Ustyrlige Kvinder er nomineret til en pris Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

7,5 gode livsråd til ungdommen

 
Min sommerferie har varet én uge i år. Helt gak. Men den bestod til gengæld af en uge i et sommerhus med syv unge mænd.
 
Og hvis det her var en novelle, så kunne dette anslag udvikle sig i mange interessante retninger :D 
 
Men det er det ikke. Det var min gave til min yngste søn, som blev student denne sommer efter et mildest talt noget amputeret 3.g. forløb. Så han fik mulighed for at invitere seks af sine gode venner med - og så kunne de holde ferie sammen.
 
Var jeg nervøs i ugerne op til?
 
Ja. Lidt. Nogle gange ret meget.
 
Havde jeg grund til det?
 
Du har allerede gættet svaret :)
 
De viste sig at være de sødeste, sjoveste, mest hjælpsomme og lydhøre feriefæller, så det var bare en kæmpe fornøjelse
 
Bonus var, at jeg fik et gratis feltstudie om de unge med i pakken. Og det bekræftede alle de studier jeg har læst om de unges langt mere komplekse og udsatte liv. 
 
Derfor Og derfor har jeg samlet 7,5 gode råd til de unge selv, som måske kan gøre deres liv lidt lettere. Og ja, det ikoniske citat kommer fra When Harry met Sally - som giver mening til sidst i kronikken.  
 
Du kan læse den her
 
Og så er der Drew Sycamore. Som vi havde i studiet i podcasten Ustyrlige Kvinder. Det blev til en fuldstændig fantastisk samtale om alt fra musik, mode, morens død og om man tror på noget efter livet. Du kan høre episoden her. Og bliver du nysgerrig på hende, kan du læse denne artikel der fortæller, hvorfor hun helt sikkert ender som en international stjerne lige om lidt. Er selv sååå vild med både hendes musik, hendes stil og især hendes personlighed.  
 
Må jeg prale lidt?
 
For der er sket det, at jeg er blevet nomineret til en pris - hvilket er kommet pænt meget bag på mig. Og har fyldt mig med taknemmelighed. Det er Kvindelige Virksomhedsejere -inspirationspris og vi er 3 der er nomineret. De skriver sådan her:
 
Du er nomineret for dit utrættelige arbejde for køn (af alle slags), unge og fællesskabet. Senest din podcast "Ustyrlige kvinder" på kanalen Heartbeats hvor du, i samtaler med andre ustyrlige kvinder, kommer rundt om utrolig mange inspirerende emner som alle inspirerer til at stå ved sig selv som den kvinde/person man føler sig som.
 
Den 17. september er der fest og uddeling og jeg håber (det gør jeg altså, for det kunne bare være så fantastisk og sjovt!) at jeg vinder den :D
 
Men samtidig har jeg det også sådan, at bare det at nogen har lagt mærke til hvad jeg render rundt og laver, er mere end rigelig anerkendelse og glæde over, at jeg ikke bare skriver og taler ud i det blå. 
 
Og så er det en ret sej forening med nogle seje damer, som jeg vil anbefale dig at tjekke ud, hvis du er selvstændig. 
 
Tak til jer for at nominere mig. Og tak til Frederikke og Rebekka, som har været mine super dygtige og inspirerende partnere i podcasten <3
 
Til sidst vil jeg blot minde dig om, at du kan få løbende opdateringer ved at følge med på instagramfacebook eller linkedin. Især i mine stories på insta og linkedin laver jeg anbefalinger og meningsmålinger.
 
Kærlig hilsen og fortsat (håber jeg i hvert fald for dig) god sommer 
Emilia 
 
hey 

On the fly

Kvinder og priser er et tyndere match end mænd og priser. Se her:
 
Nobelprisen:
Ud af 874 prismodtagere er der 49 kvinder.
Llitteratur prisen er kun givet til 16 kvinder ud af i alt 117
 
Så mænds opfattelser af virkeligheden og deres fantasi har en langt højere status end kvindernes. 
 
Den eneste der har vundet en Nobelpris i to kategorier er til gengæld en kvinde, nemlig Marie Curie. Derfor er en artikel om kvindelige vindere af nobelpriser i fysik og kemi på sin plads, som du kan læse fra videnskab.dk her.
 
