|
I onsdags hentede jeg det lille levende tøjdyr, du kan se nedenfor. Hvilket er 14 år efter at jeg hentede min sølvgrå Polo. Og i lørdags eksploderede de to elementer.
Jeg har været til en skøn middag hos min veninde Carina og ved midnatstid, er det tid til at tage videre. Så jeg pakker nylonbur (ja, det hedder det, men det er i virkeligheden et slags transportabelt hundekollegieværelse), legetøj, hundemad, tæppe og min egen lille taske ned i den, som Pernille er så sød at bære ud til bilen, mens jeg sørger for at spænde lille Tintin fast på forsædet. Desværre er han tæt på at få min nøglehalskæde i hovedet, så jeg tager den af og sætter den i tændingen. Perfekt. Pisse tjekket. Nu er de på plads!
Pernille smækker bildøren.
Jeg smækker bildøren.
Klik. Klik. Klik.
Og jeg får en gletcher i maven.
"Neeeej - det løgn!!!!!" udbryder jeg. Og tænker, at hvis jeg nu virkelig koncentrerer mig om at skrue tiden og min dumhed tilbage, så ophæves den nuværende situation, og jeg har stadig nøglerne hængende om halsen og kan nemt åbne døren og ae ham den lille.
Jeg ringer til Falck. Der vil gå halvanden time. Jeg ringer til en låsesmed, der med midnat i stemmen kategorisk afviser, at han er i stand til at åbne bildøre. Jeg ringer til min søn, der har ekstranøglen, vækker ham og fortæller ham, at han skal komme med nøglen nu. Til Hørsholm. Fra Østerbro. "Jamen!" siger han, det tager jo mindst en time med det offentlige. Jeg ringer videre til en anden låsesmed. Ringer til Falck igen og spørger, om de mon kan forklare mig, hvordan man bedst smadrer en bilrude. Damen i den anden ende pauser lidt før hun siger, at det kan hun nok ikke liiiige forklare mig.
I mellemtiden er Carina kommet ud.
Tintin er begyndt at klage. Hopper op og ned, så langt som hans fastspænding tillader. Kigger på mig gennem ruden, lægger nakken tilbage og hyler nu. Og så ser jeg, at han har lagt fire lange tynde lorte på forsædet. Nå, når jeg at tænke, det går nok. Indtil det går op for mig, at han jo ikke rigtig kan være andre steder end oven på de lorte.
Så er det endelig, at tiøren falder, og jeg ringer til William og siger, at han skal sende ekstranøglen op med en taxa. Det vil både være det hurtigste og det biligste ift Falck, låsesmed og smadret rude. Og nok også det mindst traumatiske for hvalpen.
I mellemtiden har jeg været bilen rundt og kigget på ruderne. For jeg har jo masser af gange set på film, hvordan man bryder ind i en bil: med en lang tynd metaldims. Og da jeg opdager, at en af bagruderne faktisk er lidt åben, begynder jeg at trække ned i den, så den åbner sig en smule mere.
Carina og Pernille er hurtigt med på den og Carina løber ind efter en metalbøjle, mens jeg slår "How to break into a car" op på youtube.
Lidt efter står Pernille og bakser rundt med metalbøjlen, der nu er strakt ud og snildt når ned til både håndtag og vinduesåbneren, men til gengæld ikke rigtig vil tage fat. Endelig lykkes det! Hvorefter vi må konstatere, at det er den forkerte vej den trækker, for nu lukker den vinduet helt i.
Mens vi står der, må der være en anden middag på den ellers yderst respektable villavej, der er ophørt, for pludselig kører der 4 biler forbi - men ikke én stopper og går hærdebrede ud af bilen, for at forhindre det biltyveri, som Pernille og jeg er godt igang med. Det taler vi lidt om, mens jeg kan se, at Tintin nu er faldet til ro ovenpå sin egen lort, der er blevet godt trykket ned i sædet og spredt i tilfældig orden.
Taxaen kommer efter en halv time. Og Carina har forberedt den lykkelige døråbning med sulfovand, skraber og bunker af papir.
Tintin bliver hurtigt glad igen og vi triller hjem med let åbne vinduer, mens jeg sørger for kun at trække vejret ind gennem munden.
Og det var jo slet ikke sådan, jeg havde tænkt mig at starte dette nyhedsbrev! For jeg havde egentlig tænkt mig at skrive en hel masse betragtninger om alt det, som vores vidunderlige række af gæster til Ustyrlige Kvinder har givet.
Dem får du til gengæld næste gang. Så er det også lige før sommerferien, hvor du måske får lyst til at binge hele sæsonen, hvis du endnu ikke har hørt den.
Du skulle også have hørt om det Ustyrlige Kvinder Kursus, som jeg er næsten færdig med. Men også det venter lidt.
Universalloven er nemlig, at hvalpe bare er mere nuttede end ustyrlige kvinder, så de vinder ;)
Til gengæld er kvinder bedre i en bestyrelse end en hvalp, og hvor vigtig diversitet er i en bestyrelse, kan du få gratis indsigter i et webinar, som DTU udbyder mandag den 31. maj kl. 16 og hvor jeg har fornøjelsen af at give et indlæg i. Du finder det her
|
