nu livet på Jamaica. Hans fredelige tilværelse afbrydes brat, da hans gamle CIA-ven har brug for hjælp. Bond skal finde en kidnappet videnskabsmand, men det viser sig at være bedrag.
EvH: Fuck det er fedt at se Craig i en meget mere nuanceret rolle - og så er han stadig stjernelækker! Historien er også fantastisk god - og SPOILERALERT!!!! Hvis de vil lave konceptet om i fremtiden, kunne det jo godt blive hans datter, der bliver den nye Bond ;)
 
Serier
 
Beskrivelse:I komediedramaserien Younger, lander den 40 årige Liza drømmejobbet hos et forlag ved at lyve om sin alder. Hun udgiver sig for at være 26 år! Nu skal hendes løgn blot holdes skjult for både attraktive chefer og kyniske konkurrenter, men det kan godt være svært, når man er fraskilt og mor til en udvekslingsstudent.
EvH: Fik den anbefalet, som en små stykker sjove bidder af hygge - og det er den også! Susede igennem alle syv sæsoner og var overraskende vild med den. Den har fået 7,8 rating i IMDB hvilket er ret godt for sådan en serie. Lige til at blive i godt humør af og tager et vigtigt emne op.
 
Beskrivelse: Vores børn mistrives som aldrig før. Hvert syvende barn har fået en psykiatrisk diagnose, inden det er fyldt 18 år. Er det børnene selv, der er noget galt med? Eller er det en kaotisk hverdag i vores skoler og institutioner, de ikke kan klare? Vi undersøger, hvorfor så mange børn får psykiske smerter.
EvH: Havde ondt i maven i dagevis efter at have set første afsnit og er igang med at tage mig sammen til at se afsnit 2. Hvordan det er muligt, at sådan noget sker, er ubegribeligt i så velfærdsudviklet et land som vores. Har talt med flere skolelærere og alle fortæller den samme historie, der ligner den i dokumentaren. 
 
Beskrivelse: Lægerne på Seattle Grace Hospital håndterer dagligt liv og død, mens de finder trøst, venskab og romantik hos hinanden.
EvH: Klassikeren jeg først er kommet igang med nu. Den er fantastisk god, men jeg har holdt pause siden midten af Sæson 10. Måske går jeg igang igen. Jo, det gør jeg helt sikkert. Men skal lige se Morningshow færdig først.
 
Podcast
 
Beskrivelse: Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Genstart giver et indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på.
EvH: Super god serie, der holder dig opdateret på vigtige begivenheder i nutiden, men med større dybde end nyhederne.
 
Beskrivelse: Mikie kommer ind i Kristinas liv i 8. klasse. Mikie er  cool. Han danser hiphop, er åben om sin seksualitet og går på homoklubber. De to er klassekammerater, og Kristina ser i hemmelighed op til ham. Men der sker noget i Mikies liv efter folkeskolen, som får ham til at flytte langt væk, og derefter mister de to kontakten. Mange år senere ser Kristina på Facebook, at Mikie er blevet mor til et barn. Nu fortæller Mikie hele sin historie til Kristina - om at leve forskellige liv som skiftevis mand og kvinde og et sted midtimellem, om hemmeligheder og fortielser igennem en lang kamp for at finde sig til rette i sin krop.
EvH: Er du forvirret over de unges forhold til køn, så hør denne. Meget indsigtsfuld og fantastisk historie.
 
Beskrivelse: Hver uge undersøger de en afgørende nyere historisk begivenhed. De opruller de dramatiske forløb, der gemmer sig bag de velkendte fortællinger, og giver med nutidens øjne et bud på, hvorfor historien gik, som den gik.
EvH: Genial historisk serie om begivenheder, man har hørt om, men ikke helt har styr på.
 
Beskrivelse: I Girltalks podcast inviterer de gæster ind til at snakke om alt det, derr kan være svært at tale om. 
EvH: Fin podcastserie om alt hvad unge piger oplever. 
 
Andet
 
Beskrivelse: Bank under bordet, salt over venstre skulder, 7-9-13 og så videre. Vi kender alle til magi og kan hårdt presset nok også indrømme, at vi tror og håber på, at visse handlinger vil forbedre vores chancer for at få et bestemt ønske opfyldt. Det er ikke så underligt, for magi er ikke blot et fjernt anliggende for haitianske voodoopræster, men kan findes overalt i vores egen højteknologiske kultur.
EvH: Ikke en af de bedste i serien, men fin som intro til emnet.
 
 

Kalender

Den 9. januar holder jeg et (næsten) åbent online foredrag og Q&A om Ustyrlige Kvinder Har Det Sjovere! Der kommer en særskilt mail ud om det.
 
hey

Book et foredrag

 
Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Et stærkt og meget underholdende foredrag om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere - så man bliver ustyrlig af andres og samfundets forestillinger om, hvordan kvinder skal være. Især mht skønhed, seksualitet og socialitet.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og Twitter