Pulitzer pris: 1
6% af vinderne har det sidste århundrede været kvinder, men der begynder at komme flere. Det sidste årti er ca. en tredjedel af priserne gået til kvinder. 
 
Oscar:
Bedste instruktør er der kun to kvinder, der har vundet (what??? kan det virkelig være rigtigt? JA!)  og 2021 var første år to kvinder var nomineret på samme tid i denne kategori. Det kan du læse mere om her.
 

Aktuelle artikler & TV

 

Dette er skrevet til dig, der er født cirka efter 1995. I unge er nemlig en helt fantastisk generation, som desværre har været særligt hårdt ramt af corona-helvedet. Selvom sommeren og friheden endelig er her – så er sårbarheden det også. Her er 7 ½ råd til forhåbentligt at gøre den (og livet) bedre. 

I’ll have what she’s having! 
Jeg har lige vist min unge assistent det ikoniske klip fra filmen When Harry met Sally med Meg Ryan, der højlydt faker en orgasme på en diner...

Moderskabet handler om ejerskabet til den næste generation. Og på den måde også et ejerskab over kvinden. Kvindernes frigørelse og nye teknologier gør op med den magtkamp og skaber nye forudsætninger for, hvad moderskabet egentlig er. Da jeg er omkring seks måneder henne i...
 
Dette er en udvidet udgave af artiklen og altså ikke den version, som man kan læse i kataloget. Find kataloget her
 
Hvad lyver kvinder om? Hvorfor? Og kan man give løgne flere farver end hvid og sort? For en del år siden lavede jeg en lille undersøgelse om kvinders løgne. Den er selvfølgelig kun interessant at læse for at forstå hvorfor andre lyver - for du lyver jo aldrig. Vel?  
 
Den 13-27. september holder byen Leeds en international festival om idéer. Og jeg er blevet inviteret til at tale om bla. ensomhed i det moderne samfund. Jeg glæder mig helt vildt meget til at deltage - og bla. kommer også forfatteren bag en af mine ynglingsserier, nemlig Sex Education (hvis du ikke har set den endnu, har du fantastisk til gode!). Jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted - og vil opfordre dig til at tjekke deres program ud, for de har godt nok mange spændende mennesker med.
 

Pop op til hjernen

 
Inspiration til dig fra en verden fuld af vidundere.  
 
Hende her - Anna Bogdanova - er noget helt særligt! Hun laver nemlig intelligent træning på den fineste måde. Og som er totalt tilgængelig for ALLE! Hun forstår virkelig kvindekroppen og forstår også vores hverdag. 
 
Jeg lærte hende at kende for mange, mange år siden i en helt anden sammenhæng og da hun skiftede og begyndte at arbejde med træning, begyndte jeg at følge hendes arbejde med stor interesse. Jeg har også trænet med hende ad to omgange og er midt i et forløb lige nu. 
 
Jeg savnede nemlig et lille dagsprogram, som jeg vidste ville gøre mig stærkere hver dag. Og det er præcis det, som du kan få her. 
 
Savner du noget hverdagstræning hjemme på stuegulvet, som er overskueligt, så kan dette måske være svaret.  
 
Film 
 
Beskrivelse: Silvia Broome er tolk ved FN. Men hendes job bliver farligt, efter hun overhører planer om et snigmord på en embedsmand.
Gammel sag, som jeg så for tusind år siden og genså for nyligt. Den er effektiv og god og bringer en flere steder hen end man lige troede.
 
Beskrivelse: Kathryn Bigelow har begået denne gribende dramatisering af den 10 år lange jagt på Osama bin Laden efter terrorangrebene den 11. september. Læs mere her
Så fik jeg endelig set den og den er virkelig god. Og så er jeg bare vild med Chastain.
 
Beskrivelse: I en ekstremt konkurrende verden tilbyder stoffer som adderall studerende, atleter og mange andre en måde til at gøre mere, hurtigere og bedre. Men til hvilken pris? 
Har du unge i husstanden, så se den! 
 
Beskrivelse: Vores yndlingsvenner er tilbage i de omgivelser, der startede det hele. Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry, David Schwimmer og særlige gæster genforenes uden for rollerne i en hyldest uden manus til det elskede show. Læs mere her
Åh altså - jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige om denne. Elskede elskede elskede Friends, men på en eller anden måde er det bare sørgeligt at se dem sammen igen. Og det var faktisk ikke specielt underholdende, men ens sladderknap blev aktiveret.
 
Serier
 
Beskrivelse: Et forsøg på at hvidvaske stjålne penge finansierer en kryptovaluta, som får iværksættere til at drive forretning med en korrupt FBI-agent og en bande fra Miami. 
Jeg døde allerede i første episode. Burde være spændende, men blev bare for...kedelig og negativ. For mig altså.
 
Beskrivelse: Standupkomikeren Mae Martin håndterer et lidenskabeligt og rodet nyt forhold til pigekæresten, George, mens hun tackler udfordringerne ved at være ædru. 
Har fået fantastiske anmeldelser og den er også værd at se. Men ikke på min egen top10 
 
Beskrivelse: Skræmmende væsner, ondskabsfulde overraskelser og sort humor koges sammen i denne voksentriologi med animerede historier præsenteret af Tim Miller og David Fincher. Læs mere her.
Wow - super cool serie med mange forskellige slags film. Klart seværdig!
 
Beskrivelse: Inspireret af Arséne Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie. Læs mere her.
Er bare så vild med ham Diop - og historien er også super god. Også fedt at den er fransk. Mere dyster sæson end den første, men det klæder den.
 
Beskrivelse: Den franske komiker Gad Elmaleh flytter til LA for at genvinde forbindelsen til sin søn og må indse, at han har efterladt sin berømthed og sine kendisgoder derhjemme. 
Døde i episode 1. Underlig manieret og postuleret og kedelig.
 
Beskrivelse: “The White Lotus” er en bidende social satireserie, der følger en række ansatte og gæsters færden og gøremål ved et luksuriøst feriecenter i Hawaii i løbet af en uge præget af dramatiske forandringer.
Ja, det er så HBO's nye superserie og den er da også god. Men jeg er ikke helt oppe og ringe, for jeg synes der hele tiden er et filter mellem os seere og karakterne i serien. Også selvom de bestemt ikke holder sig selv tilbage. Men skal klart ses dog! 
 
Beskrivelse: ”The Good Fight” begynder et år efter begivenhederne i sidste afsnit af ”The Good Wife”. I den nye serie har et omfattende tilfælde af økonomisk bedrageri knust den unge advokat Maia Rindells omdømme, og på samme tid har det ødelagt hendes mentor og gudmor Diane Lockharts opsparing. De tvinges til at forlade Lockhart & Lee og slutter sig til Lucca Quinn ved et af Chicagos mest fremtrædende advokatfirmaer.
En af mine ynglingsserier, fordi den både er sjov og intelligent og hver gang har nogle uventede elementer med. Se den.
 
Beskrivelse: I Victoriatidens London må en ny underklasse med usædvanlige evner kæmpe mod kræfter, der ønsker at udrydde deres slags. Læs mere her.
 
DRTV: Harlots
Beskrivelse: Vovet, vittig og velspillet. Den stort anlagte dramaserie 'Harlots' foregår i 1760'ernes London og følger den ambitiøse Margaret Wells og den hensynsløse Lydia Quigley. Bordelejere - og bitre rivaler.
 Virkelig fed serie, der kan meget mere end man lige tror. Større dybde og seriøsitet og samfundsmæssig indignation end blot en masse skøger, der lever et festliv. Går og venter utålmodigt på, at DR sender sæson 2 og 3.
 
Beskrivelse: Kvælende konventioner og oprør med omkostninger. Dramaserie om tre søstre i 50'ernes og 60'ernes Vestberlin.
Også en af mine ynglingsserier, denne gang en tysk, som SKAL ses. Fede karakterer og et super tidsbillede med aktuelle problemstillinger.
 
Beskrivelse: Denne dokumentarserie observerer børn, der vokser op i radikalt forskellige kulturer rundt om i verden, og undersøger, hvad det betyder, hvor vi bor - og hvordan opdragelse har betydning for, hvordan vi bliver?
Interessant serie hvis du er forælder.
 
Beskrivelse: De fleste af os tror, at vi lever, til vi bliver 100, og vi lever, som om vi har masser af tid. Men hvad sker der, hvis du er tæt på at dø, mens du er alt for ung til at skulle herfra? Syv danskere har set døden i øjnene men overlevet. Det har lært dem noget om, hvad der er det vigtigste i livet.
 
Beskrivelse: Sheila Rubin er en stille husmor i 80ernes Santiago. Bagved de lukkede døre kæmper hun med ekstreme personlige demoer og en ond indre stemme. Men det ændre sig når hun opdager aerobics, hvilket sætter hende på en rejse til styrke og succes.
Åhr altså, jeg er jo vild med Rose Byrne, men denne serie kan jeg bare ikke holde ud. Opgav efter 3 episoder, fordi der ikke er en god balance mellem det interessante, svære og det positive.
 
Beskrivelse: Emily Dickinson. Poet. Datter. Rebel. I denne fortælling er Emily sat på ar blive verdens bedste poet.
Cool serie med fart på - 2021 møder 1800 tallet på en interessant måde. 
 
Andet
 
Beskrivelse: DR's historiepodcast. Hver uge undersøger vi en afgørende nyere historisk begivenhed. Vi opruller de dramatiske forløb, der gemmer sig bag de velkendte fortællinger, og giver med nutidens øjne et bud på, hvorfor historien gik, som den gik.  
MUST HEAR hvis du er det mindste historieinteresseret!!!! Har slugt alle episoderne. 
 
Beskrivelse: Adrian Hughes' mor efterlod et svidende bittert afskedsbrev til ham og hans 4 brødre. I detaljer udpenslede hun hvor skuffet hun var over dem, bortset fra Adrian selv. I Mors Afskedsbrev 1-6 går Adrian på opdagelse i sin mors både glamourøse og tragiske forhistorie for at finde ud af, hvorfor hun blev som hun blev.
Ahrmen - super god podcast! For alle der har en familie ;)
 
Beskrivelse: Nærværende eller fraværende, støttende eller dominerende, varm eller diabolsk – alle har en mor! Og netop moderen, belyst gennem skiftende opfattelser i kunst- og kulturhistorie, er omdrejningspunkt for denne udstilling, formet som en stor, sanselig og rigt udfoldet fortælling.
Ja, skulle have været oppe og se den med min ældste søn, men da vi kom derop, var der 3 km kø (på en hverdag) så vi tog til Rungstedlund i stedet for. Er dog sikker på, at den er forrygende, så jeg anbefaler den på forhånd :)
 

Kalender

Oversigt over åbne foredrag:
 
19.8.21: Formland - Messe i Messecenter Herning - om de unge generationer  
 
20-22.8: Kulturmødet på Mors. Bla. flere foredrag for Kirkebussen
 
25.8.21 Trends & Tradition. Holmriis konference og messe. København. 
 
13.9.21: Leeds International Festival of Ideas. Is loneliness growing? Super cool event! 
 
27.10.21 Ustyrlige Kvinder har det Sjovere. Zonta. Silkeborg. 
hey

Book et foredrag

 
Hvordan tiltrækker, fastholder og leder du de unge generationer? Hvad motiveres de af og hvordan skaber du en relation til dem? Det og meget mere får du svar på i foredraget. 
 
Et stærkt og meget underholdende foredrag om hvad man som kvinde med held kan frigøre sig fra og hvad der skal til for at man empower sig selv mere - så man bliver ustyrlig af andres og samfundets forestillinger om, hvordan kvinder skal være. Især mht skønhed, seksualitet og socialitet.
 
Kunsten af lykkes sammen i en forandringstid
Vi står midt i et paradigmeskifte når det gælder fremtidens arbejdsplads. Vinderne er de (hierarkiløse) organisationer, der har tillid til deres medarbejdere. Og som skaber et miljø, hvor kreativitet og gode relationer trives på tværs af alt - i et fantastisk fællesskab!

Send mig gerne en uforpligtende forespørgsel.

 
 
Følg mig på Facebook, InstagramLinkedIn og Twitter